Af: Anne Middelboe Christensen

19. maj 2014

Det nordiske frisind er under angreb

Det mente i hvert fald en række kloge kulturfolk fra Norge, Sverige og Danmark, der mødtes på Landskrona Teater til et nordisk seminar om børn og deres ret til at se teater.

Hvor blev det nordiske frisind af? Sådan spurgte en kreds af børneteaterfolk hinanden i Landskrona sidste uge. De ville diskutere tidens syn på børn og børns behov for kunst.

Værten var Prospero Nordic Center for International Performing Arts for Children and Youth, og seminarstedet var det charmerende lilleputteater Landskrona Teater med balkoner og det hele.

Idéen var at lade en lille gruppe håndplukkede børneeksperter og børneteaterfolk diskutere det nordiske frisind i en lukket kreds – inviteret af Jacques Matthiessen og Karin Ahnfeldt-Rønne fra Passepartout Theatre Production fra Danmark og Håkan Persson fra Landskrona Teater i Sverige.

Tuttenutteteater?

Den danske filminstruktør og børnebogsforfatter Gunnar Wille indledte muntert med et langdigt, hvor han spurgte, hvad børneteater overhovedet er for noget. ’Er det ligesom bibler for børn?’ spurgte han. ’Er det tuttenuttekunst?’.

Nej, det mente forsamlingen ikke ligefrem, at børneteater var. Til gengæld nikkede alle, når han foreslog, at teaterprodukter, der skabes til læring og til opdragelse, skulle sorteres fra i jagten på rigtigt børneteater. Fordi pædagogik ikke nødvendigvis er kunst.

Den svenske dramaturg Lena Fridell tog kvalitetsbrillerne på i stedet for.

’Godt børneteater er også godt for voksne,’ sagde hun. Og så fortalte hun om børneteatrets tendenser lige nu. Ikke mindst om, hvordan meget børneteater i øjeblikket skabes som ’devising’-forestillinger – altså af skuespillere, der selv opfinder deres egne historier og replikker.

’Men ikke alle skuespillere er lige dygtige dramatikere,’ som hun venligt formulerede det, da hun talte om risikoen for usammenhængende forestillinger med dårlige tekster og fremragende skuespillere.

Becomings eller beings

Den garvede, danske børneforsker Erik Sigsgaard – manden med sloganet ’Skæld mindre ud!’ – mente, at den stigende institutionalisering af børn lige fra babyalderen er den største trussel mod det nordiske frisind – og de nordiske børn og deres teateroplevelser.

Den danske børneprofessor Beth Juncker var ikke uenig. Men hun fokuserede på, hvordan børnesynet i øjeblikket befinder sig midt mellem to børnesyn: Mellem børn som ’becomings’ – altså børn, som i samfundets øjne hurtigst muligt bare skal blive voksne – og børn som ’beings’, altså børn der lever på deres alderstrin og midt i tilsvarende lege uden voksendefinerede formål.

Kunst som flødeskum

Groft sagt mente Beth Juncker, at de tre skandinaviske lande har tre forskellige implementeringer af børnesynet og det tilsyneladende frisind. I Norge har de kunstordningen ’den kulturelle skolesæk’, i Sverige har de kunstprogrammet ’den skabende skole’ – og i Danmark er der et overordnet mantra om, at ’alle børn skal møde kunst’.

Men så påtalte hun, hvordan den nye skolereform i Danmark tilsyneladende tilgodeser de kunstneriske fag, men konkret egentlig kun honorerer de målbare fag såsom matematik og stavning.

’Efter folkeskolereformen bliver kunsten kun serveret som flødeskum sidst på dagen,’ slog Beth Juncker fnysende fast.

Mareridtsagtige teenagere

Svenskeren Håkon Persson betragtede til gengæld børneteatersituationen fra teatrenes side. Vel at mærke teatre med egen teatersal.

Fra Landskrona Teater havde han nogle grufulde erfaringer med teenagere som tilskuere – teenagere, som tydeligvis var blevet tvunget med i teatret, og som klar overhovedet ikke var interesserede. Ikke mindst fordi hverken lærere eller forældre havde forberedt dem og motiveret dem til teaterturen.

Derfor var lærernes tyssen ofte endt med at overdøve skuespillerne ved disse mareridtsoplevelser.

’Skal vi forbyde teater for teenagere?’ spurgte Håkon Persson derfor kækt.

Teenagere vil NIMSE

Nej, det syntes flertallet dog ikke. Men flere mente, at man skal blande teatergængerne meget mere bevidst i billetsalget, så der kun er nogle få skoleklasser ved hver forestilling, hvor publikum ellers mixes med familier. Hvordan sådan en billetsalgsmetode så ellers gennemføres i praksis.

Nordmændene forklarede desuden teenagernes teatervægring med, at de fleste teenagere drømmer om at ’NIMSE’: På hot norsk betyder det ’Noe-Innem-Media-og-Sån’.

Pointen var, at det ofte først er, når teenagerne indser, at teatret kan være en mulig adgang til kendis-verdenen, at de egentlig tænder på den live scenekunst. For eksempel når de oplever skuespillere live, som de ellers kun ser på tv.

Og så videre. For debatten fortsatte hele det næste døgn. Og ifølge kilder blandt Prosperos udvalgte skare er det nordiske frisind fortsat til debat hos Propero-seminarets deltagere, som brygger på et manifest.

Indtil dette foreligger, må læseren dog nøjes med følgende citat som konklusion på Landskrona-topmødet:

’Det nordiske frisind findes hos børnene. Men desværre ikke længere i samfundet.’ 

***

Efter det nordiske seminar 12.-13. maj 2014 blev der vedtaget et charter, som kan læses her.

Seneste artikler

Seneste artikler

Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere