Af: Carsten Jensen

23. maj 2014

Fantasiens markedsplads

SpringFestival 2014 på Amager er vel overstået - i en udgave, hvor de internationale og danske teaterforestillinger synede mindre end festivalens stigende udbud af workshops, parader og en mængde udendørs aktiviteter på Musiktorvet, der fik arrangementet til at ændre karakter fra teaterfestival til kulturel markedsplads.

SpringFestival 2014 blev afviklet fra 14.-19. maj med det forventede udbud af kvalitetsforestillinger fra ud- og indland, men også garneret med en imponerende mængde andre aktiviteter i form af gadeparader, nycirkus og gadeteater, interaktiv skulpturpark, sansestier, børnekunstudstilling, parkour, kvindekor, scenekunstsymposium og en lang række workshops for børn m.v.

Meget af det afviklet på Musiktorvet, som ligger som fremskudt forpost for Amager Kulturpunkt, der rummer bl.a. ZeBU, spillestedet BETA, Amager Bio og Kulturhus Ama'r og i anledning af SpringFestival også med indforskrevet madvogn og isbod.

Med nogle dages reflekterende afstand fra afslutningen af denne seks dage lange internationale scenekunstfestival for børn og unge går overvejelserne på, om hovedindtrykket var teaterfest eller markedsgøgl, selvom det bestemt var vældig hyggeligt med det myldrende torveliv, som også blev fulgt på vej af godt vejr og rigelig solskin. Lige fraset en ret våd søndag eftermiddag, hvad der dog ifølge arrangørerne blot fik børnefamilierne til at trække ind til de ellers ikke alle lige velbesøgte forestillinger i ekstra stort antal.

Og dermed var festivalen ikke kun en succes for de gratis glæder.

Om festivalens væsen

SpringFestival har i hvert fald ændret karakter fra de første udgaver ved Kanonhallen på Østerbro, hvor selve teaterdelen og forestillingerne havde førsteprioritet – omend der også her var giraffer (catalonske Xirriquiteula Teatre) og får (canadiske Corpus) ved festivalområdet som lokkemad og synliggørelse.

Nu er det udendørs kunst og medskabende aktiviteter for børn, der fylder mest i festivalbilledet, men det er ifølge arrangørerne fra ZeBU både helt bevidst og vel også i fin tråd med, at festivalen afvikles som et samarbejde med Amager Kulturpunkt og Børnekulturhus Ama'r.

'En hoppeborg kommer der dog aldrig', lovede en af festivallederne for lige at lægge lidt afstand til den slags legelande, som man kan opleve ved mange børnekulturfestivaler i udlandet, og samme Jørgen Carlslund argumenterede også for, at de mange aktiviteter på Musiktorvet og omegn jo faktisk skabte meget mere festivalstemning end de fleste lokale børnefamilier  normalt oplever på en mere traditionel teaterfestival, hvor de måske blot møder op til en enkelt eller to forestillinger og så tager hjem igen. Og hvor det ofte er de tilrejsende formidlere og teaterfolk m.fl., der primært fornemmer festivalstemningen, fordi de er med hele vejen.

Det er nok en diskussion, der vil blive taget op i de kommende år på festivalerne, hvor begreberne inklusion og interaktivitet fylder godt som verbale snubletråde i planlægning og visionsudtænkning…

En levende skulpturpark

Medleven og god stemning var der som sagt på Musiktorvet, hvor der var mere end fyldt op på tilskuerrækkerne ved de udendørs forestillinger, 'Camping Delight' med nycirkuskompagniet TinCanCompany og gadeteatershowet 'Jekyll on Ice' med Paolo Nani Teater, der konkurrerede om pladsen og opmærksomheden med det minimalistiske transportable dukketeater fra spanske Ymedio Teatro samt de tilbagevendende girafparader og fåreteaterforestillinger. 

Også bulgarsk korsang med danske stemmer (koret Usmifka) gjorde væsen af sig på det amfiteaterlignende område ved Amager Bio, mens en enkelt forestilling var flyttet helt ud i Lergravsparken, hvortil tilskuerne blev transporteret ud.

Nævnes skal også den imponerende catalonske skulpturpark Guixot de 8, der i tre dage fyldte alle hjørner af Musiktorvet.

Det kunne ligne en skrammellegeplads af hastigt sammenflikkede metal- og træfigurer, men er faktisk skulpturer, der kan røres ved og spilles med – og som er (meget) frie fortolkninger af anerkendte kunstneres værker, så legen kunne suppleres med kunstforstand, idet der ved hver skulptur var et billede af det originale kunstværk og en beskrivelse af kunstneren.

Det er ret godt set, og det fik i øvrigt også en del voksne i aktion, som så sammen med børnene fik udfordret både legemuskler og fantasi.

Ifølge ZeBU's administrative leder kunne man sjusse sig til over 1000 'unikke brugere' udendørs på enkelte festivaldage, mens det myldrede med børn som deltagere i de otte workshops og værksteder i og udenfor Børnekulturhus Ama'r.

Direkte fra SpringNyt

Med det inklusive fokus på børnenes egne aktiviteter, var det helt i festivalens ånd, at også den lokale mediedækning var overtaget af dette aktive segment i form af 8.u fra Skolen ved Sundet, der fyldte nyhedsplatformen SpringNyt med videoklip, fotos, anmeldelser, reportager og interviews – bl.a. med kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), en skuespiller og nogle af de mange frivillige på festivalen. 

Man kan fordybe sig i de unge kulturjournalisters bedrifter på  www.springnyt.blogspot.dk – og forvisse sig om, at kritiske øjne hvilede på både forestillinger og arrangementer.

Således måtte Teater Nordkrafts ellers meget anmelderroste forestilling 'Besat af æbler' lide under skudsmålet 'Forvirrer mere end det gavner', afsluttende med blot tre stjerner og konklusionen: 'Selvom forestillingen er god, så er der stadig meget forvirring. Det gør desværre, at vi må give den lidt færre stjerner'.

Lidt bedre gik det den bulgarske korsang, hvor afslutningen på anmeldelsen lød:  

Det er anderledes og spændende. Musikken henvender sig mest til det ældre publikum, men er for alle. Der er både fordele og ulemper ved denne udendørskoncert. Det gode er, at vejret er godt, så det er dejligt at sidde i solskinnet og høre de glade toner, men akustikken og lyden havde været bedre indenfor. Vi giver koncerten 4 ud af 6 stjerner. Voksne havde nok givet flere stjerner'.

Bag om dansen

For Deres noget ældre rapportør duggede de kritiske briller også nogle gange undervejs. De fleste danske forestillinger var forlods både blevet set af redaktøren og anmeldt her på portalen, mens de to ovennævnte,  'Camping Delight' og 'Jekyll on Ice' følger ved lejlighed. De kan dog godt få rosende ord med på vejen til anmeldelsen, iblandt et godt råd om 'kill your darlings', for kunstneriske unødvendigheder gjorde begge 10-15 minutter for lange.

Det gjaldt sådan set også flere af de internationale forestillinger, hvor man kun kunne erklære sig enig med en drengs højlydte statement om, at '50 minutter er lang tid!' (Teatre Distintos ellers velmente 'Kish-Kush'), mens en time bestemt var endnu længere til åbningsforestillingen 'Invisi'ball' med det israelske Nadine Animato Theatre Dance Company.

Ideen med ti kvindelige dansere forklædt som testosterondampende fodboldspillere var ellers god, men blev sparket til hjørne med for mange gentagelser og upræcise bevægelsesmønstre.

Siden viste det sig, at kompagniet ganske uden at meddele det til arrangørerne stillede med andetholdet, mens det oprindelige og meget bedre dansende førstehold var draget andetsteds hen. DET er en helt uhørt overtrædelse af kontrakten og bør få konsekvenser for teatret.

Drømme og sanser

Også den belgiske ungdomsforestilling 'All That Is Wrong' med Ontroerend Goed tog sig god tid. Koba Ryckewaert (kendt fra Teenage Riot, der har været med på flere danske festivaler) videregiver sit syn på en verden i udu, men da hun er bedre til at skrive end tale, bliver tilskuerne vidne til udviklingen af et introvert univers af kridtskriblerier på sorte flader. Men det var en fascinerende og lidt skræmmende oplevelse.

Til gengæld var det trygt og hyggeligt at se svenske Teater Sagohusets lille drømme- og sanseforestilling, 'Mere Max!' for de 1-3-årige.

Det var tydeligt fængslende for de små tilskuere at se flyvende bamser, biler kørende op ad væggen og hoppende bolde på et grønt græstæppe.

Her blev inviteret på drømme og fantasi – og netop sidstnævnte begreb var i fokus, da professor Per Schultz Jørgensen, professor og tidligere formand for Børnerådet, på SpringFestivalens åbningsaften holdt et fint lille indlæg om børneteatrets vigtige opgave med at udvikle og bekræfte børns drømme og fantasier.

Det skal teateravisen.dk's læsere ikke gå glip af, så her er det:

'Fantasien er en vigtig del af virkeligheden – det er børneteatret også'

'Hvad er et godt liv for børn? Det er at have nære voksne, mor og far og gerne også andre voksne, det er at have kammerater, som man har det godt med – og det er at være i gang med en stimulerende udvikling. Og så en ting mere: et godt liv er også at have drømme og fantasier, der løfter, der åbner, der beriger og viser muligheder.

Et godt liv er en sammenhæng med mening og perspektiv – og så forestillinger med drømme og fantasier, der giver livsmod og glæde.

Det er her teater for børn kommer ind i billedet og det er her ZeBU har fat i en utrolig vigtig opgave med scenekunst for børn og unge, det er jo netop det, der kan inspirere drømme og fantasi, det ægte, det levende teater, noget der er autentisk – og som man kan tro på.

 Kan man tro på en fantasi? Det lyder jo egentlig paradoksalt – for fantasien er jo i sagens natur noget temmelig luftigt. Sandheden er, at hvis man mister troen på fantasien, så er man på vej til at opgive livsmodet. Det skal jeg komme tilbage til.

Vi lever i en verden i opbrud – og børn vokser op i en mere og mere individualiseret verden, hvor den enkelte skal klare sig selv, realisere sig selv – og hvor den enkelte skal udvikle en robusthed, en modstandskraft, en karakter og kunne tage et ansvar. Det skal børn også – og det er det vi skal hjælpe dem med.

Det er her børns forestillinger og deres fantasiverden kommer ind i billedet. Men hvad kan fantasien udrette i et barns liv? Svaret er, at fantasien er kernen i vores modstandskraft – her er troen på, at man er noget værd, at man betyder noget – og ikke mindst at man kan udrette noget. En fantasi er at tro på noget.

Mange tror, at fantasi er en flugt fra virkeligheden eller virkelighedsfjernt drømmeri – og ikke mindst i vores meget kontante verden, der hele tiden måler børns præstationer. Men fantasi er en omformende kraft, der skaber et nyt syn på virkeligheden ved at åbne for nye spørgsmål og nye tolkningsmuligheder, dermed åbner den også for ny sammenhæng i verden og for forandring. Fantasi er en kreativ måde at tilegne sig verden på, en ny måde at se på eller være bevidst på – den åbner for det ukendte, det uvisse. Fantasien er en måde at erkende verden på.

Når man lever i fantasien er man medskaber af sin egen oplevelse – det er her man opbygger sin egen frihed. Og sit livsmod.

Den franske psykiater Boris Cyrulnik har skrevet en rigtig god bog om modstandskraft – den hedder 'De grimme ællinger' –  her siger han, at et traume består af to slag – det ene i virkeligheden, det andet i fantasien. I fantasien ligger tilliden, troen på mig selv, her ligger også kreativiteten – og her ligger livsmodet. Bliver vores fantasi slået ud, mister vi alt håb.

Vi kommer alle sammen ud for belastninger og pres, som vi skal klare og hvor det handler om at komme godt igennem. Det er modstandskraft. Det er robusthed. Og i den individualiserede verden skal børn kunne klare den slags – de skal kunne bevare en forestilling, der rummer drømme og fantasi og dermed en tro på, at de er noget værd.

Derfor skal vi give børn mulighed for at holde fast i drømme og fantasier – og det er lige netop det børneteatret gør, det er her den sceniske fantasiverden med roller og grænseoverskridende handlinger kan give børn hjælp og støtte til at tro på deres egne fantasier og turde holde fast i dem.

Børneteatret er med til at udvikle og bekræfte børns fantasier og deres forestillingsverden. Derfor er det en umådelig vigtig kulturel opgave at holde fast i teater for børn og unge – og udvikle den videre'.

Seneste artikler

Seneste artikler

Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere