23. oktober 2017

Det nye Refusionsudvalg har afholdt showcase

Refusionsudvalget, der blev udpeget juni, har nu fået afviklet efterårsrunden med showcase, hvilket betød i alt 34 forestillinger fordelt over to weekender i henholdsvis København (30. september-1. oktober) og (Horsens 7.-8. oktober).

Resultatet endte med 17 godkendte og 17 afviste forestillinger. Og samtidig blev spændingen omkring det nye udvalg udløst: Man viderefører det forrige udvalgs praksis og indkalder en lang række gamle forestillinger, hvis årelange refusionsgodkendelser er udløbet og som ikke får yderligere godkendelse på papiret.

Helt efter reglerne – og til en del forbitrelse for de ramte teatre, der skal stille med op med forestillinger, de har spillet i årevis.

Praksis kan man læse alene ud fra listen over godkendte forestillinger – de otte øverste er gamle i gårde – de øvrige ny(ere) forestillinger:   

– Andersens Kuffert Teater: Nattergalen

– Asguer Zap Showteater & Mimeteatret: Juleballaden

– Theatret Thalias Tjenere: Dracula

– Svanen: Hvad fatter gør er altid det rigtige

– Comedievognen: Mis med de blå øjne (godkendt siden 2001…!)

– Comedievognen: Verdens rigeste tosse

– Teatret Kimbri: Sælkvinden

– DRT: To med det hele

– Musikteatret SAUM: Til glæden

– Teatret Aspendos: En eventyrlig klang

– Gestik Gestak: Jeg er ikke min søster

– Teater Lille Hest: Julemandens jul

– Mish Mash: Næsen

– Teater Hilda & Gump: Pudemin – et sofastykke

– TeaterTasken: Skibbykrøniken

– Babut: Stor større størst

– Teater Klumpen: Stresspølsen

 Næste showcase-runde finder sted i januar 2018 i København og Horsens.

Der er deadline for ansøgninger 1. november 2017. Se mere under www.kunst.dk og 'Refusionsordningen' eller via dette link.

Refusionsudvalget består af fem personer, udpeget af Statens Kunstfond (2), Teatrenes InteresseOrganisation (1), Danmarks Teaterforeninger (1) og Uafhængige Scenekunstnere, De Frie Koreografer og Danske Sceneinstruktører (1).

Se note om udvalgets sammensætning m.v.

(Billedet: Comedievognen fik fornyet refusionsgodkendelsen til deres uopslidelige klassiker, 'Mis med de blå øjne', der blev anmeldt i BørneTeaterAvisen i 1995 (!) – og igen i maj sidste år i den nye udgave med Ea Mannov og Sevik Peal.  Foto: Comedievognen)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne