14. februar 2013

Farvel efter 40 år med børneteater

I december 2013 spillede Erik Møller de sidste turneforestillinger i sin store teaterbus og begyndte afviklingen af Teater 83, som nåede at afvikle omkring 4700 forestillinger over de knapt 30 leveår (Se artiklen 'Sidste tur med teaterbussen').

Erik Møller ville samtidig selv gå på pension som børneteatermand, men besluttede lige at spille et par afskedsforestillinger – uden bus – i marts, så han fik sit personlige 40-års jubilæum som skuespiller med.

Det har udspillet sig i blot to teatre, som han begge har været med til at stifte, nemlig Gruppe 38 – hvor han var med i ti år – og derefter Teater 83.

Jubilæet fejrer han i gode venner og kollegers lag lørdag 13. april i forsamlingshuset Hvide Skole i hjembyen Laurbjerg, hvor der givet kommer minder og anekdoter på bordet.

I den forbindelse håber Erik Møller, at nogle af de gamle kolleger fra 1970'ernes Gruppe 38 også vil dukke op, så hermed er opfordringen til at komme frem af skjulet givet videre.

Potentielle deltagere blandt de gamle kolleger, gode forbindelser og andre gratulanter bedes tilmelde sig på tlf. 2425 8283 eller info@teater83.dk…

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne