Af: Carsten Jensen

16. september 2021

Efterårsuddeling: PUS og prioriteringerne

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort det nuværende udvalgs sidste store tildeling fra puljen Scenekunst for børn, unge og voksne. Der blev givet tilskud for i alt 73,3 mio. kr. til 100 ansøgninger. Og udvalget noterede to markante temaer blandt ansøgningerne: Bæredygtighed og mangfoldighed.

Der var brug for næsten 205 mio. kr., hvis alle 239 ansøgninger til puljen Scenekunst for børn, unge og voksne – der havde frist 2. juni og hvor uddelingsresultatet netop er offentliggjort – skulle begunstiges. 

Midler i den størrelsesorden råder Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) ikke over, men udvalget fandt dog i alt 73.280.000 kr. frem til 100 ansøgninger efter at have gransket de mange indkomne ansøgninger.

Helt i tråd med tidligere uddelinger fik stort set ingen det ønskede beløb – bortset fra tre i småsumsafdelingen: Bora Bora Residency Centre (50.000 kr.), Forsøgsstationen (150.000 kr.) og Convoi Exceptionel (40.000 kr.) – mens flere ansøgere måtte se deres forhåbninger om flerårig driftsstøtte i millionklassen forvandlet til projektstøtte i betydelig mindre skala. 

Eller for de 139 andre ansøgninger: Slet ingenting.

Det er de barske vilkår for både ansøgerne og det udvalg, der skal tage beslutningerne på såvel scenekunstens som mulighedernes vegne.

Bæredygtighed og mangfoldighed

Men her er, hvad Scenekunstudvalget selv melder ud i kølvandet på uddelingen:

'Der er to temaer, som vi særligt har lagt mærke til i denne ansøgningsrunde. Det ene er bæredygtighed, som er et vigtigt fokus for teatrene i disse år, både når det gælder bæredygtig produktion, men også som tema i forestillingerne. Det andet er mangfoldighed, hvor der især er fokus på arabiske kvinders liv. Scenekunsten evner effektivt og varieret at formidle og skabe opmærksomhed om forskellige emner til alle aldersgrupper, og det er vores håb, at forestillingerne når ud til rigtig mange borgere i hele landet', lyder det fra udvalgsleder Lars Seeberg.

Bæredygtighedstemaet i form af klimakrisen udfoldes ifølge den medfølgende pressemeddelelse i forestillingen ’Historien om mig’, der skabes af PowerPlay i samarbejde med Teater V og Katapult og hvor klimaaktivister skal redde verden ved at undersøge de mentale årsager til den allestedsnærværende klimakatastrofe.

Det andet fremtrædende tema handler om at være kvinde med arabisk etnicitet i en moderne verden, hvor bl.a. danskdansk i forestillingen ’Habibti Stadig Single?' vil se på erfaringer og udfordringer, når man er 1. generations dansk-arabisk kvinde med et bagland, der ser institutionen ægteskab som det en kvindes liv bygges på. Forestillingen skal på landsdækkende turné og samarbejder desuden med boligsociale helhedsplaner i bl.a. Gellerup og Værebro Parken.

Mens et andet projekt, der sætter stereotyper under kritisk behandling, er forestillingen ’Den anden arabiske kvinde’, co-produktion mellem Teater Grob og Hanin Georgis. Forestillingen er et opgør med fordomme og med at blive sat i bås.  

Målgruppeplacering

Her er nævnt produktioner, der formentlig vil blive markedsført primært som voksenforestillinger eller måske ungdoms- og voksenforestillinger, men de to tendenser kan også opleves i mange specifikke børne- og ungdomsforestillinger i disse år.

I vedstående faktaboks ses den samlede liste over støtte til to af de tre kategorier fra den aktuelle PUS-uddeling: 'Børn og unge' samt 'Delvis for børn og unge' – den tredje er selvfølgelig 'Voksne'.

Af tekniske årsager fremgår denne målgruppeplacering ikke af den tilgængelige liste over støttetildelte ansøgere på kunst.dk 

Men den mulighed har Teateravisen heldigvis, fordi man i embedsværket bag Projektstøtteudvalget venligst og på opfordring sender et excelark, hvor det totale overblik fremgår: Alle ansøgere, det ansøgte, det tildelte – og altså placering i de tre ovennævnte kategorier.

Det forrige Projektstøtteudvalg gjorde i 2016 op med den hidtidige praksis med opdelte puljer til henholdsvis teater for børn og unge og for voksne.  

Dermed forsvandt også den historiske mulighed for børneteaterområdet for at kontrollere, at den uskrevne regel om, at børneteatret sikres minimum 25 procent af udvalgets støttemidler, blev overholdt.

Det ER måske også en anakronisme og det ER givet svært at rubricere de mange ansøgninger, bl.a. fordi mange teatre nu producerer forestillinger, som ikke retter sig direkte mod en specifik aldersgruppe, ligesom der samarbejdes og co-produceres på kryds og tværs af tidligere skel mellem børne-, ungdoms- og voksenteatre. 

Nyt PUS fra årsskiftet

Alligevel forsøger Teateravisen at skrue tunnelsynet på for lige at opliste modtagerne af støtte fra området.

Med erkendelse af, at det både ville kræve adgang til de specifikke ansøgninger og et udvidet kendskab til de mange aktører på scenekunstområdet for helt at kunne gennemskue, hvorfor de enkelte ansøgere er havnet i de enkelte grupperinger.

Men det kan da lige nævnes, at Dansehallerne får ca. fire mio. kr. til KORA, der står for organisationens særlige indsats for de 0-16 årige, hvor man præsenterer dans og koreografi for børn i daginstitutioner og skoler.

Mens Dramatiker Væksthus får en halv mio. kr. til brug for det kommende talentholds andet år, 2022-21. Dermed fortsætter Projektstøtteudvalget med at støtte det gode arbejde med at fremelske nye dramatiker-talenter til dansk børne- og ungdomsteater – ganske   som man har gjort siden DV-projektets start i 1997 (se artiklen 'Nye tider for Dramatiker Væksthus').

Og som lidt useriøs bonusinfo kan da nævnes, at der er et sammenfald på hele 15 ansøgere mellem den aktuelle PUS-tildeling og de deltagende teatre på Horsens Teaterfestival, der afvikles i denne weekend: 

Myka, Teater Blik, Hvid Støj Sceneproduktion, Teaterværkstedet Madam Bach, Passepartout Theatre Production, Teater Patrasket, Kitt Johnson X-act, Live Art Danmark, Boaz Barkan, Teater RUM, Luna Park Scenekunst, Hils Din Mor, Uppercut Danseteater, Gunilla Lind Danseteater, Mærkværk og Kitt Johnson X-Act.

Her er de formentlig med adskillige produktioner, der tidligere har modtaget støtte fra det nuværende Projektstøtteudvalg, der fratræder ved årsskiftet og erstattes af nye kræfter.

Men desværre næppe med flere og ellers stærkt påkrævede midler til de puljer, der indgår i udvalgets portefølje – og hvor man p.t. blot råder  over ca. 114 mio. kr. årligt til uddeling.

Hele listen over den aktuelle tildeling kan findes her: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/tildelinger 

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.