Af: Carsten Jensen

12. september 2017

Der er stadig liv i Anemonen

AnemoneTeatret skifter navn til Anemonen for etablere en ny identitet som åbent SceneKunstHus. Det professionelle teater for børn og unge vil stadig være spidskompetencen, men fremover vil man være producent, co-producent, gæstespilsscene - og et sted, hvor publikum selv får mulighed for at lege med scenekunsten. Den fortsatte eksistens afhænger dog af, at Københavns Kommune, fonde, Projektstøtteudvalget for Scenekunst m.fl. siger ja til at støtte med driftsmidler.

Siden AnemoneTeatret fra januar 2017 mistede status og økonomisk støtte som lille storbyteater i Københavns Kommune, har teatret kæmpet på alle fronter for at fastholde eksistensen og aktiviteterne i Suhmsgade, der er et af de hyggeligste og mest velegnede spillesteder i indre by.

Man har bl.a. lavet støttekoncerter og -arrangementer, udbudt folkeaktier og på alskens måder søgt at fastholde offentlighedens og også de kommunale myndigheders fokus på AnemoneTeatrets værdier og muligheder.

På de indre linjer har man omstruktureret og rationaliseret – bl.a. er teatrets stiftere og ledere fratrådt – man har  brugt opsparede midler, solgt en lejlighed med prøvelokale fra m.m.

Alt sammen for på skrabet budget at kunne gennemføre halvsæson 2016-17 og sæson 2017-18 og sikre sig tid til at søge penge til fortsat virke, opretholde dialogen med Københavns Kommune om alternative driftsmidler, få store fonde i tale mv.

»På den måde køber vi os tid til i 2017 at vise, hvad vi kan, og at vi er i gang med en stor forandring/udvikling, så det giver mening at finde flere midler til os ved næste års budgetforhandlinger for 2018,« som teatrets nye leder, Sidsel Ramdal, tidligere har udtalt til Teateravisen.

Ny identitet

Det er således helt i forlængelse af disse forandringer, at AnemoneTeatret nu tager et synligt skridt med navneskifte til Anemonen, der skal signalere, at stedet fremover skal være et åbent SceneKunstHus, hvor der både produceres og co-produceres teater, vises gæstespil og hvor publikum også selv får mulighed for at optræde – samtidig med at man udbygger samarbejdet med skoler og institutioner med bl.a. målstyrede undervisningsforløb mv. i  det, der kaldes Teaterhaven.

Navneskiftet til Anemonen og en ny identitet som åbent SceneKunstHus markeres med en Fredagsbar for alle husets venner og samarbejdspartnere 15. september fra kl. 15- 17, hvor der også bliver mulighed for lige at kigge ind i salen og se 'Frøken Ignora eksploderer', der er en genopsætning af efterårets succesrige egenproduktion.

For Anemonen vil fortsat lægge vægt på teatrets hovedkompetence – den professionelle teaterkunst, fortæller teaterchef Sidsel Ramdal, der har overtaget hele ledelsen af stedet, efter at de hidtidige ledere og stifter af AnemoneTeatret, Albert Nielsen og Lisbet Lipschitz, er fratrådt.

Sidsel Ramdal, der er cand. mag. i dramaturgi og bl.a. har en fortid som kulturkonsulent m.v., har taget sine erfaringer fra seks års administrativ virke med sig og kender følgelig hvert et hjørne af teatret.

Nye samarbejdspartnere og satsninger

Hun lægger ikke skjul på, at der skal kæmpes hårdt for at blive i Suhmsgade og om muligt omdanne stedet til et scenekunsthus, som et kreativt åndehul i indre by, der kan favne både børn, unge og voksne og udnytte erfaring og beliggenhed til nye samarbejder.

»Vi er stadig i dialog med Københavns Kommune og inde over budgetforhandlingerne for 2018 på baggrund af en ansøgning om driftsstøtte hos Kultur- og Fritidsforvaltningen. Flere partier har os med på deres ønskeliste i forhandlingerne, så jeg  føler, at vi er bedre funderet end sidste år.«

Man har selvfølgelig også søgt Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) om midler til kunstnerisk udvikling og drift i sæson 2018-19.

»Her har vi en masse spændende projekter inde med helt nye samarbejdspartnere, kunstneriske satsninger og nye målgrupper, bl.a. med nye satsninger på ungdomsforestillinger. Det  kommer i forlængelse af det 'pilotprojekt', som vi har på programmet i foråret 2018 sammen med teatret Graense-loes og deres 'Love me tender', som vi er co-producenter på. Det bliver noget helt nyt at invitere teenagerne ind i en dobbeltseng på Anemonen sammen med Graense-loes' performere i nøgenkostumer…

»Det bliver spændende med den ansøgning,, fordi den er så meget anderledes fra, hvad Anemone teatret ellers har stået for før. Hvordan forholder Projektstøtteudvalget sig mon til denne nye udvikling fra vores side?«

'At være barn i en moderne verden'

Sidsel Ramdal siger, at man med denne ansøgning til PUS også har lagt vægt på, at  'vælger de at støtte os, vil det være en indirekte støtte til de såkaldt frie grupper, som meget gerne vil spille på en scene midt i hovedstaden' – og samtidig kan det være en hjælpende hånd til egnsteatre og andre fra provinsen, der gerne vil vise deres forestillinger også udenfor CPH Stage.

Nu er udvalgets gæstespilspulje tom, men de sidste penge gik bl.a. til besøg på Anemonen med Limfjordsteatret  'morfarMORFARmorfar' til marts næste år og Teater Patraskets 'Flyv' i maj 2018. Hvor man i forårssæsonen også kan opleve samme teater med 'Skæve historier' Nørregaards Teater, Teater O og Black Box med 'Kapløbet', Teater St.tv & Teatret Fair Play med 'Mariehønen Evigglad' m.fl.

Således er den udvidede gæstespilsliste også et signal om nye tider:

»Overskriften for nye samarbejder, nye produktioner og egen kunstneriske udvikling på Anemonen er 'At være barn i en moderne verden'. Vi skal fortælle deres historier, ikke vores, og vi skal fange dem, der hvor de er i deres dagligdag og deres liv og virkelighed. Teatret skal være et spejl for dem,« som Sidsel Ramdal så flot udtrykker det.

Scenekunst som konfliktredskab

Men driftsstøtte skal der altså skaffes, hvis Anemonen skal blomstre videre end indeværende sæson.

Og selvom Sidsel Ramdal håber på fornyet velvilje fra Københavns Kommune, ved hun også godt, at man er oppe mod andre prioriteringer i budgettet – herunder bandekonfliktløsningspakker, som hun lige har et bud på:

»Jeg siger ikke, at et SceneKunstHus i indre by kan redde bandekonflikten – og slet ikke nu og her. Men scenekunsten er et oplagt og glimrende redskab til at arbejde med det konfliktoptrappende sprog og her har vi en vigtig opgave – alle os der har fat i børnene helt fra de lærer at gå.«

Fx at give dem plads til selv at gå på scenen, som det er planen med koncept SceneKunstHus:

»Det kan være i de teaterworkshops, vi allerede laver i forbindelse med vores partnerskab med Sølvgades Skole og flere andre skoler – og de mange sprogstimulerende forløb, vi laver sammen med daginstitutioner i kommunen.

Og i fremtiden når vi tilbyder vores planlagte historielaboratorier på tværs af generationer, hvor vi iscenesætter vores publikums historier.

Sidste udkald

Apropos Sølvgades Skole og AnemoneTeatret, så inviterer de to i partnerskab til et såkaldt Skolefolkemøde i Kongens Have 27. september, hvor Den Åbne Skole'  bl.a. debatteres af indbudte politikere fra Københavns Kommune og Folketinget (se note).

Og således er endnu et projekt, der viser AnemoneTeatrets insisteren på fortsat at være teater og medspiller i Indre By.

Men det sker stadig i skyggen af det åbenlyse problem med manglende driftsmidler:

»Svaret er, at vi nu er der, at hvis der ikke er nogen af alle de steder, vi søger, der vil sende midler efter os, så bliver der ikke noget SceneKunstHus i indre by i sæson 2018/19,« lyder det fra Sidsel Ramdal.

***

Anemonen fejrer sit nye navn og sin nye identitet som åbent SceneKunstHus med Fredagsbar for alle husets venner og samarbejdspartnere 15. september fra kl. 15-17, hvor man 'lægger op til weekenden med loungestemning, kolde bobler og salte snacks'…

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.