H.C. Andersens kendte eventyr om 'Den grimme ælling' er forlægget for en ny PixiOpera, der kan opleves gratis i Operaens foyer 4. januar, 16. februar og 21. marts, alle dage kl. 11.
Forestillingen spiller også for skoleklasser i Skuespilhuset i februar og kan bl.a. opleves under en turne til Stubhuset i Støvring (2. marts kl. 10 og 12), Alfa i Aars (3. marts kl. 10 og 12), Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt i Aabybro (4. marts kl. 10 og 12), Brønden i Brøndby (28. og 29. april kl. 10 og 12) og i Københavns ZOO 30. april (kl. 11-16).
Aldersgruppen er 4-10 år og operaen varer 40 minutter.
PixiOperas udgave af 'Den grimme ælling' er en rammefortælling, om tre duer (to operasangere og en pianist), der er trætte af at sige ”gruuu” og derfor leger eventyret om ællingen, der må gå så meget igennem, før den opdager sin egen identitet.
Sangene er baseret på velkendte operaer og operetter af kendte komponister, der har fået nye danske tekster, bl.a. Mozarts Figaros bryllup og Tryllefløjten, Carl Nielsens Maskarade og Peter Heises Drot og Marsk, Franz Lehárs Den glade enke og Emmerich Kálmáns Czardasfyrstinden.
Tekst og idé: Signe Sneh Durholm; Dramaturgisk bearbejdning: Tine Topsøe og Dorte Grannov Balslev; Instruktion: Tine Topsøe; Scenografi og kostumer: Gøje Rostrup; Medvirkende: Signe Sneh Durholm / Frøy Hovland Holtbakk; Fritjof Fuglesang / David Kragh Sørensen; Klaver: Louise Schrøder
Se mere på www.kgl.teater.dkSe mere på www.kgl.teater.dk
(Billedet: Det Kgl. Teater rykker ud med PixiOperas 'Den grimme ælling', der har premiere 4. januar i Operaens foyer – med gratis adgang. Foto: Miklos Szabo)