Lars Dammark er fortid i Teater O med udgangen af juni måned. Han forlader det veletablerede turneteater og 15 års succesrigt samarbejde med Anders Valentinus Dam, der fører Teater O videre, mens Dammark etablerer sit eget teater, teaterRUM.
Det sker med projektstøtte fra Statens Kunstfund, ligesom han tager en håndfuld forestillinger med sig fra Teater O. Anders Valentinus Dam beholder resten, og ligeledes støttet af Statens Kunstfond fortsætter han Teater O og flere af de samarbejder omkring børne- og ungdomsforestillinger, som teatret har haft gennem årene med bl.a. Nørregaards Teater og Black Box Theatre (nu Holstebro Teater).
Dette kunne være den korte udgave af noget, der er sket for mange andre teatre i tidens løb, men Teateravisen lader her først Lars Dammark og siden Anders Valentinus Dam sætte nogle flere ord på opsplitningen.
Det begyndte med en festival
Hvad er den officielle skæringsdato for din afgang fra Teater O?
»Jeg stopper i Teater O den 30. juni og når altså lige at få Aprilfestivalen med. Det føles som et rigtig fint punktum. Det hele startede jo i 2007, da Anders og jeg havde vores første forestilling 'Europamesteren' med på Aprilfestivalen i Viborg.
Festivalen har igennem alle årene været et omdrejningspunkt for Teater O. Det er her vi har vist branchen, hvad vi havde på hjerte, og festivalen har været platform for den anerkendelse, vi har fået fra formidlere, kollegaer, anmeldere og de skiftende udvalg under Statens Kunstfond, der har støttet os.«
Om at rense tavlen
Hvornår besluttede du dig for at forlade Teater O og hvorfor?
»Beslutningen har været undervejs i noget tid, faktisk to-tre år. Anders og jeg har jo skabt noget ret fantastisk sammen. Succesfuldt og med masser af energi, aktivitet og en bunke historier, der er blevet formsat og fortalt. Det har været svært at give slip på, og sammen finde frem til den rigtige måde.
Det er jo 15 års makkeskab, der slutter, så der er mange overvejelser. Jeg føler vel nok vi har løbet linen ud og dybest set er det vel noget med at rense tavlen. Have lyst til at undersøge andre former, andre måder at arbejde på.
Fx har jeg lige lavet forestilling med Teatret Gruppe 38 og Catherine Poher ('Vil du gemmes eller glemmes' – se anmeldelse, red.), det er en anden måde at gå til arbejdet end jeg er vant til, og det er jeg bare nysgerrig på.
Baggrunden for at forlade Teater O er også nærmest sådan eksistentielt, det med at stille sig åben. Vi skal jo alle dø engang, men inden den tid kommer, virker det vigtigt at få undersøgt noget andet med teatret, som jeg i øvrigt tror er det eneste sted, jeg kan udtrykke mig nogenlunde kvalificeret.
Det lyder måske lidt højpandet, men dybest set er det det, der er årsagen. Og jeg synes på den anden side også, at det er vigtigt. At lytte efter hvornår der er brug for et skifte.
Vi får begge en friere platform at arbejde ud fra. Anders forsætter med Teater O, hvor han har nogle rigtigt spændende projekter i støbeskeen. som jeg glæder mig til at se udfoldet. Selv starter jeg så teaterRUM op her efter sommerferien. Med turne med tre af de forestillinger jeg tager med fra Teater O: 'Tango', 'Alting er Mit' (samproduktion med Team Teatret, Black Box Theatre og Nørregaards Teater, red.) og 'Vil du gemmes eller glemmes'.
Og så skal jeg lave to nye produktioner: 'Det er slet ikke som man tror', som er et samarbejde med Nørregaards Teater og ZeBU, og 'OPHAV' som jeg laver sammen med Team Teatret.«
Det skal gøres ordentligt
Hvad ser du selv som de største udfordringer i denne form for opsplitning?
»Det er at få gjort det på en ordentlig måde. Få snakket om det. Om hvorfor og hvordan. Vi har jo skabt det hele sammen, Anders og jeg. Også at få noget med videre har været vigtigt for mig, så der er en balance i, hvad man har givet og i, hvad man får med.
Det synes jeg vi har været gode til – at få fundet frem til den balance. Og vi har fået god hjælp af Carsten Wittrock, som jo har været med hele vejen og af vores administrator Dorte Wittrock, som også kommer til at være administrator for teaterRUM.
Så Teater O og Anders beholder nogle af forestillingerne og jeg får fem med, som jeg især har lagt hjerteblod i. Vi har altid været gode til at være large overfor hinanden og vores forskelligheder og ikke komme til at gå i for små sko. Det har også hjulpet os igennem opsplitningen. Jeg er meget taknemlig over den måde, vi har løst det på.«
Nye og gamle forestillinger
Hvad går teaterRUM's første produktioner ud på?
»Den ene forestilling er for indskolingen. Jeg er ret glad for aldersgruppen. De har en åbenhed, hvor man kan lave nogle absurde, eksistentielle og underfundige forestillinger, der også kan ses af voksne. 'OPHAV' som Projektudvalget for Scenekunst har støttet, har også et eksistentielt tema: Hvem er jeg. Frihed/ufrihed i de tætte relationer. Det er to projekter jeg glæder mig rigtig meget til.«
Hvad med de mange gode forestillinger, som Teater O bevarer – indgår du fremover som spiller her?
»Ja, vi skal ud at spille '#fremtiden' i næste sæson, og vi har talt om at genoplive '360°' – og måske hvis der ellers er bud efter nogle af vores klassikere. Det er Anders, der har rettighederne til dem nu, så vi må se om han ringer…!
Stolt over Teater O
Og så er det tid til at give ordet til Anders Valentinus Dam, der altså nu skal føre Teater O videre på egen hånd.
»Det har været en forrygende tid sammen med Lars i Teater O. Vi har sammen og hver for sig fået mange ideer, som vi synes, vi er lykkes med at føre ud i livet. Det har været et virkelig godt makkerskab. Lars og jeg nærer stor respekt for hinanden og jeg glæder mig til at følge ham og teaterRUM i fremtiden,« lyder det indledningsvis fra Anders Valentin Dam om opsplitningen af Teater O.
»For min egen del er dette jo også en ny begyndelse. Jeg kunne have valgt at starte et nyt teater op ved denne lejlighed, men Teater O er mit hjertebarn, og så er det ovenikøbet opkaldt efter min søn Oskar, der stadig blot var inde i sin mors mave, da jeg i 2006 kontaktede Lars og spurgte om vi skulle lave en fodboldforestilling sammen.
Forestillingen blev til 'Europamesteren', som blev startskuddet for teatret og en kæmpe succes. Siden er der sket meget og det er med stor stolthed, at jeg ser på hvad teatret er blevet til i gennem årene. Det giver derfor også bedst mening for mig, at jeg fortsat realiserer mine og teatrets kunstneriske samarbejdspartneres ideer, fortællinger og visioner under navnet Teater O – som jeg identificerer mig selv så meget med.«
Vil savne samarbejdet
»Jeg glæder mig til at skabe nye relationer og produktioner med nysgerrige, dygtige og engagerede mennesker. Det er altid inspirerende at indgå i nye konstellationer og kreative processer. Lars og jeg har også igennem årene prioriteret at lave forestillinger hver for sig, så denne del er ikke uvant. Selvom Lars af titel allerede fratrådte den kunstneriske ledelse med udgangen af sidste sæson, har dette år meget lignet det, vi kender (med undtagelse af en vis global pandemi).
Det nye bliver at stå i spidsen alene, og alene bære ansvaret for at Teater O stadig er relevant og nærværende i de kunstneriske udtryk, vi kaster os ud i. Jeg føler mig klar, og min efterhånden lange erfaring vil helt sikkert komme mig til gode. Når det er sagt, vil jeg da helt sikkert komme til at savne samarbejdet med Lars, hvor vi mange gange har fået og fundet det bedste frem i hinanden og os selv.«
En ny kurs
»Med en ny begyndelse – med et Teater O – 2.0, kan vi kalde det – får jeg mulighed for at sætte en kurs, der for mig vil handle om at skrive, formidle og digte på nogle menneskelige skæbner og begivenheder, der både kan tage afsæt i noget historisk og samtidigt være originale, fiktive historier. De store ting og fortællinger i vores liv og ikke mindst dem, der sker, når man er barn og ung, og som former resten af vores liv, er for mig en kilde til at kunne se på det alment menneskelige og blive klogere sig selv.
Vi griner og græder i vores liv og det vil vi også gøre i Teater O’s forestillinger i fremtiden. Og fremtiden er fuld af tro, håb og kærlighed, selv når kriserne, konflikterne, afmagten og sorgen rammer. De kæmpe store følelser i det helt almindelige og ualmindelige.«
Et sidste fællesprojekt
»I næste sæson fylder Teater O 15 år, og det bliver altså samtidigt med begyndelsen på et nyt kapitel. Ovenpå corona og medfølgende kæmpe udfordringer med aflysninger af forestillinger i indeværende sæson glæder jeg mig til at trække i arbejdstøjet og få taget revanche for dette år. Vi skal spille en masse teater og det bliver skønt.
Efteråret 2021 byder på en stor satsning i form af 'BZat' om den markante BZ-bevægelse sammen med Nørregaards Teater. Forestillingen har Lars og jeg skrevet sammen som et foreløbigt punktum for vores kreative virke sammen. Jeg skal selv medvirke i 'BZat', mens Lars 'nøjes' med status som med-dramatiker.
I foråret 2022 stævner Teater O, sammen med den fantastiske engelske instruktør Alex Byrne, ud på en Stillehavs-odyssé med forestillingen 'Kontiki – 1001 dag tilbage’. I samarbejde med Nørregaards Teater og Black Box Theatre, tager vi afsæt i den norske antropolog Thor Heyerdahls eventyrlige tømmerflåderidt fra Peru til Polynesien i 1947.
Jeg glæder mig til et spændende nyt Teater O-kapitel. Men først glæder jeg mig til Aprilfestivalen, til at se teater og møde alle de skønne og skarpe kolleger. Og så håber jeg der også bliver tid til en stor fadøl sammen med min 'gamle' makker Lars Dammark – den har vi sgu fortjent.«
