Af: Carsten Jensen

19. maj 2012

Et fyrtårnsprojekt

Allerede inden danseteaterfestivalen SWOP gik i gang, blev arrangørerne fra egnsteatret Åben Dans i Roskilde belønnet for initiativet med en pris! Men fra i dag og frem til 27. maj er det alvor, når ni dansekompagnier fra ind- og udland indtager otte af regionens byer for ganske gratis at give børn og unge og deres voksne et indblik i moderne dans.

I dag starter Danmarks første internationale teaterfestival med dans for børn og unge, når en åbningsparade går gennem Roskilde fra Folkeparken til Musicon, hvorefter Master Fatman – som man måske ikke liiige forbinder med fikse og poetiske dansetrin – står i spidsen for en dansefest, hvor et par professionelle koreografer vil fyre op under publikum, inden der i de næste mange dage bydes på professionelle danseforestillinger for alle aldersgrupper.

For SWOP-festivalen er både en professionel og en folkelig festival, bedyrer arrangørerne fra Åben Dans – der er egnsteater i Roskilde, producerer særdeles roste danseforestillinger og altså nu lancerer første udgave af en biennal festival, der vil bringe ni dansekompagnier fra Danmark og Europa rundt til otte byer i Kultur Region Midt- og Vestsjælland.

Billetterne til de omkring 50 forestillinger, der afvikles fra 19.-27. maj, er gratis.

Udover de mange forestillinger rummer festivalen også seminarer, workshops m.v. – herunder et stort undervisningsprojekt, hvor 22 skoler og 31 klasser og i alt over 700 børn danser – ligesom der også er en gratis lærerworkshop i forbindelse med festivalen.

Pris for nyskabende aktiviteter

’SWOP’  betyder at bytte eller udveksle, og i dette tilfælde er det altså inspiration og oplevelser udi dansens verden, og arrangørerne fra Åben Dans lægger ikke skjul på, at den internationale festival er tænkt som et kulturelt fyrtårnsprojekt for hele regionen og samtidig skal bidrage til at skabe respekt om en særlig genre, nemlig professionel dans for børn og unge.

Åben Dans, der i forvejen udover forestillinger af høj klasse er kendt for kulturelle nedslag som Pixlmove, Artwalks m.v., i lokalområdet, har altså nu valgt at binde an med en stor festival – og det blev straks påskønnet i miljøet, så Åben Dans trods travlhed blot ti dage før festivalstart måtte drage til Amager og modtage SpringPrisen 2012. Prisen gives til en person eller en institution, som juryen mener, er et forbillede for innovation og fornyelse indenfor børneteaterområdet. Og Åben Dans fik den for   teatrets mange innovative aktiviteter, som man formår at stable på benene i samarbejde med en række kreative personer.

»Åben Dans er en bevægelse; en bølge der samler gode mennesker op på sin vej,« lød det fra kunstneriske leder, Thomas Eisenhardt, der glædede sig over skulderklappet, som ikke mindst var motiveret i opkomsten af denne nye festival.

Billetter og medier

Og koordinator og markedsudvikler på Åben Dans, Pernille Møller Tåsinge, kan ligeledes glæde sig over, at lokalområdet tilsyneladende tager godt imod det nye initiativ.

»Overordnet set går det rigtig fint med billetterne – i Roskilde er flere forestillinger udsolgte, og jeg får gode meldinger fra de andre kommuner. Det er primært lokale, der får billetter – både som skoler/institutioner og også som familiepublikum,« lyder meldingen.

Men selvom SWOP er tænkt som en publikumsfestival og ikke en fagfestival, vil der dog også være udenlandske gæster til forestillingerne, idet en række kunstnere og producenter fra det internationale netværk for dans for børn og unge, Fresh Tracks Europe, også vil være med på festivalen.

Også de lokale medier er med til at følge festivalen godt på vej, ligesom et hold elever på journalistlinjen på Vallekilde Højskole hver dag skal fylde en avisside i Roskilde Dagblad med historier fra festivalen. De bliver så også bragt i Ringsted, Sorø, Roskilde, Slagelse og Køge.

Hvordan oplever børn dans?

Men festivalens omdrejningspunkt er selvfølgelig danseforestillinger for børn og unge, der i det kommercielle kredsløb i lighed med det øvrige børneteater er kendetegnet ved, at det mest er voksne formidlere/arrangører, der udvælger forestillingerne på vegne af målgruppen.

Så udover det indlysende i at spørge børn selv om, hvad de helst vil se – drejer et af de interessante møder på festivalen sig om, hvordan børn egentlig oplever dans.

Således arrangeres der lørdag 26. maj et seminar, hvor man bl.a. vil diskutere, hvordan man kan forberede børn på danseforestillinger og hvordan børn opfatter dans som kunstform.

På seminaret vil Liesbeth Wildschut, lektor ved Institut for Teater, Film og TV, Utrecht Universitet i Holland, tage empirisk udgangspunkt i et forsøg med 70 ti-årige børn, som ser den samme forestilling. Wildschuts spørgsmål er, om der er forskel på de børn, der deltager i en kreativ workshop inden forestillingen, og dem, der ikke gør. Wildschut har også spurgt børnene om de tanker, som forestillingen satte i gang, om de fx så andre ting end dem, der reelt var på scenen…

Også Charlotte Svendler Nielsen, adjunkt i idrætspædagogik, Institut for Idræt (KU), bidrager med dugfrisk empiri, idet hun med kamera vil følge en 3. klasse fra Peder Syv Skolen i Roskilde før og under SWOP-festivalen, både når klassen selv danser, og når klassen ser på dans. 

Historier fortælles med kroppen

Men for de fleste børn og deres voksne i regionen gælder det i de næste mange dage ikke så meget om at beskrive som at beskue egen adfærd eller de kropslige udfoldelser, når festivalprogrammet med offentlige forestillinger og skoleforestillinger afvikles.

’Kroppen er den ting, vi alle sammen har til fælles. Den er vores hjem, så længe vi er i live på denne planet. Med den krop fortæller jeg historien om at være menneske’, som Thomas Eisenhardt formulerer det på Åben Dans’ hjemmeside. 

Og der er stadig gratis billetter til historier, fortalt med kroppen, i de otte festivalbyer.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.