Når Horsens Teaterfestival den kommende weekend, 20.-22. september slår portene op for en masse børne- og ungdomsteater, kan man samtidig melde stort set udsolgt til alle knap 35 forestillinger.
Først har alle formidlerne haft fortrinsret til at hapse gratis billetter, og efter 24. august, hvor de lokale børn og deres voksne kunne bestille adgangstegn, blæste en veritabel storm over billettelefonerne.
Det betød hurtigt mange udsolgte forestillinger, og her et par dage før festivalstart melder man fra Horsens, at der er ganske få billetter tilbage:
Man kan stadig nå at få billet til Don*Gnus 'Kvinde kend dit skab' søndag kl. 15 – der spiller i den store sal på Horsens Ny Teater, ligesom der ligger enkelte billetter til Det Menneskelige Teaters 'Findes der gribbe i Grønland' søndag kl. 14.
Dertil kommer enkelte forestillinger, hvor der ligger en billet eller to, fordi folk har ringet og afbestilt deres billetter.
Det kan naturligvis kun glæde festivalens koordinator, Stine Kamstrup Knudsen, men også det faktum, at stort set alle billetter til ungdomsforestillingerne altså også er væk – det både i Horsens og den store april-festival her, at interessen traditionelt set er ringest.
Man vil også i år opleve, at mange gæster til festivalen stiller sig op uden adgangskort i håb og forventning om, at de bliver lukket ind, hvis det overhovedet er muligt at finde ekstra plads, men i år skal man altså notere sig, at alle billetter ER bestilt.
Læs også festivalforskræppet 'Ingen festival uden formidlere'.
(caj)