8. juni 2019

De Regionale Kunstfonde klar til nye ansøgninger

De Regionale Kunstfonde, der  består af Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond, støtter 'nye kunst- og kulturprojekter, der kan udvikle, styrke og fremme en bæredygtig og nyskabende forretningsudvikling ved for eksempel at indgå i partnerskaber med erhvervslivet', lyder det i formålsbeskrivelsen.

Fondene dækker hele landet med undtagelse af Region Hovedstaden (dog er Bornholm inkluderet) .

Med frist 2. september kan kulturelle iværksættere med projekter på tegnebrættet nu søge om midler fra De Regionale Kunstfonde. 

Det gælderprivate, kunstnergrupper, iværksættermiljøer, netværk og foreninger – herunder selvfølgelig også projekter med større eller mindre berøring med børne- eller familieteater.

Eksempelvis tildelte  Øernes Kunstfond sidste år 100.000 kr. til Teaterforeningen Klint, der med  'UrKlang i Spil' har lavet en kunstnerisk fortsættelse af musikforestillinger i Pyramiden i Boesdal på Stevns, hvor man i august 2016 opførte den siden Reumert-nominerede 'KLINT' (se artiklen 'Et (fortids)brag af en forestilling').

Bag projektet stod den fra børneteater nok så bekendte Lene Vestergård samt Birgit Løkke. Og de to er også frontfigurer, når  der 22.-25. august i år bydes på en endnu visuel koncertforestilling i de særlige omgivelser, denne gang altså kaldet  'UrKlang i Spil' .

Lene Vestergård er instruktør og skuespiller, Birgit Løkke spiller på Bo Karbargs unikke verdensarvsinstrument, bestående af rørklokker og kalksten.

Men nu er de to regionale kunstfonde altså klar til at modtage nye projektansøgninger. Man kan læse mere om fondene og ansøgningsprocessen her: https://slks.dk/regionale-kunstfonde/

(Billedet: UrKlang-instrumentet i aktion. Forestillingen 'UrKlang i Spil' til august i Pyramiden i Boesdal er bl.a. støtte med regionale kulturfondmidler. Foto fra Facebook)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne