Af: Carsten Jensen

6. marts 2020

En noget anderledes festival

Aprilfestivalen i Holbæk skal være grøn og bæredygtig, og de lokale unge går forrest med ideer og handling. Samtidig droppes eller gentænkes festivalshow og fagligt seminar m.m. Mere uforudset sætter corona-epidemien sit præg på festivalen, hvor et kinesisk gæstespil er aflyst, ligesom antallet af internationale gæster formodes at blive mindre. Festivalen forventes dog gennemført...

SIDSTE: Siden denne artikel blev offentliggjort, har regeringen som bekendt iværksat en række corona-inddæmmende foranstaltninger, herunder lukning af skoler, kulturinstitutioner m.v. og senest grænser frem t.om. 13. april, hvilket selvfølgelig sætter en mulig afvikling af festivalen under pres.

***

Aprilfestival 2020 i Holbæk bliver på mange måder anderledes end de foregående festivaler.

Et insisterende mantra for hele festivalen er grøn omstilling og bæredygtighed på alle niveauer fra plastikkrus over affaldshåndtering til mad og markedsføring. Det betyder bl.a., at en total husstandsomdeling af festivalprogrammet er afskaffet og en alternativ distribution sat i værk af unge, mens de store bannere, der normalt pryder indfaldsveje i festivalens hovedby, er droppet.

Der bliver stillet cykler til rådighed til transport mellem de forskellige spillesteder og gøres forsøg på at lave en bilende samkørselsordning. 

Ellers faste elementer som det store festivalshow og det faglige seminar m.v. erstattes af mere nedtonede arrangementer.

De lokale unge er i fokus omkring afvikling af festivalen, der også sætter fokus på generel kunstnerisk talentudvikling.

Corona-epidemien påvirker festivalen

Mere uventet anderledes er den aktuelle corona-virus, der allerede har lukket museer og aflyst udstillinger, sportsbegivenheder og festivaler rundt omkring i Europa.

For Aprilfestivalens vedkommende er de direkte konsekvenser indtil videre, at et planlagt gæstespil – en kinesisk-baseret udgave af 'Den lille havfrue' – er aflyst, ligesom en forventet kinesisk delegation af teaterfolk på ca. 40 personer bliver stærkt decimeret eller slet ikke kommer til Holbæk.

Under ledelse af William Yip Shun-him (stifter og leder af Theatre Noir Foundation i Hongkong), var det planen, at de skulle deltage på festivalen og besøge lokale skoler for at se dansk børneteater i alle afskygninger.

Også andre internationale gæster i form af festivalledere og teaterfolk kan tænkes at blive væk. P.t. forventes der dog stadig op mod 100 gæster – i år fra bl.a. Estland, Uganda, Nepal, Jordan, Mongoliet og England.

Det helt store skrækscenarie er selvfølgelig, at en voldsom opblussen af corona-virussen i Danmark – og for den sags skyld specifikt i festivalområdet – vil betyde indskrænkning eller helt aflysning af festivalen.

Den nødvendige balance

Der er man slet ikke kommet til: På Aprilfestivalens hjemmeside er der dog nu lagt et ekstra element ind: 'Information om Coronavirus', hvori det hedder: 

'Aprilfestival holder sig orienteret om udviklingen vedrørende coronavirusset, både i indland og udland, og vi følger de relevante myndigheders anvisninger. 
OBS: Deltagere på Aprilfestival 2020, der ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør holdes i karantæne, bedes derfor undlade at møde op på festivalen.
Eventuelle konsekvenser eller ændringer, der som følge af coronavirusset måtte have indflydelse på Aprilfestival 2020, vil blive meldt ud'. 

Og direktør for Teatercentrum, Henrik Køhler, understreger, at Aprilfestivalen kun bliver aflyst, hvis myndighederne forlanger det.

»Vi har selvfølgelig lavet en handlingsplan, der dækker forskellige scenarier. Men lige nu er det vigtigt at finde en balance, der tager situationen alvorligt, men ikke blokerer for at alle kan få en så god festival som muligt.«

Helt som vanligt

Der er følgelig fortsat fuld gang i forberedelserne til Aprilfestival – Teater for små & store, der afvikles 19.-26. april og vil fylde Holbæk Kommune med turnerende børne- og ungdomsteater.

Det starter med åbningsfest søndag 19. april, hvor Holbæk Sportsby danner ramme om åbningsfesten med optrædener, sang og musik. 

Helt som vanligt spilles der lukkede forestillinger på kommunens skoler og institutioner de første fire hverdage i festivalen, suppleret med offentlige forestillinger eftermiddage og aften på spillesteder over hele kommunen. Her er der dog som noget nyt flere steder fællesspisning, grill, rabattilbud på mad, aftertalk m.v. (se program ved de enkelte forestillinger).

Den afsluttende weekend, hvor 115 teatre spiller 168 forskellige forestillinger – de fleste flere gange – på 23 spillesteder i Holbæk by bliver efter den faste skabelon.

Det er vel heller ikke uvæsentligt, at alle billetter fortsat er gratis og kan bestilles og udprintes online fra 14. april. Med den vanlige fortrinsret for de tilrejsende formidlere/opkøbere, der kan bestille allerede fra 8. april.

Programmet er nu online på Aprilfestivalens hjemmeside.

Noget anderledes 

Og så til flere af anderledes-hederne:

Det trykte program vil i år ikke blive postomdelt til alle kommunens husstande, men distribueres manuelt til børnefamilier samt udvalgte offentlige steder og institutioner af en gruppe frivillige unge fra kommunen, der også betaler en række unge for at udføre andre opgaver af forskellig art for festivalen.

Det sker som led i at sikre unges indflydelse og medejerskab på festivalen, hvorfor de også som noget nyt indgår i Arbejdsgruppen med projektledere, folk fra den kommunale forvaltning og de professionelle festivalarrangører fra Teatercentrum.

De unge vil også være at finde i nogle af de faglige diskussionsfora, som FAG (Festivalens ArbejdsGruppe) arrangerer i ugens løb.  

Hele festivalen er fokuseret på grøn omstilling og bæredygtighed, som gerne skulle gennemsyre beslutninger om alt fra økologisk mad, afskaffelse af affald, mindre brug af plastik m.v. 

På transportområdet slipper man således for store busser, der kører halvtomme rundt mellem spillestederne i weekenden. I stedet vil der gratis cykler til rådighed under hele festivalugen og i tillæg faciliterer festivalen en samkørselsordning: På forskellige steder i Holbæk by opstilles skilte, der vil fungere som opsamlingspunkter, så man har mulighed for at køre i bil sammen ud til forestillinger.

Noget mere anderledes 

Det store festivalshow med udvalgte klip fra en række af de deltagende forestillinger, der siden 2006 har været afviklet – først mandag som del af den officielle åbning og siden 2009 torsdag aften – er afskaffet i år. Til gengæld står Holbæk Teater for et alternativt show, som i år vil efterfølge tre forestillinger fordelt på tre forskellige lokaliteter i
 Holbæk Kommun torsdag 23. april i tidsrummet kl. 17-19 (se program). 

Årets festival er også uden det faglige seminar, der i en årrække har været afviklet torsdag, men for stadigt færre deltagere – bl.a. fordi lærere og andre formidlere fra de forskellige kommuner har haft svært ved at få arbejdsfri til at deltage på en hverdag. 

Til gengæld forsøger festivalen sig med sociale arrangementer for formidlerne fredag aften efter dagens mange forestillinger, hvor der vil blive præsenteret redskaber til refleksion og forlængelse af teateroplevelsen. Der vil også være mulighed for spisning. 
Arrangementet og dets indhold er sammensat af Teatercentrum i samarbejde med forskellige andre aktører.

'Festivalens Hjerte'

Blandt nyhederne er også 'Festivalens Hjerte', der sætter særligt fokus på de helt små børns teateroplevelser.

Teatercentrum har fra Nordea-fonden fået en donation på 1,5 mio. kr., målrettet aldersgruppen 0-6 år og som over tre år skal finansiere en række aktiviteter, som skal styrke de første møder mellem børn og professionelt teater på Aprilfestivalen.

Der bliver sat fokus på oplevelse, nærvær og refleksion osv. ved hjælp af metoder udviklet i samarbejde mellem kunstnere og pædagoger.  

'Festivalens Hjerte' er også et fysisk rum, der placeres centralt i kommunen under Aprilfestivalen og vil indeholde børnenes egne personlige oplevelser i teatret. Børnene vil få mulighed for at tage deres forældre med og vise dem rundt i udstillingen, og en del af rummet vil være omdannet til et værksted, hvor børnene under professionel vejledning vil kunne arbejde videre med deres oplevelser.

Unge i fokus

Temaet for Aprilfestival 2020 er 'Mødet, Gnisten og Drømmen' og har specifik fokus på talentudvikling for unge i de kunstneriske fag – ud fra den fornuftige betragtning, at det er med til at skabe et nutidigt og fremtidigt rigt kulturliv i kommunen. 

Man finder bl.a. Holbæk Drama College – et teaterintensivt undervisningstilbud (Scenisk Grund Kursus) på Stenhus Gymnasium i et tæt og aktivt partnerskab med Teatret Fair Play og Holbæk Teater – kommunens to egnsteatre. 

Disse tre institutioner er følgelig meget aktive i forbindelse med afviklingen af festivalen, og Teatret Fair Plays kunstneriske leder, Robert Parr, har da også sin udlægning af festivaltemaet:

'At finde sit talent kræver først og fremmest, at man møder kunsten. Et møde, som tænder den indre ild og modet til at drømme stort'.  

Og Aprilfestivalen er en god mulighed for at møde andre unge, der måske selv drømmer om blive aktive deltagere på fremtidens kunstscene.

Festivalen tilbyder udover de mange teateroplevelser også specifikke aktiviteter som workshops, diskussioner om scenekunst, møde med elever fra scenekunstskolerne, professionelle teaterfolk m.v. – og tilbud om overnatningsmuligheder for unge tilrejsende.

Ungdomsprogrammet bliver i år lavet i samarbejde med unge fra Holbæk Drama College og Holbæk Kommune. 

Det forventes bl.a., at over 100 unge fra hele landet deltager som en del af de landsdækkende KulturCrew- og talentskoleordninger. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.