30. april 2014

De tager hele byen

Det er vel meget passende at indtage netop Den Røde Plads på en 1. maj – og det er i hvert fald hvad et par københavnske teatre melder ud.

Den Røde Plads på Nørrebro i København vel at mærke og egentlig ikke helt før midt i maj, hvor Det Flydende Teater og teatret danskdansk begynder at opføre et par af deres forestillinger i fri luft på den karakteristiske plads, der er en del af den farverige kile gennem bydelen.

Og det er netop et teaterliv i byrummet, der kæmpes for under mottoet 'Vi vil ikke have en scene – vi tager hele byen'.

Men noget skal det nye byrumsteater jo hedde, og derfor indbydes gode kræfter til at finde på et godt navn, som så vil blive afsløret under den mere formelle åbningsfest lørdag 14. juni på Den Røde Plads – som en happening under CPH Stage.

Teatrene på Den Røde Plads har et tredje ben, idet de indgår i et administrativt og kreativt fællesskab med Alias Teaterproduktion, der har stået for en række roste ungdomsforestillinger ('Vildt voldsomt venskab', '4,1 promille' og senest 'Fucking Fattig') og i det kommende byrumsteater vil arbejde med fokus på publikumskontakt og -dialog både før og efter forestillingerne, være med bevidste om publikum og eventuelt inddrage dem direkte i skabelsen af forestillingerne.

Også teatret danskdansk – der har været  har prøvet kræfter med ungdomspublikummet, bl.a. med 'frelserne', der gæstespillede på Østre Gasværks foyerscenen sidste år for næsten et par tusinde elever fra gymnasier og de store folkeskoleklasser. Og inviterede til debat med den såkaldte 'historieløse' ungdom efter forestillingerne.

Det Flydende Teater er bl.a. kendt for en række forestillinger på/ved Furesøen, men trækker altså nu i land og vil være med til at erobre stenbroen.

Alt i alt satser teatrene på at skabe nye og flere publikumsinvolverende forestillinger og aktiviteter, partnerskaber med skoler osv. – men først skal fællesskabet have et navn, og derfor indbyder man branchefolk, lokalbeboere og andre københavnere til at finde på det rigtige.

Det skal som nævnt så offentliggøres og fejres 14. juni 2014, hvor der afholdes en lille koncert og bydes på røde drinks.

Mere info og afstemningsmulighed via Facebook og 'Teatrene på Den Røde Plads'

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne