12. september 2019

En fiktiv historie om Kundby-pigen

Den 15-årige Natascha fra Kundby blev i januar 2016 anholdt og sigtet for at have planlagt et terrorangreb med hjemmelavede bomber mod en lokal skole i Fårevejle og den jødiske Carolineskolen i København.

Sagen om vakte stor opmærksomhed, og hun blev siden som den første kvinde dømt otte års fængsel under dansk terrorlovgivning

Kundby-pigen, som hun efterfølgende blev kendt som, er fra Holbæk Kommune, hvor også Teatret Fair Play som egnsteater har sin base, og teatret har i oktober premiere på 'Den første dråbe blod', der er en fiktionaliseret historie baseret på sagen.

Forestillingen er rettet mod de 14-årige op, hvilket betyder et publikum på samme alder som Kundby-pigen, der valgte at bekende sig til islamisk fundamentalisme.

Til DR Nyheder teaterleder og instruktør af forestillingen, Robert Parr, citeret for, at teatret har en forpligtelse til at fortælle denne alvorlige og samfundsrelevante historie fra lokalområdet og forsøge at finde ud af, hvordan det kunne ske. Underforstået: Når det kunne ske der, kan det ske alle steder.

Han understreger dog, at stykket, der er skrevet af dramatiker Robert Reinhold, er fiktion og ikke dokumentarisme  – men altså baseret på en virkelig hændelse.

Fair Plays forestilling handler om en pige, der savner en normal familie og søger efter kærligheden, men skuffes og søger trøst og tilflugt i islam. Hun bekender sig til sharia og jihad og mener, at alle vantro skal dø.

'Den første dråbe blod' har premiere 3. oktober og spiller på Teatret Fair Play frem til 12. oktober.

Se mere på teatrets hjemmeside: https://www.fairplay.dk/www/blod.asp

(Billedet: Teatret Fair Play laver fiktionsdrama om den virkelige Kundby-pige. Pr-foto)

(caj)  

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne