Der er en særlig tryg forventning, når man drager mod Horsens den tredje weekend i september for at deltage i den årlige festival med scenekunst for børn og unge.
Der kan nemlig forventes et velorganiseret arrangement, perfektioneret gennem mange år – gensyn med velkendte spillesteder i gåafstand af bymidten, billetudlevering, sekretariat og lørdagsfestmidtpunkt på Ny Teater, mange erfarne frivillige til at servicere og informere osv.
Kun programmet med de cirka 35 forestillinger ændrer sig år for år. Og indimellem også navnet på festivalens styrmand – der de sidste mange år i øvrigt har været en styrkvinde. Således også i år, hvor Maria Suh for et par måneder siden tog over fra Ditte Felding – der nu er leder af Teaterhuset Filuren i Aarhus – og således blev festivalkoordinator for et arrangement, hvor både program og de store linjer allerede var på plads. Men hvor hun bestemt også nåede at afsætte sit personlige præg.
App-styrede oplevelser
Men selvom de fysiske og praktiske rammer var uændret fra tidligere festivaler i Horsens – altså lige bortset fra, at den historiske bygning Kilden, der har været et fast spillested, brændte ned i maj måned – så varslede programmet mange nye oplevelser i form af mange interaktive og installationsprægede events, der var langt fra mere traditionelle teaterforestillinger.
Således var festivalåbningen en app-styret forestilling med afsæt i skulpturen 'Menneskemuren' af Bjørn Nørgaard, der er opstillet ved kunstmuseet i Caroline Amalie Lund. Derfor kunne man opleve sort- eller hvidklædte mennesker, der lod sig dirigere rundt via instrukser fra høretelefoner for at danne det, som skulle være publikums selvskabt-koreograferede 'Menneskesø'…
Dagen efter var det så de sagesløse lokale på shopping i Søndergade, der på tilsvarende vis kunne se instruksstyrede deltagere udføre særlige opgaver i gågaden.
Således blev der leget med forestillingsformaterne i byrummet helt ud i kanten af, hvad begrebet scenekunst kan rumme.
Teaterinstallationer i smukke rammer
Indenfor i det smukke Horsens Kunstmuseum var der på tilsvarende vis udfordringer i form af to store teaterinstallationer.
Carte Blanche fortsatte med 'Møder – i mørket' deres innovative værker, her med fire performere som beboere i et meget mørkt sanseunivers, hvor tilskuerne kunne bevæge sig rundt blandt små tableauer, interagere med kunstnerne eller blot lade sig opsluge af mørke og stemning. Egnsteatret fra Viborg har virkelig dyrket og udviklet denne niche.
Kunstmuseets store sal var indtaget af en vidtstrakt installation uden nærvær af skuespillere eller dramaturgi. Daugaard & Hiort-Lorenzens 'LYSSTOF' – med undertitlen 'Den magiske natur' havde anbragt tekstiler i bevægelse og med lys og lyd som deres sansemættede bud på et oplevelsesværk.
Det gjorde sig helt og aldeles flot som en regulær kunstoplevelse i det fine museum, men som egentlig scenekunst fungerede det ikke rigtig. Værket har modtaget produktionsstøtte fra Statens Kunstfond, så den tæller som en refusionsberettiget forestilling. Teateravisens tilsagte anmelder valgte dog at frasige sig muligheden for at forsøge at give en teaterfaglig vurdering.
Hvilke skoler eller teaterforeninger m.fl., der kunne tænkes at være kunder til den 30.000 kr. dyre og pladskrævende oplevelse er det dog svært at se. Man skal jo trods alt ikke glemme, at Horsens Teaterfestival både i sin historiske og nutidige konstruktion i høj grad er tænkt som en salgsmesse for formidlere fra skoler, biblioteker, institutioner og teaterforeninger.
Frie fødder og byrumsluft
Der var andre installationer i årets program – og dertil en række publikumsinteragerende forestillinger, som dog foregik under mere teaternære former.
Og selvfølgelig også flere forestillinger, hvor man skulle smide skoene – et af Deres udsendtes haderitualer – for at komme ind til eller deltage i kunsten. Men i stedet for at være en sur gammel mand, kunne man jo vælge at se det som en tilbagevendende sidegevinst, hvor de daglangt-indelukkede fødder fik lidt luft og eventuelle knyster frigjort….
Der var også gode muligheder for frisk luft til de mange gadeteaterforestillinger i programmet – alle nåede vist at spille mellem de få byger, der faldt i løbet af weekenden.
Men selvom byrummet i den grad var inddraget ved denne 33. udgave af Horsens Teaterfestival, var der også blevet plads til en række gode indendørs teaterforestillinger, hvor man som publikum fik lov til at sidde helt traditionelt på rad og række og opleve.
De skal ikke nævnes specifikt her. De fleste af festivalens forestillinger var forlods anmeldt her på portalen (brug Søg-funktionen), mens de seks sidste følger i nær fremtid.
Koordinatorens fællessange
For Deres udsendte er en stor del af charmen ved festivalen også de optimale muligheder for at få gode snakke med teaterfolk, formidlere, arrangører, frivillige, repræsentanter fra faglige organisationer og statslige udvalg, lokale børn og unge m.fl., fordi det hele foregår på et begrænset byområde og relativt få spillesteder og altså også relativt få forestillinger, så man kan støde ind i gud og hver mand hele tiden.
Således får man mange gode opdateringer omkring teatrenes forhold, formidlernes udfordringer, de unges teaterinteresse osv. – foruden selvfølgelig en masse gode historier, som den eventuelle læser af denne artikel dog skal skånes for…!
Snakkes og interageres bliver der også for fuld skrue på den faste festaften lørdag, hvor der er samling i den store teatersal på Horsens Ny Teater med buffet, priser og afsluttende musik og dans.
Her er normalt også ret faste rammer for festivitassen, men det byder man ikke den nye koordinator, Maria Suh, der – måske også i lyset af, at det normale kunstneriske indslag var sparet væk i år – droppede velkomsttalen og i stedet tog over med el-guitar og selvskrevne velkomst- og prisintroduktionssange (alle på Kim Larsen-ørehængeren 'Haveje') – der også blev omdelt, så Horsens-festivalen for en stund var omdannet til fællessang i forsamlingshusstil.
Det var modigt og anderledes – og vellykket.
Ung og grum dramatiker
Jesper B. Karlsen, der skulle holde motiveringstalen til Danske Dramatikeres Manuskriptpris, måtte i hvert fald erkende, at han aldrig før var blevet præsenteret via vers og musik.
Prisen, der skulle uddeles for anden gang, er skabt af Danske Dramatikere i samarbejde med Dramatiker Væksthus og Horsens Teaterfestival og er på 15.000 kr. Og gives for det fremragende tekstlige grundlag til en af den foregående sæson forestillinger.
Karlsen, der selv er en af de flittigste leverandører af tekster til dansk børne- og ungdomsteater gennem et par årtier, ledte den spændte sal i retning af prismodtagerens navn med ord som 'befriende langt fra en brugstekst’, ubønhørlig kritik af voksnes ageren' m.v. og nåede følgelig frem til den suverænt særprægede og provokerende forestilling, 'Voksen', produceret af teatret ZeBU og med manuskript af: Alexandra Moltke Johansen.
Det var et godt valg af juryen, der bl.a. bestod af Karlsen selv og sidste års prismodtager, Pia Marcussen fra Opgang 2.
'Voksen' fortolker med grumme ord og gerninger og bouffon-agtige karakterer på scenen både teenagerens forventninger og håb og skræk for livet som voksen (læs Janken Vardens anmeldelse ).
Alexandra Moltke Johansen (f. 1988), der har skrevet dramatik en halv snes år og bl.a. har været spire på DramatikerVæksthus (2012-13) og elev på Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, fortalte, at 'forestillingen har udløst store – både positive og negative – reaktioner hos dem, den handler om – de voksne. De unge har derimod taget det i stiv arm'.
Og sluttede af med:
'At skrive for de unge er en ære. At have alle disse helt forskellige mennesker, fra forskellige klasser og kulturer er noget man ikke kan finde andre steder. Lad os aldrig undervurdere dem. De rummer en langt større kompleksitet end de bliver krediteret for. De tænker og drømmer og frygter mange ting, ligesom os.
Lad os aldrig undervurdere teatret. Teatret er ikke en platform der har til hensigt at belære de unge om relevante emner. Teatret er en voldsom, morsom, grufuld kunstform, der lever på sine egne præmisser'.
Og så blev Alexandra Molkte Johansen klappet fra scenen med blomster og check og store forventninger til fremtidige værker (se hele takketalen i debatspalten).
2 x Søren
Efter endnu en syngende introduktion fra Maria Suh var det så tid for Jakob Bille (LA), formand for Kultur- og Civilsamfundsudvalget (det hedder det minsandten…), at motivere Horsens Børneteaterpris, der er blevet uddelt på festivalen siden 1996.
Prisen er på 25.000 kommunale kroner, en metalskulptur af den lokale kunstner Kaj Rugholm – og selvfølgelig gode ord om prismodtageren, der kan være 'en person, et teater eller en gruppe af personer, der har gjort sig bemærket ved en indsats for at fremme det professionelle børne- og ungdomsteater'.
Bille ledte salen på vej ved at fortælle, at priskomiteen for en sjældent gangs skyld havde lagt kursen bag scenen, så det nu var teknikernes tur til at blive hyldet; dem der lagde et stort arbejde i produktionsfasen, men ellers holdt sig nogenlunde skjult.
Og så alligevel: Den ene af den ’umage duo’, der supplerer hinanden med temperament og færdigheder, er nu ganske ofte med på scenen som musiker.
Prisen gik nemlig til Søren Søndberg og Søren la Cour fra aarhusianske Gruppe 38 – og førstnævnte er næsten altid et fast indslag som en af de figurer, som teatrets leder og faste skuespiller, Bodil Alling, kan spille op ad i forestillingerne. Mens Søren la Cour tryller i værkstedet. Til sammen er de med til at give Gruppe 38's forestillinger kunstneriske finurligheder og teknisk professionalisme.
Man kunne næsten ikke forestille sig, at disse to ret tilbageholdne personager ville kaste sig ud til de store takketaler, men de gjorde et godt forsøg, anført af Søren Søndberg, der humoristisk opremsede alle de ting, som han næsten var og alligevel ikke rigtig var, når han blev spurgt til sit arbejde på teatret: Ikke rigtig musiker, ikke rigtig komponist, ikke rigtig tekniker osv. – men det har modtagelsen af prisen løsnet op for, så han nu kan sige, at ’jeg ved ikke rigtig, hvad jeg laver, men jeg har fået en pris for det!’
Søren La Cour ville ikke holde sig tilbage, så han tilføjede som bevis på sit vellidte job som lidt af en opfinder, at: ’Jeg fløjter både TIL og FRA arbejde…, inden de i fællig forlod scenen med tak og blomster og check og kunst.
Søndag fortsatte festivalen med at vise scenekunst for børn og unge til hen på eftermiddagen. Og Horsens Teaterfestival er heldigvis tilbage næste år – 20.-22. september 2019.
