Projekt 'Kulturpakker' blev lanceret i 2009, hvor Haderslev som landets første kommune kunne tilbyde sine folkeskoler en samlet pakke med professionel kunst i form af en årlig teaterforestilling, en skolekoncert og en danseworkshop eller danseforestilling.
Baggrunden for initiativet, som de tre kompetencecentre Teatercentrum, Dansehallerne og LMS – Levende Musik i Skolen står bag og som er blevet virkeliggjort af en økonomisk donation fra Statens Kunstråd og tilskud fra de involverede kommuner, er et ønske om at sikre eleverne kvalificeret adgang til de tre kunstarter og skabe en ordning, der var let at forankre i den enkelte kommunes kulturpolitik.
Pilotprojektet i Haderslev blev en succes, og siden er Kalundborg, Skanderborg og Morsø også blevet kulturpakke-kommuner. At ikke langt flere kommuner er hoppet på vognen, skyldes ifølge Teatercentrums leder, Henrik Køhler, primært manglende ressourcer hos de tre kompetencecentre – og selvfølgelig herunder de økonomiske rammer.
Alligevel håber de tre centre bag Kulturpakker, at der fremadrettet både kommer flere kommuner til og at det bliver muligt at inddrage flere kunstarter i projektet.
Foreløbig har man allerede udvidet selve formidlingsdelen ved at inddrage eleverne i udvælgelse, markedsføring og afvikling af kulturelle arrangementer i form af de såkaldte KulturCrews.
En citatsamling
Som et led i udviklingen af ordningen blev Kulturpakkers første år evalueret i efteråret 2010 af ekstern konsulent Eva Fock, Center for Kulturpolitiske Studier (se faktaboks), og nu foreligger en ny evaluering ved Unne Loa Jensen, der er koordinator hos Dansekonsulenterne i Aarhus.
Man må dog sige, at det er lidt vel store ord at kalde det foreliggende for en evaluering, for det 11 siders dokument består udover indholdsfortegnelse, indledning og en graf består mestendels af citater fra brugere af kulturpakkerne på de resterende fem sider.
'Det giver dem et møde med noget, de ellers ikke ville have mødt. Det udfordrer og åbner deres øjne for oplevelser, udtryksmåder og værdier, de ellers ikke ville have mødt. Det virker godt og stærkt, når de starter med forbehold, men ender med at overgive sig til forestillingen', lyder det fx fra Iben Würtz, Gyvelhøjskolen, Skanderborg.
Og det matcher meget godt andre citater fra undervisere på skoler i Haderslev, Kalundborg og Skanderborg – Morsø kom først med i år og er ikke repræsenteret – i den positive stemning. Det gælder kulturpakkernes organisering, der gør det nemmere for kommuner og lærere at implementere kunstens placering i undervisningstiden og det gælder det netværk, der er en vigtig del af konceptet og består af både det kommunale netværk, halvårlige netværksmøder og tværæstetiske lærerworkshops – og som også kan formidle vigtige erfaringer til organisationerne bag Kulturpakker.
Kun omkring de lokale skolelederes opbakning til, at lærerne bruger tid på Kulturpakke-relateret arbejde, kniber det tilsyneladende lidt.
Netværk er en god ting…
Fra sommeren 2014 ophører Kunstrådets nuværende støtte, og så skal der skaffes ny finansiering for at fortsætte og udvikle projekt Kulturpakker.
Og for lige at få lidt mere kød på afrapporteringen af de første fire år har Henrik Køhler som Teatercentrums leder fået stukket et par spørgsmål i næsen. For der har vel også været problemer omkring implementering af disse kulturpakker?
»Det har fra starten været en udfordring at få klarlagt, om ordningen er en strukturel løsning eller en kvalitativ forbedring af brugen af kunst og kunstneriske kompetencer i skolen. Intern mellem de tre partnere bag ordningen har dette også været både et diskussionsemne og et objekt for nærmere undersøgelse,« lyder det diplomatisk fra Henrik Køhler, som mener, at noget af det mest interessante ved ordningen er muligheden for netværksdannelse og kvalificering af mødet mellem kunst og læring.
»Det skal ikke underkendes, at det letter mange læreres hverdag med planlægning af kunstnerbesøg at have Kulturpakker i kommunen, som garanterer tre kunstarters besøg på skolen, men der, hvor det har gjort en forskel, er, når vi ser på den kompetenceudvikling af lærerne, der har forgået via workshops, oplæg og netværksmøder. Alene det at skabe et netværk i en kommune for de kontaktlærere, der er med, har genereret en større interesse og viden om formidling og brug af kunst i skolen,« siger han.
Kig på A.P. Møllers milliard
Henrik Køhler erkender, at det efter fire års forløb kan se lidt pauvert ud, når der fortsat kun er fire kommuner tilknyttet – og Morsø Kommune endda først midt i 2013. Men interessen har faktisk været større end som så:
»Det skyldes først og fremmest vores egne ressourcer i kompetencecentrene bag. Vi har indtil sommeren 2014 en fireårig bevilling fra Statens Kunstråd, som har givet os mulighed for ansættelse af en koordinator på deltid, og økonomien har ikke givet os mulighed for de store udvidelser. Derfor har vi været tilbageholdende med at invitere flere kommuner med i ordningen. Det er på trods af adskillige henvendelser fra kommuner, der er interesserede i projektet. Hvis projektet skal fortsætte med flere kommuner i fremtiden, så kræver det en anden organisering fra vores side og det har vi brugt de fire forsøgsår til at prøve at overbevise beslutningstagerne om,« siger han med tydelig adresse til mulige økonomiske sparringspartnere.
»Fra august 2014 bliver vores største udfordring, hvordan vi overhovedet kan fortsætte Kulturpakker uden finansiering fra andre end os selv. Foreløbigt har vi lavet en aftale med hinanden, hvor vi fordeler opgaverne mellem os. Dette betyder at flere medarbejdere i de tre centre kommer til at arbejde med kulturpakkerne, og det er måske heller ikke så dumt endda,« siger han.
Man har dog også et vågent øje på den milliard kroner, som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret i forbindelse med folkeskolens 200-års jubilæum næste år.
»En af de helt store gevinster ved projekt Kulturpakker er oprettelsen af KulturCrews. Alle fire kulturpakkekommuner har Crews, men også andre kommuner er med i den ordning. I alt findes cirka 100 Crews på landsplan, og disse skaber en tydelig interesse for kunst blandt børnene selv. Derfor vil udvidelsen af KulturCrews også stå højt på prioriteringslisten i fremtiden. I øjeblikket undersøger vi muligheden for at få støtte til projektet via den milliard, som Mærsk Møller donerede til kompetenceløft af lærerne i forbindelse med vedtagelsen af den nye skolereform og her mener vi, at konceptet passer perfekt ind,« lyder det håbefuldt fra Henrik Køhler.
Flere kunstarter ønskes
Dertil kommer altså ønsket om at udvide selve Kulturpakke-konceptets udbud af professionel kunst udover musik, dans og teater.
»Det har fra starten været tanken at integrere flere kunstarter, og undervejs har vi været i dialog med filmområdet, ligesom vi har forsøgt at finde samarbejdspartnere på billedkunstområdet. Udgangspunktet er en tro på, at i stedet for at kunstarterne ser hinanden som konkurrenter, så får vi mere synlighed i skolesystemet ved at stå som en enhed. Det lykkes også ganske fint. Men det er klart, at der er kulturforskelle i den måde de enkelte kunstarter arbejder på og ser sig selv i forhold til skolen. I og med musikken er forankret som et fag i skolen, er der en naturlig faglig indgang for skolekoncerterne. Man kan dog generelt sige, at det er en fordel for os andre at låne denne dør til skolen. Vores møde i de tre kompetencecentre har også givet en sund og brugbar debat og efterfølgende overvejelser om kunst som værktøj for læring i forhold til kunst for kunstens skyld. Denne synergi af overvejelser kommer, efter min bedste overbevisning, i høj grad børnene til gode. En af de konkrete produkter, der er kommet ud af samarbejdet er KulturCrew, som lige nu er en af vores stærkest voksende aktiviteter.
Konklusion: Har givet mere kultur til børn
Man kan så afslutningsvis spørge, hvad de enkelte kunstarter selv mener, at de får ud af Kulturpakke-projektet i form af øget aktivitet og flere engagementer i skoleregi.
Projekt Kulturpakker noterer selv på sin hjemmeside, at det i en kommune med 7.000 skoleelever betyder i alt 60 koncerter, 93 teaterforestillinger og 105 dansebesøg i løbet af et skoleår.
»Hvis man kigger på, hvad Kulturpakker har gjort konkret for teater, så har ordningen sikret formidling af 80-120 forestillinger om året til kulturpakkekommunerne. Nogle af disse var formidlet alligevel, men hver af de tre kommuner har investeret mere i kultur til børn ved at være med i samarbejdet end de gjorde uden,« slutter Henrik Køhler.