SISSE: Jeg har ønsket at lave dette portræt, som hvert år laves af Aprilfestivalens projektleder/lokale tovholder, som en duet.
Fra start ville vi i Holbæk Kommune bruge Aprilfestivalen som en mulighed for udvikling og forandring ud mod flere områder. Og fra start var det en klar ambition at vi ville have målgrupperne med. I mit tilfælde specifikt den unge målgruppe. Og det var vigtigt for mig, at det ikke bare blev en omgang hvor vi inviterede unge med til nogle møder eller til foto sessions. De skulle også være med når beslutningerne skulle træffes. 'Practice what we preach' var overskriften.
Katrine var med helt fra start som en del af vores jury til plakatkonkurrencen. Hun var med på research i Hjørring, hvor hun sammen med Esther Dorothy modtog stafetten fra Hjørrings projektleder, Leif Lund Jakobsen. Det gjorde de for fra start at vise, at vi mente det med at have vores unge med helt i front. I stedet for endnu en projektleder i rækken…
Katrine har siden været ansat som projektkoordinator, og det er absolut noget vi i Holbæk Kommune kommer til at arbejde videre med. Altså at have målgrupperne med helt inde i motorrummet – det giver både kompetencer, muligheder og erfaring til vores dygtige unge mennesker, men det giver ved gud også viden og mening for os, når vi laver events og projekter.
Så ved at lave dette portræt som en duet kommer vi så at sige full circle.
Omstillingsparathed
Teateravisen: – Holbæk Kommune var jo vældig hurtigt ude omkring forberedelser til festivalen forud for april 2020 – og har så af pandemiske grunde måttet set den gode planlægning tilte og festivalen udskydes hele to gange. Hvad har det generelt betydet for jeres fortsatte arbejde for og forventninger til festivalen?
SISSE: Vi havde kørt en intet mindre end fantastisk festival i stilling i 2020. Vi ville og kunne en hel masse – både på ungeprogrammet, på bæredygtighed, på måden vi arbejdede med frivillige, på en ny app, på flere tilbud i lokalområderne og ikke mindst på udviklingsarbejdet med crews og kompetenceudvikling ud mod alle vores skoler og dagtilbud. Der var virkelig skabt en fælles lyst og vilje i hele kommunen til at bruge Aprilfestivalen til at skabe noget helt specielt – med stærke værdier og visioner.
Så jo – det er da drønærgerligt, at vi nu kigger på en helt anden festivaluge end den vi havde planlagt og som så mange havde involveret sig aktivt i at løfte.
Opgaverne har i denne runde haft en næste post-apokalyptisk karakter og omstillingsparathed har fået en hel ny betydning. Vi har konstant skulle tænke i scenarier, nationale varslingsniveauer og restriktioner – ikke kun fra ét ministerium men fra både Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Sundhedsmyndighederne.
Det har ikke været nemt. Men samtidig har jeg i hvert fald fundet en form for stædig energi og stolthed i, at vi på trods og i trods nu faktisk gennemfører en Aprilfestival. Den er ganske givet helt anderledes end plejer, og alt det lækre rundt om forestillingerne er kraftigt reduceret. Men vi har kæmpet for at få teatret ud til så mange som muligt på en tryg og sikker måde – og det lykkedes vi med.
KATRINE: Jeg husker tydeligt den forberedende planlægning til festivalen i 2020. Festivalen skulle ikke kun være et overflødighedshorn, men også nytænkes. Vi i kommunen havde en stor forventning om, at når festivalen var ovre, ville den have sat sine præg så dybe, at kommunen ville have så meget nyt at videreføre. Den ville ikke bare have været her i syv dage bare for at tage videre. Den ville have givet Holbæk et hav af muligheder i bl.a. kompetenceudvikling, ungeinvolvering og bæredygtige tiltag som forhåbentligt var kommet for at blive. Men sådan blev det ikke…
Festivalen har været langhåret, og for at være ærlig – et logistisk mareridt. En ting var pandemien, hvor vi sikkert alle kan huske frygten i ikke at kende virussens størrelse. En anden var at tage afsked med festivalen i det format vi kender og elsker. Som Holbækker og teaterelsker var det svært at give afkald på alt det, festivalen kunne have været. Især når værtsbyen er ens hjem.
Aprilfestival 2021 blev det jo så heller ikke, og håbløsheden begyndte lidt at indtræffe, men stædighed har taget os langt. Aprilfestival i juni er så blevet alternativet, og selvom vi går en voldsomt reduceret festival i møde, må vi bare glæde os (og være stolte over), at vi gennemfører.
‘Mødet, Gnisten og Drømmen'
Teateravisen: – Hvad er jeres – og kommunens – ide med temaet ‘Mødet, Gnisten og Drømmen’? Som I jo har beholdt. Der findes et citat fra Teatret Fair Plays leder, Rob Parr: 'At finde sit talent kræver først og fremmest, at man møder kunsten. Et møde, som tænder den indre ild og modet til at drømme stort’ – men der er vel tænkt andre og store tanker omkring et så vildt slogan?
SISSE: 'Mødet, gnisten, drømmen' fungerer på flere planer. For mig er det indbegrebet af en æstetisk læreproces, hvor det hele starter med et møde. Jeg er ret vild med temaet, og jeg spår det et efter-liv i Holbæk, når vi skal til at kigge på spor af Aprilfestivalen.
Vores tilgang til Aprilfestivalen har nemlig været en før-under-efter model. Hvor det ikke blot handlede om at skabe en dejlig uge i april, men også at bruge den store event som anledning til at skabe lokal udvikling og sætte børnekultur på dagsorden på flere forskellige måder og involvere målgrupper i alle aldre og deres perspektiver direkte i vores planlægning.
KATRINE: Jeg synes egentlig, at Rob rammer det meget godt, men temaet er også op til egen vurdering og refleksion. Selv synes jeg, at temaet er relevant i mange former, og jeg er vild med dets dominoeffekt. Du er nemlig nødt til at have mødet, før du kan få gnisten – og med gnisten kommer drømmen.
Samarbejdet med Teatercentrum
Teateravisen: Hvordan vil I beskrive samarbejdet med Teatercentrum? Som erfarne arrangører har man jo her mange faste holdninger til og skabeloner for, hvordan tingene skal gøres for at få det hele til at fungere optimalt. Det kan erfaringsmæssigt give visse udfordringer for den lokale arbejdsgruppe med at få nye ideer i spil…
KATRINE: Teatercentrum er jo dem, der ejer festivalen, og dem der har skabelon for festivalen. De har nogle ting, der bare ikke må og kan ændres på, men ellers har værtskommunen egentlig relativt frit spil for, hvordan festivalen skal skrues sammen. Ideer har der været nok af. Pandemi har der også været nok af, og vi må nok bare se i øjnene, at denne planlægning ikke rigtigt kan sammenlignes med noget andet. Derfor er det også svært at sammenligne 2020-festivalen med juni-versionen i 2021.
Samarbejdet med Teatercentrum har været spændende. TC har base i København og vi i Holbæk, og når man er i så stort et samarbejde, kan misforståelser nemt opstå, når man sjældent aftaler noget ansigt til ansigt. Her har pandemien så heller ikke gjort det nemmere, da den faste skabelon jo lige pludselig ikke kunne være så fast mere. Hvilke værdier kunne vi beholde? Hvilke former for Holbæks nytænkning kunne blive? Hvordan så festivalens fremtid overhovedet ud? Vi har været pressede – både i Holbæk og i København. Da vi udover at tage højde for hele festivalen også skulle prøve at møde hinanden i kaosset.
SISSE: Det er altid interessant, hvad der sker når forskellige virkeligheder og forståelse af opgaver mødes. Teatercentrum har en målgruppe i teatrene, og vi som kommune i vores borgere og institutioner. Men vi har en fælles interesse – nemlig at få teater ud til så mange målgrupper som muligt.
Min ambition og overskrift for samarbejdet var til en start, at vi skulle skabe ”VORES festival”. Men den ambition kom jeg ikke aldrig helt i mål med. For der er en grundlæggende opdeling i festivalens struktur. Den rummer et stort udviklingspotentiale for fremadrettet at tænke endnu mere samarbejde, men har også helt konkret givet udfordringer, når virkeligheder rammer og plejer udfordres.
Nogle udfordringer større end andre, og vi har da helt sikkert alle siddet i hver lejr og rystet på hovederne og grint overbærende af ”de andre”. Men de forskelligheder ser jeg egentlig som noget grundlæggende positivt og også et vilkår. Det afgørende er, om man har lyst til at mødes i midten, og det synes jeg, at vi alle i vid udstrækning har haft og vi har handlet på det.
I Holbæk Kommune har vi arbejdet aktivt med værdierne: bæredygtighed, samarbejde og ungeinvolvering. Og vi er særligt stolte af at have stået bag nye initiativer:
· Udviklingen af en ny Aprilfestival-app for at reducere tryksager. Den giver vi videre til Teatercentrum til kommende festivaler.
· Involvering af børn og unge direkte i festivalen – ikke blot som målgrupper men som medskabere.
· En ”grønnere” Aprilfestival med fokus på affald, grønt regnskab, mad og emballage. Og på at reducere forbrug og genbruge alle steder hvor muligt.
· Gentænkning af ugeprogrammet med henblik på ”minifestivaler” i lokalområderne – det gennemfører vi ikke.
Sagt med stor kærlighed er jeg ikke helt sikker på, at Teatercentrum ændrer noget særligt i deres tilgang til festivalen efter vores samarbejde – det er nok præmissen, når festivalen kører i et fast årshjul men med en ny samarbejdspartner hvert år. Og jeg har stor respekt for det enorme arbejde, de hvert år gør med at programlægge dette fantastiske, men også gigantiske event.
Jeg håber dog samtidig, at nogle af vores nye tiltag og vores samarbejde generelt har sået nogle frø i dem til, hvordan Aprilfestivalen også kunne gribes an, formidles og bruges til meget mere end én dejlig uge. Det er for alle parter inklusiv mig selv så uhyggeligt nemt at forblive i egen virkelighed og egen arbejdsbunke særligt når vi har haft så ekstraordinært travlt med at tilpasse Aprilfestivalen til en mulig ramme. Men det bliver altså så meget bedre for alle, hvis vi bringer hinanden endnu mere i spil og udvikler sammen.
De teaterfaglige miljøer
Teateravisen: Hvad har det betydet for arbejdet omkring festivalen, at Holbæk har to velfungerende egnsteatre (nu samlet i Sjællands Teater) og en velfungerende teatertalentuddannelse?
KATRINE: Endnu engang kom pandemien i vejen, for selvfølgelig var samarbejdet med byens teatre kæmpestort – deriblandt Drama Colleges’ involvering. Da beslutningen blev at rykke festivalen til juni i stedet for april, kom vi i sammenstød med mange årshjul. Det betød også, at samarbejdet måtte visne for at festivalen kunne blomstre.
SISSE: I opstarten 2019 var alle vores teaterfaglige miljøer og to teatre i høj grad med til at sætte kursen og stod bag temaet ”Mødet, Gnisten, Drømmen”. De hjalp også mig ind i Aprilfestivalens univers og udfordrede også mulighederne. Vi var alle i Hjørring sammen med vores Kultur- og Fritidsudvalg og en række andre nøglepersoner. Og vi har én stor arbejdsgruppe i år et. Rob Parr fra Teatret Fair Play har været bærende i at få Aprilfestivalen til Holbæk Kommune og han sidder med i vores styregruppe og har været en vigtig sparringspartner.
Her i juni-versionen er entusiasmen og samarbejdet blevet til en form for fælles overlevelse, men på den interne klinge har vi udviklet os rigtig meget som ”organisation”. I forhold til vores forskellige forståelser af hinanden og i forhold til hvor meget vi kan sammen. Det kommer vi absolut til at bygge videre på fremadrettet.
Selvfølgelig…
Teateravisen: Hvad ser I selv som de absolut største udfordringer for en velafviklet Aprilfestival 2021 i lyset af de aktuelle restriktioner og de elementer, som I trods alt har beholdt ved festivalen? OG har det været alt bøvlet værd – for jer og for kommunen?!
SISSE: Udfordringer og worst cases? – dem har vi alle taget højde for. Vi har vendt og drejet, lagt planer og lagt dem om og om igen. Men vi kommer 100 % til at lave fejl eller opdage, at der er et eller andet, vi har overset. Det er uundgåeligt, og vi kommer til at improvisere. Jeg håber, at alle – både teatre, skoler og institutioner, arbejdsgruppe og frivillige vil hjælpe os med at lykkedes så godt som overhovedet muligt.
Det har absolut været bøvlet værd! Vi har lært utroligt meget og vi kommer som kommune til at arbejde videre med nogle konkrete spor af Aprilfestivalen. Men jeg tror, at vi alle glæder os til at holde sommerferie på den anden side af en fantastisk Aprilfestival for så mange som overhovedet muligt.
KATRINE: Har det været bøvlet værd? Ja selvfølgelig har det det. Teatrene får endelig lov til at komme ud og spille. Børnene får endelig lov til at opleve det. Alle i kommunen får mulighed for i den grad tiltrængt kultur. Teatrene får mulighed for den nødvendige formidling, de har manglet.
Det har i den grad været bøvlet værd, og selvom festivalen er blevet kraftigt reduceret, formår vi stadig at gøre lige præcis det festivalen skal. Nemlig at skabe mødet, gnisten og drømmen.
