Af Carsten Jensen

14. december 2011

Elever afbrød teaterforestilling

Svalegangen i Aarhus måtte stoppe og siden aflyse forestillingen 'Besættelse' pga. en lille flok larmende og destruktive skoleelever, men hændelsen og efterspillet giver et interessant indblik i reaktionsmønstre og holdninger til de unges teateradfærd.

Alle turnerende børneteatre kender til problematiske forestillinger på skoler, hvor en lille flok elever på forhånd har besluttet sig for, at de ikke gider se teater og derfor saboterer forestillingen med uro, tilråb og andre former for chikane.

Det er mest udbredt i forestillinger for de større klasser, men de fleste teatre og deres spillere formår at tackle situationen ved fx. at improvisere eller i værste tilfælde afbryde forestillingen og ved hjælp af de tilstedeværende lærere få de urolige sat på plads eller uden for døren.

Det sker med basis i årelang erfaring med den form for opsøgende teater på børnenes hjemmebane, der er et af dansk børneteaters særkender.

Det aarhusianske teater Svalegangen måtte dog torsdag 8. december stoppe en forestilling på deres eget teater. 'Besættelse' handler om den lokale stikker Grethe Bartrams rolle under Danmarks besættelse og er vel egentlig en voksenforestilling, men denne dag var der 70 elever fra 8. klasserne fra Engdalskolen i Brabrand blandt de 155 personer tilskuere, og en lille gruppe af dem af dem gjorde deres yderste for at sabotere den ellers intense forestilling ved at råbe provokerende og nedsættelse bemærkninger til den kvindelige hovedrolleindehaver. 

Det skete ikke mindst under nogle seksuelt følsomme scener. Og til sidst blev det for meget for Signe A. Mannov.

»Det kan I kraftedeme ikke være bekendt,« råbte hun ophidset ud mod publikum ifølge stiften.dk, inden skuespillerne udvandrede og dermed stoppede forestillingen.

Forstår reaktionen

Efterfølgende besluttede teatret, at det ikke var muligt at genoptage og gennemføre resten af forestillingen på en rimelig måde.

»Normalt aflyser vi kun forestillinger grundet sygdom, men i aftes var så slemt og så forstyrrende, at jeg fuldt ud forstår reaktionen fra spillerne. De er ikke maskiner, men mennesker af kød og blod som os andre, og det plejer vores publikum at være dygtige til at anerkende og respektere,« fortæller Lone Wessel, teatrets salgs- og administrationschef, der selv var selv tilstede i salen, til stiften.dk.

Også en af de voksne tilskuere, Tanja Marie Hansen, gav sit besyv med og fortalte, hvordan otte elever råbte op og under forestillingen løb rundt og skiftede plads og vinkede til hinanden i stedet for at rette opmærksomheden mod scenen.

Undskyldning fra synderne

Hændelsen er siden blevet behandlet udførligt i den lokale avis, Århus Stiftstidende, der dog også har kunnet berette om efterspillet, der har bestået af en uforbeholden undskyldning til teatret og skuespiller Signe A. Mannov fra de otte elever fra Engdalskolen, hvis teaterkontaktlærere også dybt beklager episoden.

Således var Svalegangens teaterdirektør, Per Smedegaard, og Signe A. Mannov, tirsdag 13. december på besøg på Engdalskolen, hvor otte brødebetyngede elever med blomster, chokolade og personlige breve gik i dialog med Svalegangens direktør og forestillingens hovedrolleindehaver.

»Vi fik en god snak med eleverne og skolen, og de unge fik på deres måde givet undskyldninger,« udtalte Per Smedegaard, der heller ikke som først antydet ville forsøge at indhente erstatning for tabet ved den aflyste forestilling.

Eksperterne har ordet…

Århus Stiftstidende har som nævnt brugt megen spalteplads på ’teaterskandalen’ og har ud over reportager og en leder – hvori man ikke mindst lægger ansvaret på ’børnenes forældre, som har kikset og ikke lært børnene nok om almindelig god opførsel’ – samt udtalelser fra såkaldte eksperter.

Niels Egelund, der er professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, får således lejlighed til at lufte den linje, som han også har brugt omkring selve folkeskolens udvikling, nemlig at disciplin og respekt skal genindføres på skolerne.

’Skuespillerne skal bestemt ikke bøje sig for pøblens chikane’, lyder det fra Egelund, der undrer sig over, at de tilstedeværende lærere ikke greb ind.

Antropologen Arno Victor Nielsen vælger i stedet at se det positive i episoden:

’Noget tyder på, at de unge ikke var ordentligt klædt på til oplevelsen og var mere eller mindre tvunget med i teatret. Derfor kan deres reaktion også ses som et oprør mod kulturel tvangsfodring’, siger han til Århus Stiftstidende.

Et svært publikumssegment

At børneteateravisen.dk her vælger at genfortælle den drabelige beretning fra Svalegangen så udførligt, er, at det også kan ses som en kommentar til, at alle store og mindre teatre – senest i Det Kgl. Teaters nye kontrakt – af de politiske og økonomiske beslutningstagere bliver opfordret til at få flere unge tilskuere i tale.

I stedet for at sikre bedre ressourcer og vilkår for de mange teatre, der gennem årtier har opøvet ekspertise i at vise scenekunst for børn og unge. Og håndtere de mange situationer, der uundgåeligt opstår, når man har at gøre med et publikumssegment, der ikke altid har et rimeligt kendskab til, hvad det egentlig vil sige at gå i teatret. Eller gør oprør mod at skulle overvære kulturtilbud, som andre (voksne) har valgt for dem.

Flere af de store teatre, Det Kgl. Teater, inklusive, vælger dog fornuftigvis at alliere sig med producerende børne- og ungdomsteatre i form af gæstespil og enkelte samproduktioner, og således lærer man af hinanden – og om forskellige publikumsgrupper.

Tilfældet Svalegangen

Hvad angår Svalegangen, skal det nævnes her, at teatret gennem årene har lavet mange succesrige samproduktioner med turnerende børneteatre og følgelig spillet forestillinger allehånde steder i landet. Så Svalegangen har et særdeles nært kendskab til både ungdomsteater og publikum til samme…

»Vi gør rigtig meget for at samarbejde med skolerne og de ældste klasser i hele Aarhus og spiller altså også forestillinger, hvor vi har elever inde, og det har normalt været helt uden problemer,« siger Lone Wessel til børneteateravisen.dk.

»Og det er i øvrigt normalt vores oplevelse, at lærerne langt, langt før stopper eleverne, hvis der er uro,« siger Lone Wessel, der også fortæller, at forestillingen 'Besættelse' jo har en lokalhistorisk vinkel, og at rigtig mange kontaktlærere har vist interesse for forestillingen, selvom det altså er en voksenforestilling.

»Vi tager ikke udgangspunkt i at lave en ungdomsforestilling, men langt de fleste af vore forestillinger kan også ss af et yngre publikum. Og vi inviterer kontaktlærere til forpremiere, så netop denne forestilling var et eksempel på, at lærerne havde forberedt eleverne inden,« siger teatrets administrationschef.

Publikumsudviklere på banen

Også på det hurtige sociale forum Facebook har begivenhederne fra Aarhus vakt genklang. Både fra teaterfaglige og andre kulturinteresserede personer.

En del undrer sig over, hvor lærerne var i hele forløbet, andre skoser de uopdragne elever – og flere undrer sig over, at teatret, altså Svalegangen, ’inviterer folk i teatret som ikke er vant til at komme der, især skolebørn’ og foreslår, at man hyrer folk med den fornødne erfaring i publikumsudvikling over for ’udsatte grupper’.

Andre tager teatret i forsvar og erklærer, at ’Svalegangen har meget stor succes med et blandet og ikke mindst meget ungt publikum. De er eksperter på at formidle teater til rigtig mange forskellige publikummer og på mange måder’.

Og så er vi tilbage ved publikumsudviklerne. Bl.a. har Taastrup Teater med held og dygtighed taget sådanne professionelle folk i brug omkring deres særlige teatermiljø, hvor omgivelserne består af et af de største multikulturelle områder i landet – og også andre steder og ved andre teatre beskæftiger man folk, der har speciale i publikumshåndtering.

Det har de mange børneteaterfolk, der turer landet rundt året rundt og udsættes for lidt af hvert – inklusive en masse fantastiske oplevelser med betagede børn og unge, skal det lige tilføjes – i hvert fald osse.

Seneste artikler

Seneste artikler

Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere