'Ingen har som Bodil Alling igennem en lang årrække beriget den danske og den internationale børne- og ungdomsteaterscene med sin nærværende og fornemme scenekunst. Med et varmt og bankende hjerte for børn og unge og med et særegent visionært klarsyn af særlig fin og sammensat karakter har Bodil Alling sat nye standarder for scenekunsten – ikke kun for børn og unge, men for alle, der har haft fornøjelsen af at opleve hende på scenen'.
Sådan lød det bl.a., da Bodil Alling i april 2018 blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og indlemmet i den eksklusive forsamling af 275 særligt udvalgte kunstnere – hvor der kun kommer nye til efter dødsfald blandt modtagerne – og dermed blev den blot tredje repræsentant fra børneteaterområdet, siden Paraplyteatrets Ray Nusselein (1944-99) som den første modtog ydelsen i 1994, fulgt af Jytte Abildstrøm i 1995.
Bodil Alling har fået hæder og store priser (se faktaboks) både før og efter denne særlige markering af hendes uomgængelige status som en af de helt store skikkelser i dansk børne- og ungdomsteater.
Basen i Aarhus
Selvom Bodil Allings virke har spredt sig over mange felter, har Teatret Gruppe 38 i Aarhus været den faste base gennem nu 40 år, og det jubilæum fejres 3. september med premiereforestilling (en ny version af klassikeren 'Himmelsengen') og jubilæumsudstilling (frem til starten af september) med plakater, fotografier og arbejdstegninger m.v. fra teatrets arkiv, der giver et interessant indblik i fire årtiers scenekunsthistorie hos det aarhusianske teater.
Teatret Gruppe 38 (etableret i 1972) ansatte i 1981 Bodil Alling som teaterarbejder – som det hed i tidens politiske term – og hvor hun arbejdede som skuespiller, dramatiker og instruktør.
I starten af 1980'erne blev teatret splittet – hvor udbrydere dannede Teater 83 og koncentrerede sig om småbørnsforestillinger – mens Teatret Gruppe 38 udviklede sig mod den 'finurlige, fabulerende, filosofiske og visuelt markant kunstneriske profil' (teatrets egne ord), der siden har tegnet teatret – og som blev raffineret og udviklet, da Bodil Alling i 1990 blev udnævnt til kunstnerisk leder.
Omend hun har valgt at fastholde en kollektiv arbejdsproces, så alle involveredes kompetencer udnyttes fuldt ud, når der produceres nye forestillinger på lille storby-teater (status fra 1980) i Aarhus.
Hjemme og ude
Det har udmøntet sig i en lang række succesrige og anmelderroste produktioner gennem årene, suppleret med priser i ind- og udland – og tillige særskilt hæder og priser ad libitum til Bodil Alling.
Blik for at inddrage gode kræfter udefra – ikke mindst Catherine Poher – og samarbejde med andre teatre har også medvirket til markante produktioner.
Eksemplarisk er således 'Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon' sammen med Teatret Møllen, Carte Blanche og Teater2Tusind og med endnu et fyrtårn som Hans Rønne som instruktør. Så bliver det ikke meget større – og det kastede da også en Reumert – 'Årets Særpris' – af sig i 2019.
Og en symptomatisk og karakteristisk kommentar fra teaterleder Alling:
»Det er jo helt mageløst. Vi hæfter os også ved, at vi, for første gang i de 21 år, Årets Reumert er blevet uddelt, optræder i en anden kategori end Årets Børne-/ Ungdomsforestilling. Det er interessant, da vi længe har kæmpet for at kommunikere ud, at vores forestillinger appellerer lige meget til det voksne publikum og børn.«
Den kamp er måske stadig ikke vundet helt, men tilstrømningen til Teatret Gruppe 38's forestillinger for både børn, unge og voksne fejler ikke noget.
Heller ikke den internationale interesse og beundring for teatrets forestillinger er udeblevet. Teatret Gruppe 38 har siden 1995 rejst verden tyndt – og i 2007 arrangerede britiske teater Unicorn Theatre sågar en særskilt Gruppe 38-festival. Teatrets leder Tony Graham forklarede dette tiltag således til Jyllands-Posten: 'Teatret Gruppe 38 er kult i det internationale miljø og er en af de virkelige juveler. Meget af æren vil jeg tilskrive Bodil'.
I 2011 fulgte så 'Honorary President’s Award’ til teatret og Alling – delt med det multinationale NIE-teater. Prisen, der blev uddelt første gang i 1996 – hvor dansk-hollandske Ray Nusselein delte den med tyske Volker Ludwig – gives for en helt ekstraordinær kunstnerisk indsats, der peger fremad for børneteatret.
'Jeg kan bedst li' når Bodil Alling smiler'
Rosende ord til Bodil Allings indsats som skuespiller og kunstner er naturligvis blevet fremført i pristaler, ganske ofte med stor betagelse:
'Ganske få teaterkunstnere i Danmark har et vandmærke, som går igen i samtlige forestillinger… Bodil Alling er én af dem. Der er en særlig intimitet, enkelhed og omhu i hendes kunstneriske virke… og hun har ikke bare gjort Teatret Gruppe 38 landskendt som et af de bedste børneteatre herhjemme, men ligefrem verdenskendt. Med sine flyvsk fantasifulde, men menneskeligt dybt rodfæstede forestillinger henvender Bodil Alling sig gerne til voksne, men allermest til børnene, som altid tages alvorligt, altid kommunikeres direkte med og aldrig nogensinde tales ned til. Hun insisterer på den levende fortælling og den nænsomme ro…
(Ole Haslunds Kunstnerlegat 2013)
'Du finder på, er risikovillig og sætter i værk, og det, du brænder for, får dyb mening for det publikum, du retter det til. Du skriver, fortolker og spiller teater som gennem en illusion fyldt med poesi, magi, skæv humor, barske hændelser, hemmeligheder og håb får både børn og voksne til at finde sig selv og livet. Det gør de gennem en fortryllende verden de ikke troede fandtes og som de ikke umiddelbart kendte, men som ikke desto mindre udvider og facetterer livet for dem'.
(Kirsten Dahl, Lauritzen Fondens Visionsprisen 2017)
Og i anmeldelser – som Anne Middelboe Christensen anmeldelse af en af de seneste produktioner, 'Jeg kan bedst li' når du er her'
'Når skuespilleren Bodil Alling lyser op inde i øjnene og tindrer ud over publikum, så er alle solgt. Børnene reagerer spontant med opmærksomhed og stilhed – og de voksne virrer lidt overvældede på hovedet. For hvad er det dog for en indre ild, som pludselig flammer op i blikket på kvinden med det hvide strithår og den drævende stemme?
Blikket er Bodil Allings hemmelighed som kunstner. Og det er den drivkraft, som nu har inspireret instruktøren Catherine Poher til at skabe en forestilling, der udelukkende udgår fra Bodil Allings ekstreme kraft. Med hende som dynamo opstår en forestilling, der egentlig ikke handler om noget, men som samtidig handler om det allervæsentligste: Kærligheden'.
Kampen for kvalitet
Selvom Bodil Alling er et livfuldt og venligt menneske, kan hun sagtens skrue bissen på overfor politikere, organisationer og kolleger, når det handler om kunstens vilkår – og om kvalitet i dansk børne- og ungdomsteater, hvor langt fra alle udøvere lever op til hendes høje krav til god scenekunst.
Hun var således en af bannerførerne for, at teaterfestivalen i Horsens ændrede udseende fra en stor åben festival for alle BørneTeaterSammenslutningens teatre til en mindre, kurateret festival og sad selv i det nystiftede dramaturgiat for de første udgaver af den nuværende Horsens Teaterfestival.
Den ændring er hun og andre kritikere af den (alt for) store Aprilfestival ikke kommet igennem med, men i en slags modsvar etablerede hun og Teatret Gruppe 38 i 2008 den biennale Danish+-festival (Danish Performing Arts for Children and Young People) som en international showcase, hvor udvalgte danske børne- og ungdomsforestillinger spiller på engelsk og således giver optimale betingelser for de internationale opkøbere.
Alling og Gruppe 38 står også bag den internationale ILT-festival (se reportage) og monologfestivalen ENESTÅENDE.
Og hun har medvirket i organisatorisk arbejde på højt plan, bl.a. som medlem af Teaterlovudvalget, der barslede med en stor betænkning i 1999.
Ingen forestilling uden Bodil
Nu kan hun altså fejre 40-års jubilæum med Teatret Gruppe 38, der i 2019 flyttede fra sin nærmest ikoniske placering i Mejlgade i Aarhus Midtby til et stort komplex på havnen, tegnet af Bjarke Ingels' arkitektfrirma BIG.
En lille ængstelse over at skulle miste teatrets sjæl – og måske stampublikum – har vist sig at være overflødig, og Bodil Alling luftede sin oprigtige glæde over det nye sted i et interview i JP, hvor hun konstaterede, at hun havde været på teatret i Mejlgade i næsten 40 år og kun haft en baggård eller en p-plads at kigge på, men nu:
»Lyset er så specielt, og man bliver opmærksom på alt muligt – skinner solen, er det ved at blæse op? Det er virkelig vidunderligt.«
Teatret er også meget bedre indrettet – med to sale, til 140 og 60 tilskuere, og med den ekstra sal kan der spilles egne produktioner og en lang række gæsteforestillinger uden at lukke teatret ned pga. prøver på nye forestillinger.
Og her markerer Teatret Gruppe 38 selvfølgelig Bodil Allings jubilæum. Med premieren på en gendigtning af en af teatrets største klassikere, 'Himmelsengen' fra 1995. Og som med alle andre Gruppe 38-forestillinger med Bodil Alling.
Men som hun fortæller til JP:
»Jeg tænker, at der sikkert kommer en dag, hvor ordene ikke vil klistre fast længere, men det er ikke kommet endnu. Det der med at lære det udenad er slidsomt, men det er ikke det sværeste ved at lave en forestilling. Det er hele skabelsesprocessen, der kan være fortvivlende svær, men nu har den været en del af min hverdag på dette teater gennem 40 år.«
