Når Børneteaterfestivalen i Horsens afvikles fra 17.-19. september, vil der udover mylderet af lokale, tilrejsende formidlere ogfagfolk m.v. også være seks teaterfolk fra Estland med.
De deltager som led i den eksport af BørneTeaterSammenslutningens DramatikerVæksthus, der har ført til det Greenhouse, der er i gang med Tartu University Viljandi Culture Academy i Estland, og hvis andet trin er et besøg på festivalen i Horsens med efterfølgende workshop på Odsherred Teaterskole.
Det sker under ledelse af dramaturg Jane Rasch, der også er projektleder på de danske DramatikerVæksthuse og som fortæller, at de seks estere skal have fokus på forestillinger under festivalen samt efterfølgende træning af mentorer.
Målet er at inspirere til videreudvikling af estisk børne- og ungdomsteater, hvor første Greenhouse-trin sidste år handlede om at sætte en række dramatikere, litteratur- og teaterfolk i gang med at skrive ud fra de tanker, der har udviklet under Dramatiker Væksthus-projekterne i Danmark.
Jane Rasch meddeler, at esterne er meget interesseret i kontakt med danske børne- og ungdomsfolk, så særligt interesserede kan kontakte Jane Rasch (jane@hartvig.com
) eller Jonna Beha Oulund (jonna@behaoulund.dk
).
Se mere om dramatikervæksthusene på www.dvhus.dk
– og om festivalen i Horsens på www.boerneteaterfestival.dk