Egentlig var det slut 14. juli. Da tog Amy Jensen turen tilbage over Atlanten, efter at have tilbragt et helt år i Danmark med at nærstudere dansk børneteater. Men lige nu er hun alligevel som en anden elastik svirpet tilbage til Århus for lige at følge de sidste prøveforløb på Gruppe 38’s nye forestilling, ‘Jeg har Alt’, inden hun til september atter må vende næsen mod studierne på Stony Brook University i New York.
Amy Jensen er et grundigt og belæst menneske. Hun har deltaget i diverse festivaler, fulgt prøveforløb på adskillige danske børneteater, interviewet et hav af fagfolk og snakket med en masse teatermennesker.
Alt sammen båret af en energisk nysgerrighed omkring, hvad det er, der gør dansk børneteater til noget ganske særligt.
Dansk børneteater i New York
Interessen for dansk børneteater opstod for nogle år siden, da hun blev undervist af Harold Oaks, der er en god bekendt af dansk børneteater via sit internationale virke, der har bl.a. har gjort ham til ærespræsident for International ASSITEJ i en periode, hvor danske Michael Ramløse var generalsekretær for paraplyorganisationen for det internationale arbejde med teater for børn og unge.
Amy Jensens undervisning omfattede også en tur til en international børneteaterfestival – og det første møde med dansk børneteater.
»Harold Oaks beundring for dansk børneteater smittede af på mig – og det blev understreget af den positive oplevelse ved at opleve børneteater på nærmeste hold.
Så da jeg læste om den danske børneteaterfestival, der skulle afholdes på New Victory Theatre i New York (dansk børneteaterfremstød i maj 2007, hvor fem teatre i alt spillede omkring 40 forestillinger, afholdt seminar, workshops m.v., red.), sørgede jeg for at være der og se alle de danske forestillinger,« fortæller Amy Jensen, der blev tilpas imponeret over det faglige niveau, kreativiteten og de sceniske løsninger.
»Jeg var også fascineret af, at historierne i forestillingerne ofte udviklede sig gennem forandring og erkendelse snarere end gennem en konflikt. I handlingspræget eller klassisk dramaturgi er det en konflikt mellem karaktererne, inden i hovedkarakteren eller mellem ’helten’ og en ydre kraft, der driver udviklingen af historien og må finde en form for løsning – eller katastrofe. De stykker, jeg så, manglede ikke konflikt, men mange af dem udviklede sig altså snarere gennem opdagelsen eller forvandlingen af ting og historier, der blev fortalt eller skabt gennem deres betydning. For mig var der tale om hele oplevelser mere end bare forestillinger, og jeg fornemmede, at fra disse kunstnere kunne jeg lære noget om en helt anderledes måde at arbejde med teater på,« forklarer Amy, der efterfølgende besluttede sig for at rejse til kilden for sine oplevelser for at kunne studere dansk børneteater på allernærmeste hold.
Med i prøveforløb
»Jeg læser til magister (MFA – Master of Fine Arts, red.) på Dramaturgi-studiet på Stony Brook University i New York, og efter mine oplevelser ved festivalen i New York besluttede jeg mig for at søge om at studere i udlandet via Fulbrights udvekslingsprogrammer. Mit mål var at studere dansk børneteaters dramaturgi og teatereksperimenter, og det skulle ske via tilknytning til Dramaturgi ved Aarhus Universitet og kontakt med professor Jørn Langsted m.fl., ligesom jeg skulle deltage på diverse festivaler og observere Gruppe 38 og Corona La Balance – der begge var med i New York.«
Amy Jensens ansøgning gik igennem, og hun ankom følgelig til Danmark i august 2008. Det var lige betids nok til straks at kunne være med til Caravanen – den internationale festival med udspring i Vestsjælland. Siden fulgte bl.a. Horsens i september 2008 og Festival 2009 i april i Ballerup m.v.
Hun har interviewet en masse danske teaterfolk til brug for sit speciale – og altså fulgt prøveforløb m.v. ikke mindst hos Gruppe 38 i Århus, men også Corona La Balance, Teater Refleksion, Carte Blanche og Graense-Loes, ligesom hun har fulgt prisvinder-instruktør Catherine Pohers arbejde på nært hold.
Har set 85 forestillinger på et år
Om selve opholdet i Danmark siger 30-årige Amy Jensen:
»Jeg har fået stor støtte. Rent praktisk hjalp Fulbright-programmet og Aarhus Universitet mig med at få det at bo i et andet land til at fungere. Universitetets fakultet og dramaturgisk institut har introduceret mig til teorier og videnskabsfolk, som er mindre kendte i USA. Man har også inddraget mig på spændende studieture og givet mig et førstehåndskendskab til diverse undervisning. Og så har ikke mindst folk fra børneteatermiljøet været ualmindeligt venlige og generøse, når jeg ville interviewe dem, se deres forestillinger – og i enkelte tilfælde ladet mig overværelse prøveforløb på nye forestillinger. Jeg har rejst landet tyndt (‘fra Rudkøbing til Ringkøbing’, som hun siger – med et skarpt blik på vores egne allitterationer, red.). Jeg har set over 85 danske børneteaterforestillinger – og det har været fantastisk,« siger kvinden med det danske navn og de danske aner.
Hendes efternavn stammer nemlig fra en tipoldefar, der var født i København, opvokset i Holbæk – og som emigrerede til USA i 1885. Men Amy Jensen kan også liste aner fra Sengeløse ved Ringsted og fra Lolland.
Men sproget måtte hun lære fra bunden.
»Jeg blev undervist i dansk, inden jeg kom til Danmark. Men her har jeg også deltaget i dansk-kurser (hun nåede at bestå en Modul-4-test, red.). Og takket været de danske teaterfolks tålmodighed med mig, er mit dansk blevet så meget bedre. I am vers aware that I do not understand everything yet. Men jeg prøver,« lyder det meget overbevisende fra Amy Jensen.
Kolossal ildhu
Og blandt hendes danske mentorer anerkender man ubetinget Amy Jensens store engagement.
Således er professor Jørn Langsted fra Dramaturgi ved Aarhus Universitet imponeret over både hendes flid og hendes vilje til også at ville lære sproget for at få det fulde udbytte af opholdet.
»Amy har jeg holdt snakkeseancer med tre-fire gange i årets løb. Hun henvendte sig her, før hun søgte Fullbright-stipendium, og vi sagde OK til, at hun fik tilknytning til dramaturgi. Det er ikke normalt med folk fra USA, slet ikke folk, der er her et helt år, og slet slet ikke folk, der sætter sig for at lære sig dansk. Det er mere normalt med EU-finansierede folk, der kommer her et semester og følger undervisning,« lyder det imponeret fra Jørn Langsted.
Amy Jensen har således ikke alene fulgt universitetets undervisning, men også deltaget i studieture, bl.a. til Skt. Petersburg.
»Men hendes projekt har jo fundamentalt været at få fingrene ned i dansk børneteater, at finde ud af, hvad det er, og hvor det kommer fra. Og at lære sig noget om de dramaturgier, der er på spil. Hun har set forestillinger, fulgt produktioner og interviewet et hav af folk. Og hun har læst og læst. Jeg er i snakkeseancerne bl.a. blevet konfronteret med noget, jeg skrev for 30 år siden. Spøjs oplevelse! Hun er virkelig gået til biddet med en kolossal ildhu,« siger professor Langsted.
Et lykkeligt bekendtskab
Denne ildhu kan Gruppe 38’s kunstneriske leder, Bodil Alling, også nikke genkendende til. Hun har haft stor glæde af at have Amy Jensen til at følge teatrets nye produktion og er imponeret over den lille amerikaners store teaterviden og arbejdsomhed.
»Jeg vil sige, at hun er et overordentligt lykkeligt bekendtskab,« kommer det fra Bodil Alling.
»Hun har deltaget i alt, ledt efter dingenoter, fundet filmklip, været med til at opfinde dramaturgien og alt muligt andet. Hun har været med på gulvet og i det hele været så stor en gevinst for teatret, at vi måtte bede hende komme tilbage fra USA, så hun kunne følge produktionen til dørs.«
Derfor fandt Gruppe 38 midler til at betale en flybillet tur/retur for Amy Jensen, der egentlig skulle i gang med de hjemlige studier.
Når hun i starten af september for alvor vender hjem til USA og sit universitet, skal hendes oplevelser fra mere end et års ophold altså bruges til at færdiggøre hendes Master of Fine Arts, der altså er at sammenligne med en dansk kandidatgrad som fx. cand. mag.
Den forventer hun at være færdig med til december, og derefter har hun planer om at bruge sine danske erfaringer mere praktisk, bl.a. ved at levere artikler til div. amerikanske og måske også skandinaviske publikationer.
Så vi har næppe hørt det sidste fra Amy Jensen.
