(8.3.2011) Dette forår står ekstraordinært i børneteatrets tegn. Udover den store festival i april – i år som bekendt i Randers – afvikler ASSITEJ sin verdenskongres til maj i København og Malmø.
Det har foranlediget organisationen Danske Dramatikere til at lade seneste udgave af medlemsbladet Replikker være et temanummer om ’Dramatik for børn & unge’, der også kommer i en engelsksproget udgave til glæde for verdenskongressens og den tilhørende internationale festivals deltagere.
Dansemagasinet Terpsichore er i gang med et lignende projekt med fokus på dansk børneteater, mens Sammenslutningen af Danske Scenografers medlemsblad, 1:25, forbereder et temanummer på engelsk om dansk børneteater i forbindelse med scenografi-quadrianalen i Prag i juni, hvor den danske stand er tematiseret over det turnerende danske børneteater.
Og Dansk Skuespillerforbunds medlemsblad, Sceneliv, tager i sit februarnummer hånd om ASSITEJ’s verdenskongres.
Rørende historie fra Bodil Alling
Men her og nu foreligger altså Replikkers temanummer om børneteater – og selvfølgelig med fokus på det arbejde, som danske dramatikere leverer til det særlige segment.
Og det moderne danske børneteater har i hele dets over 40-årige historie været kendetegnet af nyskrevet dramatik – i 1990’erne i op til 90 procent af alle statsstøttede produktioner, som formanden for Danske Dramatikere, Per Schultz, skriver i sit historiserende og underholdende forord til publikationen.
Første bidrag er Bodil Allings rørende historie om tilblivelsen af Gruppe 38-forestillingen ’Jeg har alt’, hvori hendes gamle far og hans høreproblemer spiller en særlig rolle. Det er et overmåde læseværdigt bidrag og skrevet i en stil, som i forbavsende grad minder om selve forestillingen…
Så følger et indholdsrigt interview fra temaredaktør Jane Rasch med dramatiker Jesper Bræstrup Karlsen om det at skrive dramatik for børn og unge, hvori en af pointerne er selve overskriften: At et drama skal have en kerne af en personlig historie. I hvert fald for Bræstrup, der i øvrigt er en af de mest produktive og priste dramatikere i dansk børneteater p.t.
Han og Jane Rasch kender i øvrigt hinanden ganske godt: Jesper B. Karlsen er nemlig også et af de mest succesrige produkter fra BørneTeaterSammenslutningens DramatikerVæksthuse (han var med i det allerførste i 1997-98), og Jane Rasch kom til som projektleder fra 2001- mens Karlsen selv efterfølgende har været aktiv i styregruppen og som vejleder m.v.
Samme DramatikerVæksthus-projekt, der med fast fokus på børn og unge udvikler nye dramatikere og også er blevet en lille eksportvare, er selvfølgelig også genstand for et par artikler i temanummeret.
Udover artikler om ASSITEJ og verdenskongressen i maj er der også små tekster om den store april-festival og Børneteateravisen, hvortil kommer en artikel fra ph.d-stipendiat Kirsten Dahl, som søger at indkredse det specifikke ved dramatik for børn og unge, mens produktionsdramaturg ved Team Teatret i Herning fortæller om teatrets måde at udvikle ny dramatik til sine børneteaterforestillinger.
Fremtiden ifølge Karlsen
Jesper B. Karlsen, der også er dramatikerforbundets næstformand, har selv skrevet temanummerets efterskrift, hvori han skuer i krystalkuglen og nærmest sætter et manifest op for børneteatrets og børneteaterdramatikkens fremtid:
’Og hvordan ser fremtiden så ud? Jo, der var engang, hvor det var vigtigt for børne- og ungdomsteatret at være i opposition. Til mange ting. Jeg tror, at det er på høje fremtid, at de kunstige skel, der eksisterer mellem de voksnes, børnenes og de unges teater forsvinder. Det er ikke længere nødvendigt for børne- og ungdomsteatret at være usynligt og agere undergravende partisan i krigen mod en forstenet borgerlighed. Til gengæld er det på tide, at hele teatret bliver en samarbejdende guerilla-bevægelse i kampen mod åndelig fattigdom og almindelig fordummelse.
Og det, der er brug for, er integration, udveksling og osmose mellem store og små, røde og blå, sorte og hvide. Der er så mange udfordringer; der er så meget, der skal skændes og kæmpes om. Vi skal indlede den besværlige samtale, der går videre end ’dem og os’.
Børne- og ungdomsteatret vil med sine fornyende synsvinkler på verden, sine anderledes arbejds- og produktionsmetoder, sine gode salgstal og internationale anerkendelse finde sin nødvendige og berettigede plads i samfundets dialog og blive en mere integreret og anerkendt del af hele Teatret og Kunsten.
Det skal være slut med at være det usynlige teater. Vi skal tværtimod sammen være synlige, højtråbende, besværlige, flittige, dygtige og ikke til at komme udenom. Vi skal være samlede, parate og stærke, når (eller desværre hvis) vi nogensinde skulle blive trætte af alle de materielle ting og det aldrig stoppende krav om mere-mere, som vi kvæster vores liv med. Vi skal være parate med analyse og dialog om, hvad fanden vi dog skal stille op med det liv og de vilkår for det, vi har fået.
Og hvad skal der til? Et smidigt, stabilt og nyrenoveret støttesystem med højt til loftet, der gør det nemt at arbejde ud og ind af teatre, ud og ind af samarbejdskonstellationer og ideer, så kunsten kan følge sine visioners frie løb, og så vi ikke dør af sult og mangel på en anstændig løn imens.
Og blanding: Racer, køn, religion, kultur, grimt og smukt, store og små: Grupperne ind på de store teatre og det hele ud i virkeligheden.
Og teater i skolen som fag, som metode, som forklaret og uundværlig menneskelig udtryksform, ikke for børnenes skyld, men for de voksne, de bliver engangs skyld.
Og indsigt og besindelse og forskning i og bevidstgørelse af egne kvaliteter og metoder.
Og ud i verden, bryde nationale skel endnu mere og finde legekammerater overalt.
Og så flere af Danske Dramatikeres medlemmer, der får øje på en stor og vidtforgrenet branche med gode muligheder for kunstnerisk og arbejdsmæssig udfordring og udbytte.
Sådan skal fremtiden se ud, synes jeg. OG det er i morgen’.
Dansk dramatik til udlandet
Såvidt Jesper B. Karlsen. Men ellers er der ingen grund til at gå i detaljer med temanummerets artikler, når det er så meget nemmere at anbefale læserne at surfe ind på Danske Dramatikeres hjemmeside og selv læse teksterne, der til sammen danner et fint lille portræt af dansk børneteater netop nu – stadig med fokus på dramatikernes arbejde.
Replikkers faste redaktør er Anders Busk, og han fortæller, at den engelsk-sprogede udgave forventes at udkomme omkring 1. maj og altså i god tid før ASSITEJ’s verdenskongres og tilhørende festival, der afvikles fra 20-29. maj.
Hvordan temanummeret rent praktisk skal formidles videre til de internationale deltagere, har man ikke lagt sig fast på endnu, men Anders Busk regner med at producere et oplag på 1000-1500 eksemplarer.
Det vil de potentielle udenlandske læsere af det engelsksprogede særnummer givet også sætte pris på – og skulle der være eksemplarer i overskud, når røgen har lagt sig efter verdenskongressen, er det en glimrende tryksag at tage med ud i verden, når danske børneteatre og børneteaterfolk er på rejse.
Og apropos det er der et tema, som ikke er med i temanummeret: At danske børneteaterdramatikere også er en glimrende eksportvare. Adskillige stykker bliver således sat op i nordiske eller europæiske lande. Og en af de store spillere på det marked er det tyske Harlekin Theaterverlag, der har næsten 30 danske børneteaterdramatikere og næsten 70 af deres manuskripter i sin stald.
Bagmanden er Volker Quandt
– der huserede i dansk (og også svensk) børneteater i 1970’erne og 1980’erne og således både har danske erfaringer og sprogkundskaber til formidlingsarbejdet.
