Til enhver fødselsdag hører fest og gaver. Det er selvsagt også tilfældet, når det er dansk teater, der runder et skarpt hjørne, og når dagen oprinder 23. september, bliver det med pomp og pragt – og ikke mindst med fest og gaver. Der vil være teaterforestillinger, teaterudstillinger, teaterpodcast og teaterforedrag, og så vil der til eleverne på landets grundskolers mellemtrin være en særlig gave: Et teaterspil.
Teatret besvarer spørgsmål med åbne arme
’Sæt Scenen!’ kommer, som gaver ofte gør, med en forhåbning fra giveren om flittig brug og gode oplevelser. Således giver spillet eleverne en teatergave, der skal øge deres viden og pirre deres nysgerrighed – og måske give dem større mod på selv at se teater.
Initiativtager til foreningen Dansk Teater 300 År og til udviklingen af ’Sæt Scenen!’, Alette Scavenius, bekræfter antagelserne om giverens intention:
»’Sæt Scenen!’ er udviklet på helt kynisk baggrund: Vi vil gerne have flere i teatret, og det bedste vi kan gøre, er at starte med børnene og vænne dem til, at det med teater, det er bare noget, man gør. Teater er ikke hverken mærkeligt eller farligt!«
’Sæt Scenen’! præsenterer eleverne for det arbejde, der går forud for en teaterforestilling og inviterer dem til at prøve kræfter med dele af det. Landets grundskoler har alle modtaget besked om spillets snarlige komme, og er herigennem blevet opfordret til at lægge en temadag i kalenderen. For spillet kan tage en dag at spille og er bygget op af tre ”akter”, i hvilke eleverne i grupper skal skabe deres eget teater og arbejde med henholdsvis repertoire, iscenesættelse og realisering.
Elevernes arbejde kommer til at bestå i at beslutte, hvilken historie der fortælles fra scenen, samt hvordan det gøres, så det har potentiale til at fange andres opmærksomhed. Med dette arbejde præsenteres de samtidig for de mange professioner, der tilsammen udgør en teaterproduktion og får en forståelse af i hvor høj grad teaterproduktion beror på samarbejde. Desuden får eleverne værktøjer, der – som det er skæbnen for megen kunstundervisning – kan anvendes i mange andre faglige henseender.
Alette Scavenius understreger, at spillet skal gøre teaterverdenen mere tilgængelig for eleverne og give dem en forståelse for arbejdet med scenekunst:
»Alle børn – de fleste børn i Danmark, i hvert fald – har jo på et eller andet tidspunkt været i teatret, og selvom de stadig har bevaret deres fantasi og abstraktionsniveau og lynhurtigt lever sig ind i teatrets stiliserede verden, så kan det alligevel godt være et formsprog, man skal vænne sig til – hvorfor snakker de så underligt? Hvorfor er de voksne, når de skal spille børn, og finder de selv på alt det, de siger? Jo mere man ved om noget, jo mere får man ud af det, og da teatrets verden jo kan være rimeligt utilgængeligt for de fleste, så greb vi chancen til at invitere dem indenfor i et fiktivt teater, hvor de kan møde mennesker der arbejder bag scenen, dem de aldrig ser, men som jo er lige så vigtige for forestillingen som dem, der står på forscenen.«
Lærerigt og pjattet med et stænk af kynisme
På spørgsmålet om, hvad eleverne får ud af at møde verdenen bag scenetæppet på denne måde, svarer Alette Scavenius, at formålet er såvel uddannelse som underholdning:
»Når man går i teatret, sidder man der jo bare en time eller to – og så er det det. De færreste tænker over, at der faktisk ligger måneders arbejde forud. Lige fra ide til manuskriptudvikling, engagement af skuespillere, som passer til netop den rolle, scenograf, der lige præcis er god til det og det univers og så selvfølgelig en instruktør, som teaterchefen nøje udvælger. Det er jo ikke tilfældigt, hvem der spiller hvilken rolle; det kan ændre en forestilling fra at være en yndig musical til et grumt krimidrama. Samtidig har vi lagt en lang række benspænd ind, som også kan være teatrets virkelighed: Den og den vil ikke arbejde sammen med ham eller hende, en scenograf der kun vil arbejde i sort/hvid, osv. – meget af det kan virke pjattet, men det handler om via dialog og forhandlinger at få tingene til at glide og forestillingen på skinner. Og i sidste ende må man jo tage konsekvensen af de beslutninger, der bliver taget undervejs. Så spillet er bestemt både lærerigt og udviklende.«
Og står det til foreningen Dansk Teater 300 År, er der et klart ønske om, at spillet kan så frøene til en endnu større gave:
»Vores anden kyniske hensigt er selvfølgelig at få drama tilbage på skoleskemaet i underskolen og skolekomedien tilbage som en uafvendelig tradition i ALLE grundskoler i hele landet! Det betyder alverden for børnene at få lov til således at arbejde kreativt med krop og ord, i tæt samarbejde med hinanden og det kan ikke erstattes med aldrig så mange dansktimer med højtlæsning af Oehlenschläger og Ibsen, man skal have været der selv!«
’Sæt Scenen!’ vil være tilgængeligt fra selve jubilæumsdagen den 23. september 2022 og kan tilgås på: https://sætscenen.dk
Sofie Hentrich er cand.mag. i teater- og performancestudier fra Københavns Universitet og har gennem praktik på Teatercentrum i Danmark samarbejdet med Dansk Teater 300 År i kommunikationen om udrulningen af ’Sæt Scenen!’ og overværet afprøvning af spillet.
