For borgere og besøgende på Frederiksberg i disse dage er det ikke til at se, at kommunen i hele sidste uge var vært for Aprilfestival 2016 – den 46. udgave af verdens største festival med teater for børn og unge.
Bannere, plakater og skilte er taget ned, mens skoler, institutioner, haller m.v. er vendt tilbage til normale tilstande efter at have været spillesteder for de i alt 680 forestillinger, der blev afviklet i løbet af festivalugen.
Blandet andet er der også pillet de ca. 4.400 m2 lystæt folie og 1,5 km gaffatape ned, som blev brugt til mørklægning af spillelokaler. Dertil kommer tonsvis af pap og papir og plastik til plakater og skilte og billetter og service m.v. En Aprilfestival kræver naturligvis mange materialer, mange arbejdstider og meget mandskab for at fungere optimalt – fra planlægning over afvikling til den afsluttende oprydning.
Høj belægningsprocent
Nu er det op til arrangører og værtskommune at evaluere anstrengelserne og forhåbentlig glæde sig over et velgennemført arrangement. Ganske som de mange børn og unge og formidlere og teaterkolleger og internationale gæster kunne gøre det.
Man må dog også erkende, at blandt roserne gemmer sig enkelte torne i form af ærgrelse over, at festivalen trods alt ikke var mere synligt stemningsskabende i den afsluttende weekend, hvor 18 forskellige spillesteder fordelt i alle hjørner af kommunen var en stor udfordring.
Det hørte ikke til det mulige, men en kættersk tanke er da, hvilken intens og centraliseret festivalweekend det havde været, hvis Frederiksberg Gymnasium og CBS var blevet inddraget sammen med hovedbibliotek og festivalcafeområdet ved metro og indkøbscenter. Det havde været unik og formidabelt!
Nu blev der talt om savn af skilte og flere frivillige guider, der kunne føre sikkert og hurtigt til spillesteder og -lokaler. Det betød, at publikummer her og der listede ind efter forestillingsstart.
Ovenstående er udledt fra de ganske mange snakke, som Deres udsendte tog med formidlere og andre tilskuere i køerne til forestillingerne – der heldigvis var ganske godt og af og til ganske meget godt fyldt op med publikummer.
Det var tydeligt, at mange kendte til tricket med at stille sig op og med stor sandsynlighed alligevel komme ind til forestillingen.
Den slags afspejler sig i udleveringsprocenten af de 33.000 mulige billetter, men den samlede belægningsprocent lå formentlig omkring de 90 procent. Med massivt overfyldte og lejlighedsvis halvtomme tilskuerrækker som de yderpunkter, der også markerer publikums valg ud fra teaternavne, forestillingstitler – og de hurtigt løbende meldinger om gode og mindre gode oplevelser…
Tre tendenser og et hit
Med over 200 forskellige forestillinger var alle genrer og emner repræsenteret, men nogle tendenser skinnede igennem.
Et overvældende antal forestillinger havde krig og flygtninge som tema – som spil, fortællinger og interaktivitet.
De publikumsinddragende elementer gik også igen i en lang række andre forestillinger for alle aldre med forskellige temaer. Interaktivitet og inklusion er i høj kurs i børneteatret i disse år, hvor det også indgår i en lang række læringsteaterprojekter.
Det er fascinationen af de digitale muligheder også. It-betagelsen er åbenlys, og flere forestillinger bestod af så mange elektroniske påfund, at teaterkunsten synes at have svært ved at komme til orde.
Men sådan taler en sand traditionalist, blev Deres udsendte belært efter at have fremkremtet ovenstående synspunkt. Det må man så leve med – og glæde sig over at der er så mange muligheder for alle, når det gælder valg af festivalforestillinger.
Og hvert år sine udvalgte hits. Der var mange om buddet i år, men det skal da lige med, at Deres udsendtes personlige topscorer blandt de 24 sete forestillinger i ugens løb var Teatret Møllens meget teaterkunstagtige (!), humoristiske og bevægende forestilling, 'En mand der hed Ove', som også blev mange andres publikumsfavorit ved denne festival.
36 nye anmeldelser forude
Men ingen (andre) nævnt, ingen glemt – og teateravisen.dk har i øvrigt også professionelle kritikere til at anmelde og komme med faglige vurderinger.
Blandt Aprilfestivals ca. 200 forestillinger var hovedparten allerede forlods anmeldt – mange turneteatre har deres forestillinger på repertoiret i flere sæsoner – så portalens fem anmeldere skulle efter planen blot se og siden anmelde de resterende 42 forestillinger, der ved festivalstart endnu ikke var anmeldt.
Men sådan spiller klaveret jo ikke altid: Et par forestillinger blev aflyst; en spillede (lidt besynderligt) kun en enkelt gang som lukket forestilling midt i ugen og altså ikke i weekenden; en forestilling med anmelder til stede blev ramt af teknisk uheld og afbrudt – og et par stykker røg pga. tids- og transportkoks.
Det er håbet og forventningen at disse undvegne bliver anmeldt ved en senere lejlighed, mens 36 anmeldelser af festivalforestillinger bliver bragt i den kommende tid. De fleste andre kan som nævnt allerede findes via Søg-funktionen her på portalen, selvom enkelte daterer sig tilbage til papiravisens tid.
Små superanmeldere fra Amager
Men der var jo andre anmeldere end Teateravisens på spil denne festivaluge. Både professionelle fra et par af de store dagblade, fra netbaserede medier og selvbestaltede blogge – og fra segmentet af dem, det hele egentlig drejer sig om: Børn og unge.
Således var teateravisen.dk så heldig at løbe på Ronja og Severin, begge 13 år, børnekulturpiloter fra Amager – og med en gevaldig teaterappetit.
Hele 16 forestillinger regnede de med at få på blokken, inden festivalweekenden var oppe – og deres ord og stjerner fra de enkelte forestillinger skulle efterfølgende bruges i forbindelse med udvælgelse og køb af forestillinger til de lokale biblioteker/skoler i deres virkeområde omkring Urbanplanen og Ørestaden.
Børnekulturpiloterne (www.bornekulturpilot.dk), der holder til på Solvang Bibliotek, fungerer i lighed med KulturCrews også omkring pr-arbejde, modtagelse og servicering af de gæstende teatergrupper – og henter altså erfaring og inspiration på bl.a. de store teaterfestivaler.
Således har både Ronja og Severin været med på de seneste fire-fem Aprilfestivaler rundt om i landet, hvor de med andre børnepiloter og projektleder Ruth Lerche – uddannet skuespiller og folkeskolelærer – har overnattet på skoler og sovesale og set forestillinger ad libitum hele festivalweekenden.
Både Ronja og Severin satte overfor Deres imponerede udsendte ganske præcise ord og tanker på de sete forestillinger på Frederiksberg, der dækkede stort set alle aldersgrupper.
Gladest var de generelt for Teater O's produktioner ('De laver kun gode forestillinger') – og derfor havde de naturligvis – og meget passende, synes både skribenten og de selv – tænkt sig at slutte af med 'Goodbye & farvel!'
I disse dage er børnekulturpiloterne så i gang med eget teaterarbejde, idet teaterlabyrinten 'Columbus' skal opføres på Teaterøen 22. april. Men snart skal børnekulturpiloterne Ronja og Severin igen på teaterfestival, når SpringFestival afvikles i nabolaget fra 24.-29. maj.
Tilskueradfærd
Hvor både Ronja og Severin og langt hovedparten af de andre tusinder af tilskuere til weekendens mange forestillinger opførte sig eksemplarisk, er en Aprilfestival også altid udsat for publikumsadfærd i den mere irriterende og nogle gange bizarre ende af skalaen.
Tilskuere er nærmest pr. definition en teaterforestillings egentlige eksistensberettelse, men det er langt fra en entydig størrelse.
Deres udsendte oplevede som vanligt både unge og voksne og internationale gæster, der ganske uanfægtet af vrede blikke og diskrete henvendelser flittigt brugte mobiltelefoner og tablets under forestillingerne, så de ikke mistede forbindelsen til omverdenen.
En klassiker er også de småbørnsforældre, der midt under forestillingen 'arrangerer' deres barn helt oppe i scenografien for at få de bedste billeder af poden – eller de mange, der trods teatrenes advarsler ignorerer aldersgrænser, så deres alders-ukurante børn overtager forestillingen med skrig og skrål.
En af teateravisen.dk's flittige anmeldere, Anne Middelboe Christensen, der også skriver og anmelder for Information, fortæller i sin festivalartikel om et nyt højdepunkt: En far, der 'mod alle regler videofilmede hele forestillingen så ivrigt, at han glemte alt om sin to-årige datter, der løb ind på scenen og forstyrrede danserne, mens moderen skiftede ble på deres baby lige på scenekanten!'
Man oplever sjældent den slags på de store teatre – ingen kunne vel drømme om at tale i mobiltelefon eller tage billeder under en forestilling på Det Kgl. Teater – men selve festivalens utroligt demokratiske mulighed for at tilbyde gratis billetter til alle er måske samtidig med til at devaluere børneteatret i visse publikumssegmenters øjne, så man her kan tillade sig alt.
Næste år i Sønderborg
I forvejen ER en Aprilfestival speciel, fordi de mange forestillinger i weekenden befolkes af så mange voksne (formidlere, forældre og bedsteforældre og andre teaterfolk og organisationsfolk og almindeligt teaterinteresserede,) at den normale målgruppe af børn/unge ofte er i voldsomt mindretal. Det giver udfordringer for spillere og forestilling og også for publikum.
Festivalen er også speciel, fordi den med refusionsgodkendelse som eneste adgangskrav åbner for så mange forestillinger, at diversiteten og logistikken må forholde sig til kunstneriske og praktiske udfordringer for alle.
Men en Aprilfestival er samtidig også en utrolig mulighed for at se det ellers så usynlige turnerende børneteater nærmere an på alle parametre.
Næste år er det Sønderborgs tur til at blive oversvømmet af teater, teaterfolk og teaterbiler, når Aprilfestival afvikles fra 23.-30. april. Så langt nede i Sønderjylland har festivalen ikke været siden 1980, hvor Aabenraa, Rødekro og Lundtoft kommuner var vært for en festival med 40 teatre og 60 forestillinger.
Det skal nok blive godt!
