Det er kun nogle få uger siden, at Eventyrteatret afsluttede sin store efterårssatsning, 'Kongen og Tiggertøsen' i Glassalen i Tivoli – og i slutningen af november går det løs samme sted med årets julemusical, 'Julehjertet'.
Forestillingerne er som altid stort anlagte produktioner med mange talentfulde børn og unge på scenen, men selvom man måske kunne tro, at Eventyrteatret sender bunkevis af skuespiltalenter af sted mod skuespillerskolerne, er det ikke tilfældet. Der er nemlig også masser af børn på teatret, der ikke umiddelbart ønsker en fremtid i rampelyset.
»Nogle finder ud af, at det er meget sjovt, men det er ikke det, de skal være,« fortæller leder og stifter af teatret, Susanne Vognstrup, da Teateravisen tog en tur til Glassalen for at møde lederen og et par af de sceneaktuelle skuespillere mellem teatrets to sidste efterårsforestillinger.
12-årige Sif Beltner er endnu ikke sikker på, om hun vil være professionel skuespiller. I stedet overvejer hun at gå en anden vej.
»Jeg vil rigtig gerne arbejde med mennesker, som psykolog eller sådan noget. Jeg elsker bare følelsen af at hjælpe folk,« siger Sif, der i efterårsforestillingen spillede prinsesse Sofie Elisabeth, en af Christian den Fjerdes døtre.
Hun har været en del af Eventyrteatrets dramaskole i fem år og har de sidste to år været med på scenen i teatrets efterårs- og juleforestillinger.
19-årige Mathilde Lundberg har netop afsluttet gymnasiet og har planer om at søge ind på en scenekunstskole. I efterårsforestillingen spillede hun gøglerlederen Vilhelmine, der med gæve kommentarer forsøgte at beskytte sine medgøglere mod at blive smidt i Tugt- eller Børnehuset.
»Jeg ved ikke, om jeg var nået frem til den konklusion, hvis jeg ikke havde gået på Eventyrteatret. Det er en mulighed for at lære det hele at kende, fordi der går så mange med den samme interesse, og så udvikles den også,« forklarede den afklarede skuespiller, der startede på Eventyrteatret i 2014 og sidenhen har haft flere større roller.
Livets kunstskole
Hverken Mathilde og Sif er i tvivl om, at man på Eventyrteatret lærer meget mere end at synge og sige replikker.
Uanset hvad man drømmer om at blive, når man bliver voksen, er der masser af kompetencer at hente på Eventyrteatret. De to piger fremhæver ting som fællesskab, nærvær, udvikling, udfordringer, spænding og sågar kærlighed som nogle af de centrale elementer ved at være Eventyrbarn.
Det er bl.a. noget, de mærker, når de sidder seks spillere presset sammen i en af Glassalens garderober, der egentlig kun er beregnet til to.
»I garderoben er vi jo meget tæt sammen, og der er også nogle, der bliver kede af det, og der synes jeg, at vi lærer af hinanden på en helt anden måde. Jeg lærer at hjælpe folk mere her,« fortæller Sif Beltner.
»Vi er mange mennesker på meget lidt plads, og man ser hinanden glade og sure og trætte, og når man har haft en dårlig dag, så ja, man får det hele med fra hinanden,« uddyber Mathilde Lundberg.
Selvom Eventyrteatret ses som en rugekasse, er der en professionel tilgang til arbejdet, og der er ingen kære mor: Der stilles krav til de unge, som forberedes med både træning og opbakning, så de unge skuespillere får prøvet deres grænser af.
»Man bliver presset til nogle ting, man ikke troede, man kunne. Men når man så overvinder det, er det den fedeste følelse. Jeg kan huske, at for nogle år tilbage skulle jeg synge en sang, og helt op til premieren ville jeg bare ikke, fordi jeg var bange for, at ordene ikke ville komme ud af munden på mig. Men det gjorde de, og det gik bare rigtig godt,« lyder det fra Mathilde Lundberg.
»Det var det, vi hele tiden havde sagt. Bare tro på det!« indskyder Susanne Vognstrup med et opmuntrende blik til sine skuespillere.
Drømmen, der blev til virkelighed
At Eventyrteatret er højt elsket af både publikum, skuespillere og medarbejdere, er man ikke i tvivl om, når man bladrer igennem jubilæumsberetningen, der blev lavet i forbindelse med 25-års fejringen sidste år.
I 1991 startede Susannes Vognstrups drøm om et sted, hvor børn og unge kunne dyrke passionen for at synge, danse og spille skuespil. 26 år senere spiller Eventyrteatret stadig for fulde huse, når dørene åbnes til de to årlige forestillinger. Børnene strømmer stadig til den årlige optagelsesprøve, og 300 talentfulde børn får lov til at gå på den kendte dramaskole, der har formet talenter som Silas Holst, Amalie Dollerup og Cecilie Stenspil.
»Det var min drøm for 26 år siden. Nu kan jeg jo se, at den eksisterer! Så ét er, at man tror på, at det kan lade sig gøre, noget andet er, at det så ender med at blive sådan,« forklarer Susanne Vognstrup stolt om sit livsværk.
Selvom mange succesfulde skuespillere har slået deres folder som Eventyrbarn, har det aldrig været succeskriteriet, fortalte Susanne Vognstrup. Der er dem, der bliver afklaret med, at de skal være skuespillere, og dem, der finder ud af, at de vil noget andet. Og hun hjælper glædeligt dem alle på vej.
»Jeg har mange samtaler med de ældste børn, der skal ud i det store liv. Og det er jo sådanset ligegyldigt, hvad de skal ud og lave. Det gælder jo også, hvis du skal læse et eller andet eller skal ud på en arbejdsplads, så er scenen bare en anden,« siger hun om forløbet, hvor hun hjælper de unge med at klarlægge deres fremtidsdrømme.
Eventyrteatret har da også sendt Eventyrbørn ud i mange forskellige jobs. I jubilæumsberetningen ses bl.a. en jurist, en møbelsnedker og en medarbejder i rejsebranchen, som alle er tidligere Eventyrbørn.
Naturligvis er der også flere, der vælger en karriere inden for scenekunsten som musiker, danser, koreograf, dramatiker eller skuespiller. Udover de tidligere nævnte er der aktuelle navne som Marie Dalsgaard, Michael Slebsager og Christian Bergmann, der efter tiden i Eventyrteatret har taget en skuespilleruddannelse og nu kan ses i teaterforestilling og/eller film.
Fri for politik – næsten
Det er en uskreven regel for Susanne Vognstrup, at forestillingerne skal være fri for fordomme og politik. Alligevel har der i årets efterårsforestilling sneget sig en stikpille ind til den aktuelle flygtningedebat.
'Hvis du er flygtet fra en krig, så kig forbi', lyder en linje i en sang om den danske gæstfrihed. Og det er helt tydeligt, at det skal forstås som ironi.
»Synes du, at vi er særlig gæstfri her?« spørger Susanne Vognstrup, da vi snakker om sangen.
Spørgsmålet er naturligvis retorisk, og hun fortsætter:
»Vi skal ikke bruge børnene som politiske talerør eller noget. Men der er nogle gange ting i samfundet, som jeg bare ikke kan holde ud. Så gør det så ondt i ribbenene, hvis ikke det kommer ud, og så er jeg nødt til at gøre noget.«
I forestillingen blev der også sendt humoristiske kommentarer af sted mod det upålidelige Post Nord, da karakteren Hans Ulrik Gyldenløve begejstret kunne fortælle, at det nu kun tog fire dage at sende post på tværs af landet. Hvor kort tid ville det så ikke tage 400 år senere?
En kommentar, som de yngre i publikum nok næppe fanger, men som mange forældre nok trak på smilebåndet af. Eventyrteatret beskriver da også deres forestillinger som familieforestillinger, så der er noget for alle aldre, hvis man skulle have lyst til at se årets juleforestilling.
***
Jirina Olin Barfoed er uddannet journalist og p.t. i virksomhedspraktik på Teatercentrum, hvor hun bl.a. tager sig af opgaver med sociale medier og lejlighedsvis vil skrive artikler til Teateravisen
