Med Årets Reumert er dansk scenekunst blevet fejret 20 år i træk med Bikubenfonden som sponsor og vært, men da man søndag aften hyldede sig selv med Reumert-priser for 21. gang, var det frivillige kræfter i og omkring branchen, der stod for afviklingen af prisshowet på Nørrebro Teater.
Bikubenfonden besluttede sidste år, at man ikke længere ville finansiere uddelingen af disse eftertragtede scenekunst-priser – man havde evalueret sig frem til, at Reumert-priserne ikke (længere) var i tråd med fondens fokus på nyskabende og eksperimenterende scenekunst.
Men Reumert-juryen valgte ufortrødent at fortsætte sit arbejde med at se og vurdere scenekunst landet over. Og sammen med en række andre gode kræfter lykkedes det altså også at få stablet et alternativt prisshow på benene.
Det Kgl. Teater blev topscorer
Det Kgl. Teater blev topscorer med priser i fem kategorier, Årets Skuespil ('Den kroniske uskyld'); Årets Opera ('Drot og Marsk'); Årets mandlige hovedrolle (Søren Sætter Lassen i 'Amadeus'); Årets Danser (Ida Prætorius i 'Askepot') og Årets Sanger (Gisela Stille i 'Trubaduren' – der dog er co-produktion med Teatro Real i Madrid og Opéra Monte Carlo).
Men børne- og ungdomsteatret markerede sig også overraskende godt ved at hjemtage priser i flere kategorier. Helt i tråd med scenekunstens mere 'gavmilde' målgruppeangivelser placerer nogle sig dog aldersmæssigt tæt på 'gamle unge' og egentlige voksenproduktioner.
Årets Børne-/Ungdomsforestilling
Det gælder sådan set også prismodtageren af Årets Børne-/Ungdomsforestilling, Teater Nordkrafts 'Dig og mig ved daggry', der med en aldersmarkering på 15+ ikke kun af Teateravisen er blevet opfattet som en voksenforestilling med appel til de ældste unge.
Det er en dramatisering af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensens ungdomsroman om to unges selvmord; Aalborgs egen Romeo og Julie-historie, hvor Louise og Liam springer ud fra Limfjordsbroen, lænket til hinanden med håndjern.
'Dig og mig ved daggry' har Minna Johannesson som instruktør – hun var også nomineret til Årets Instruktør – Claus Helbo som scenograf og teatrets faste ensemble på scenen: Alexander Clement, Jela Natius Abildgaard, Lærke Schjærff Engelbrecht, Petrine Agger og Jacque Lauritsen.
Juryens motivering lød:
'Så stod de to unge dér på broen for at tage det fælles hop ud i intetheden… Teater Nordkrafts ensemble fortolkede selvmordet, så den plaskvåde engel fik publikum til at mærke selvmordets ulykkelige logik. Her var kister, kokain og skyldplagede forældre – og en kærlighedspanik så realistisk, at det gjorde ondt. Blændende ungdomsteater, også for voksne'.
Ærefulde nomineringer
De to andre nominerede i denne særlige b&u-kategori måtte altså nøjes med æren. For Teater O med 'Tango' – en samproduktion med Nørregaards Teater og Black Box Theatre – er det så fjerde gang, der heller ikke var lykkens i denne kategori. Man har tidligere været nomineret i 2008 ('Europamestrene'), 2011 ('360 grader') og 2015 ('Halbal'). Sidstnævnte år var man i øvrigt også nomineret i kategorien Årets Forestilling for 'Som i himlen' – en samproduktion med Teatret.
Men juryens motivering skal da lige med:
'En gammel filmstrimmel med et tangopar flimrede. Men stoltheden lyste ud af skuespilleren Lars Dammark, da han fortalte om sin oldefar, der emigrerede og blev en af Argentinas bedste tangodansere. En smuk hyldest til et menneske, der fulgte sine længsler – og et oldebarn, der forstod ham. Musikalsk og følelsesstærkt teater om at være tro mod sig selv'.
For Det Lille Teater var den fjerde pris indenfor rækkevidde med nomineringen af 'Kom dans med mig', for der står allerede tre priser hjemme i Lavendelstræde for 'Citroner i vand' (2016). 'Fra månen og ned' (2011) og 'Mester flytter ind' (2002).
Også her skal juryens motivering med:
'Kan man kravle på væggene? Kan man hjælpe hinanden med at flyve? Og kan man blive venner af at danse? Ja da! I denne uimodståelige dyst mellem moderne dans, nycirkus og breakdance blev kroppens detaljer studeret med det lille barns undren, og det røde rutsjerum var verdens bedste legeplads. Smilende og drillende – med superdansere i børnehøjde.
Årets Særpris til en børneteaterforestilling
En glædelig overraskelse var det, at Årets Særpris i år tilfaldt en børneteaterforestilling. Men 'Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon' er bestemt også en særlig en af slagsen. Det er fire kunstnerisk stærke og etablerede teatre som Teatret Gruppe 38, Teatret Møllen, Teater2tusind og Carte Blanche, der står for denne produktion, der er en både underholdende og bevægende original dramatisering af Karen Blixens 'Babettes Gæstebud'.
Med et hold bestående af instruktør Hans Rønne, medvirkende Connie Tronbjerg, Bodil Alling – der også står for manus – og Peter Seligmann, scenograf Sara Topsøe-Jensen og komponist Søren Søndberg og tekniker Søren la Cour bliver det ikke meget bedre.
Stjerner og superlativer har stået i kø i anmeldelserne, sidstnævnte også i Teateravisen. Juryen valgte følgende ord:
'Nøjsomheden fra Babettes Gæstebud havde forplantet sig til scenografien. Her var kun et bord, hvor tre mennesker sad og dyrkede det spartanske liv. Lige indtil de fik erstattet klipfisk og øllebrød med alverdens delikatesser. Så slubrede munden sin suppe og blev salig. En mesterlig instruktion med sans for at vække en tekst til live med helt enkle greb'.
Senere kom der også ord på fra Bodil Alling, teaterleder i Gruppe 38:
»Det er jo helt mageløst. Vi hæfter os også ved, at vi, for første gang i de 21 år, Årets Reumert er blevet uddelt, optræder i en anden kategori end Årets Børne-/ Ungdomsforestilling. Det er interessant, da vi længe har kæmpet for at kommunikere ud, at vores forestillinger appellerer lige meget til det voksne publikum og børn.«
Årets Performance til 22 børn…
Også Reumert-kategorien Årets Performance gik til en forestilling, hvor børn i hvert fald ikke var en mangelvare: Med 22 børn på scenen i et statistisk-funderet spil om virkelighedens ulighedsdrama gik 'Mod alle odds' trods titlen rent ind hos juryen.
Forestillingen – en samproduktion med Fix & Foxy og Betty Nansen Teatret, var alderssat til 10-14 år og spillede på teatrets store scene. Koncept og iscenesættelse stod Tue Bering for.
Og juryens motivering:
'Her var tallene fra Danmarks Statistik, iklædt kød og blod fra 22 børn. Hvem stiger til tops, hvem falder til bunds? Hvem skal dø, hvem kommer i fængsel, hvem bliver bankdirektør? Klasser og kasser blev konkrete, da børnene fortalte, hvad statistikkens spådom forudsiger. Børnene fik stemme, nogle mere nervøst og vaklende end andre – alle lige gribende'.
Den nøgne sandhed
Blandt de hele to danseforestillinger for ungdomssegmentet nomineret til Årets Danseforestilling, nemlig Uppercut Danseteaters 'Panic Day' (fra 12 år) og Granhøj Dans' 'An Eve And An Adam' (fra 14 år) løb sidstnævnte med prisen – og juryens gode ord:
'Palle Granhøj hyldede forfriskende den nøgne krop ved at springe tilbage til syndefaldet og det forbudte æble. Danserne optrådte både med og uden tøj. Deres nøgenhed var vidunderligt selvfølgelig, og selv når Adam i et anfald af kyskhed forsøgte at dække Evas uimodståelige krop, lykkedes det aldrig, for Eva dansede så sanseligt, at figenbladene føg'.
Som ekstra bonus kan det lige nævnes, at den gode anmeldelse i Teateravisen blev ramt af censur, da den blev lagt på Facebook – et forestillingsfoto af to nøgne dansere kunne ikke gouteres.
I kategorien Årets Danser var Ole Birger Hansen nomineret for sin imponerende præstation i Aaben Dans' 'Ai-Ai-Ai'. – en danseforestilling for de 6-årige og op. Og med Reumert-vante Catherine Poher sammen med Thomas Eisenhardt bag koncept, koreografi og instruktion.
Prisen gik dog til Ida Praetorius, men juryens ord til Ole Birger Hansen skal med her:
'Den store mand gled ind i computerspillets verden og forvandlede sig til cyborg. Hans stærke muskler bevægede sig helt robotmekanisk og uden følelser, og han forstod ikke, at hans kærtegn blev til slag. Da Ole Birger Hansen pressede hænderne mod sit skaldede hoved, så det ud, som om han maste sin hjerne ud. En skræmmende og dragende danserpræstation'.
Tarzan og talenterne
Også Årets Musical/Musikforestilling gik til en forestilling med appel for børn – alderssat som den var fra seks år og op – og deres voksne og rigtig mange andre. For Fredericia Teaters tilskuersucces 'Tarzan' betog også juryen, der kvitterede med pris og ord:
'Med akrobatiske gorillaer svingende oppe under loftet gik alt op i en højere enhed i Fredericia Teaters overrumplende flotte Tarzan. De store stemmer og stærke følelser voksede vildt inde i Disney-junglens lianskov. Og et fabelagtigt lyddesign sørgede for, at nakkehårene ligefrem rejste sig, når leoparden var på krigsstien. Et junglebrøl af en musical!'
Og sluttelig: Blandt de otte talentpriser tilfaldt to kunstnere for deres præstationer i børneteaterforestillinger:
Skuespiller Emil Blak Olsen er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus 2017. Han modtager Talentprisen for sin medvirken i 'Finn og de fem fajl' på Zangenbergs Teater. Børnepublikummet var fuldstændig solgt til denne unge fyr, der viste, hvor svært det er at være sig selv, når man ikke er som de andre. Han dansede og sang i en overlegen præstation af sej retorik, sjove karikaturer og væver kropskomik. Emil Blak Olsen har en ubesværet tydelighed over sit udtryk – pakket ind i charme og blink i øjet.
Nycirkusartist Anders Björklund er uddannet i straps og akrobatik fra Akademiet for Moderne Cirkus i 2017. Han modtager Talentprisen for sin medvirken i 'Kom dans med mig' på Det Lille Teater.
'Den smilende mand lignede en hvilken som helst venlig pædagog i vuggestuen. Men da han kravlede op i sin strap og foldede sine arme ud, begyndte hans tatoverede vinger på ryggen at flyve – og hans legeglade luftdans lokkede tilskuerne med på en ordløs drømmerejse. Poesien og glæden i Anders Björklunds muskelkraft vil kunne føre ham vidt'.
