Som det fremgik af artiklen 'Teaterorganisation med udfordringer', har Danmarks Teaterforeninger (DT) været igennem et internt slagsmål, som på den seneste generalforsamling førte til et mistillidsvotum til først formand og siden bestyrelse.
Det endte med, at formanden blev siddende og tre fra den gamle bestyrelse besluttede sig for ikke at genopstille, mens en fjerde, Clarissa Meister-Petersen fra teaterforeningen Filiorum, allerede forud for generalforsamlingen meldte, at hun ikke genopstillede.
Det skete med den begrundelse, at bestyrelsesarbejdet gennem to år har brugt så mange ressourcer på bl.a. oprydningsarbejde omkring DT's økonomi, at det ikke var muligt at sætte fokus på arbejdet for børne- og ungdomsteatret, ligesom hun var medfortaler for det forkastede mistillidsvotum til den siddende landsformand.
Et spændende bekendtskab
Og selvom mange af landets teaterforeninger gennem årene har gjort og stadig gør et kæmpe arbejde for at formidle børneteater, så er Clarissa Meister-Petersen som stifter og leder af pop-up-teaterforeningen Filiorum et spændende og frisk pust i børneteaterarbejdet og står bag en række innovative ideer til udvikling af formidling af scenekunst netop for børn og unge.
Hendes teaterforening har bl.a. stået for 'kunstnerisk laboratorium' til kreativ efterbehandling af teateroplevelsen og de særlige projektforløb under navnet 'Scenekunst på skoleskemaet'. Desuden har Filiorum indgået et samarbejde med Folketeatret omkring en revitaliseret børnescene, 'U – teater for dig', hvor foreningen står for kuratering og afvikling af sæsonens børne- og ungdomsteaterforestillinger.
Med Clarissa Meister-Petersens særlige fokus på børne- og ungdomsteatret havde teateravisen.dk følgelig håbet at høre om hendes p.t. skrinlagte ideer om organisationen som platform for børneteaterarbejdet i forbindelse med ovennævnte artikel om organisationens indre slagsmål og ydre udfordringer.
På det tidspunkt ønskede hun så alligevel ikke at udtale sig om forløbet eller lufte sine visioner, men nu har Clarissa Meister-Petersen valgt at svare på nogle af de spørgsmål, som teateravisen.dk stillede hende om DT i relation til hendes forventninger om at arbejde med teater for børn og unge.
Hendes svar kommer her i uforkortet form…
Behov for udvikling
– Du har forladt bestyrelsen i Danmarks Teaterforeninger, hvor du ellers efter manges mening sad som en form for garant for organisationens fokus på børne- og ungdomsteatret. Hvorfor valgte du at gøre det?
»Jeg valgte at stille op og blev valgt ind i bestyrelsen af generalforsamlingen for Danmarks Teaterforeninger for to år siden, fordi jeg ønskede og håbede på, at jeg i det forum kunne bidrage med viden om professionelt dansk teater for børn og unge. Det er nemlig den fine danske tradition for kvalitetsteater i øjenhøjde for børn og unge, jeg brænder for at formidle, det er dét jeg arbejder på i Filiorum, og det håbede jeg også, at bestyrelsen for DT ville være en platform for.
Men sådan blev det ikke, og forud for dette års generalforsamling besluttede jeg mig for ikke at genopstille, fordi det har været nogle uhyre slidsomme år i DT's bestyrelse, præget af uenighed. Jeg oplevede, at udviklingen af DT som organisation ikke er blevet sat på dagsordenen, og i mine øjne er DT er en organisation, der i den grad har brug for at udvikle sig – det havde jeg lyst til at være med til, det havde jeg lyst til at bidrage til.
Danmarks Teaterforeninger blev skabt som organisation for 50 år siden. Med tiden har publikums teatervaner forandret sig gevaldigt. Det ved alle de etablerede teatre rundt om i Danmark, og de arbejder på højtryk for at justere deres forretningsmodeller – repertoire, kommunikation og presse, markedsføring og salg etc. – så de møder deres publikum bedst muligt og på den mest aktuelle og relevante måde.
Det er jo faktisk også det, vi teaterforeninger bør gøre – møde vores publikum mest aktuelt og relevant. Og jeg ved, at der sidder de mest fantastiske og dedikerede frivillige i teaterforeningerne over hele landet; det er faktisk helt utroligt hvilket ENORMT stykke frivilligt arbejde, der bliver gjort for at formidle den professionelle scenekunst rundt i hele Danmark.
Men der er brug for mere, hvis vi skal vende tendensen. Det er et kæmpe arbejde, og dét ville jeg ønske, at der var blevet taget fat på i DT, mens jeg sad der; det ville jeg gerne været blevet og arbejdet for, for her tror jeg faktisk, at jeg har ideer og tilgange at byde ind med… naturligvis med børn og unge som fortegn! Men med min baggrund fra flere forskellige professionelle verdener og dermed tankesæt tror jeg, at jeg kan tilføre området noget værdifuldt.
Så jeg forlod bestyrelsen, fordi den har vist sig ikke at være den platform for arbejdet med teater for børn og unge, som jeg håbede. Men det betyder ikke, at jeg ikke godt kunne finde på at kaste mig over organisationsarbejde igen på et andet tidspunkt, for jeg synes, at scenekunstlandskabet og rammerne for teater i Danmark kontinuerligt skal debatteres – og tilpasses og forbedres hvor muligt.«
Stort potentiale for videns- og erfaringsdeling
– Du har som bestyrelsesmedlem i DT lanceret en række tiltag for at styrke arbejdet med børne- og ungdomsteater i organisationens regi. Hvad er de kort/konkret gået ud på? Og hvad sker der nu med det arbejde, når du har forladt bestyrelsen?
»Jeg kom til Danmarks Teaterforeninger og håbede som sagt, at bestyrelsesarbejdet også kunne være en platform for arbejdet med teater for børn og unge. Og jeg ved såmænd ikke, om jeg ligefrem har 'lanceret en række tiltag' – jeg tror snarere, at jeg har arbejdet med teater for børn og unge som en helt naturlig del af formidling af scenekunst rundt i hele landet.
Så har jeg brugt noget tid på at forstå, hvilken rolle 'teaterforeningen' spiller i 'kommunen'. Hvordan arbejder teaterforeningen sammen med de lokale aktører på teaterområdet for børn og unge. Og hvordan teaterforeningen arbejder med eller koordinerer eller slet ikke er i kontakt med kommunernes børnekulturkonsulenter.
Og der er nærmest lige så mange forskellige roller og modeller for en teaterforening, som der er teaterforeninger!
Nogle steder er teaterforeningen meget aktiv og har meget at skulle have sagt i forhold til kommunens samlede udbud af teater for børn og unge – nogle teaterforeninger booker endda skolernes og daginstitutionernes forestillinger. Andre steder er der meget lidt samarbejde og meget lidt koordinering. Visse teaterforeninger ved utrolig meget om det brede udbud af professionelt scenekunst for børn og unge, som vi finder i Danmark, og tager flittigt til Aprilfestivalen, mens andre foreninger hovedsageligt er optaget af teater for voksne og kender mest til det familieteater, der bliver præsenteret på det årlige teaterseminar, arrangeret af DT.
Så der er et stort potentiale for videns- og erfaringsdeling internt DT-foreningerne imellem. Men det er ikke nødvendigvis noget, der sker af sig selv, ligesom der heller ikke er ret meget koordinering foreningerne imellem i forhold til udbud af forestillinger fra andre landsdele. Foreningerne koordinerer heller ikke repertoire eller tænker i samarbejde omkring en eventuel dyr produktion på voksenrepertoiret.
Og når nu Danmarks Teaterforeningers mission er at arbejde for en optimal formidling af scenekunst i hele landet, så synes jeg, at samarbejder og partnerskaber ligger lige for. Helsingør Teater er en sådan forening, der tænker i samarbejder, fx omkring deres årlige gadeteaterfestival, mens Filiorum indgik i et samarbejde med ZeBU – der som børne- og ungdomsteater på Amager også arrangerer den internationale SpringFestival – og købte nogle internationale forestillinger, som kunne spille både hos dem og hos Filiorum – og det blev billigere for os begge. Så selvfølgelig er der eksempler på samarbejder og partnerskaber, men den generelle praksis for en landsdækkende organisation som DT mener jeg med fordel kunne udvikles og styrkes.«
Det lokale bindeled
– Hvad mener du selv, at en organisation som DT kan og bør bidrage med omkring scenekunst for børn og unge? Mange teaterforeninger står for formidling af børneteater til 'eget' brug, mens man i visse kommuner også har aftaler om at stå for formidlingen generelt til skoler og institutioner m.v. Og med en vis træghed i udviklingen af det øvrige formidlingsnet (engagerede kontaktlærere dropper arrangørjobbet, går på pension, kulturforvaltningen overtager ikke nødvendigvis osv.) kunne det være et vigtigt og spændende indsatsområde?!
»I min vision for Danmarks Teaterforeninger ville de forskellige foreninger i høj grad bidrage til mere scenekunst i børns og unges hverdag ved at være det lokalt forankrede bindeled mellem det professionelle teater og de lokale institutioner så som biblioteker og også dagtilbud, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne mv. Med alle de frivillige, engagerede foreninger, som jeg har mødt over hele Danmark i mine to år i DT, så er det min klare opfattelse, at de alle har rigtig god kontakt til det lokalmiljø, de opererer i, men de benytter ikke alle sammen den gode kontakt lige aktivt. En overordnet strategi tilpasset hver enkelt forening for en tættere tilknytning til børns og unges hverdagsinstitutioner ser jeg som en god måde, hvormed DT kan bidrage til mere optimal formidling af scenekunst i hele landet.
Med skolereformen er der blevet åbnet for muligheden – og nødvendigheden er blevet understreget; eleverne skal møde verden udenfor – for samarbejde med det lokale foreningsliv, og også her ser jeg Danmarks Teaterforeninger som en mulig central spiller. En kommune kan være heldig at have en pragtfuld og dedikeret teaterkontaktlærer, som med ildsjælens engagement får matchet skoler og teatre, så kommunes elever møder den professionelle kunst. Men en kommune kan også være uheldig ikke at have en sådan kontaktlærer. Og i de tilfælde virker det oplagt for mig, at teaterforeningen kunne agere denne formidler. I øvrigt er det en win-win situation for en given kommune, da den samlede faktura fra en given teaterforening til kommunen på at arrangere teater for børn og unge kan sendes videre til statslig refusion.
Som formidler af teater ser jeg også teaterforeningerne som mulige ’opdragere’ i lokalmiljøet. Det er ikke nogen hemmelighed, at teaterforeningernes publikum er godt oppe i årene. Jeg synes, at det er nærliggende for en given teaterforening kontinuerligt at arbejde med publikumsudvikling – og det er jo ikke bare noget man lige gør – her synes jeg også, at DT som organisation kunne spille en aktiv rolle og så at sige tage sine medlemsorganisationer mere i hånden og inspirere til konkrete publikumsudviklende tiltag – og med det mener jeg at vise, hvor attraktivt teatret som kunstform er for børn og unge og deres voksne. Her vil lokale samarbejder også skulle opdyrkes – ikke kun med fx bibliotekerne, men også med det lokale foreningsliv og handelsliv. Hovedorganisationen DT kunne fx vælge at afsatte nogle midler til et publikumsudviklende pilotprojekt i x antal foreninger, en vidensopsamling/læring og efterfølgende et kursus for alle medlemmer til inspiration for foreningernes videre arbejde. Jeg tror også godt, at man ville kunne fundraise til publikumsudviklende aktiviteter i en landsdækkende organisation som DT.«
Udvalg i arbejdstøjet
Så vidt svarene fra Clarissa Meister-Petersen.
Om Danmarks Teaterforeninger kan eller vil tage de gode ord til efterretning, er så en anden sag, men noget er nu allerede sket, idet man på konstitueringen efter den famøse generalforsamling nedsatte et børne- og familieteaterudvalg 'med kompetente personer, der skal videreudvikle området', som landsformand Lars Salling har formuleret det her i teateravisen.dk.
Formand er det nyvalgte bestyrelsesmedlem Inge Risom, der kommer fra teaterforeningen Teater og Musik Odsherred, som historisk set har været et glimrende eksempel på, hvordan en teaterforening har arbejdet for at styre formidlingen af børne- og ungdomsteater, så alle kommunens børn fik mulighed for at se mindst en teaterforestilling om året.
Og nogen stor modvilje mod det 'frafaldne' bestyrelsesmedlem fra Filiorum kan da heller ikke spores, for Clarissa Meister-Petersen er allerede blevet spurgt, om hun vil mødes med udvalget og fortælle om sine ideer.
Ganske som teateravisen.dk selv er stødt på et bestyrelsesmedlem, der glæder sig til at se konkrete resultater af det nye udvalgs arbejde.
Så der er afgjort både håb og masser af muligheder for teaterforeningernes formidling af professionelt teater for børn og unge – og familier.
