I disse dage kan man komme forbi Zangenbergs Teater i Pilestræde og købe kostumer, rekvisitter og småting fra lageret.
Og selvom det unægtelig ser ud som om det lille stationære børneteater allerede har opgivet ævred og sælger ud som led i den nødvendige oprydning hen imod den forventede lukning, som man var rede til at annoncere offentligt for et par uger siden, så er der pludselig dukket en mulig redningsplanke op i form af et tilsagn fra en stor sponsor.
De 300.000 kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond – der vil finansiere teatret med et beløb i form af drifts- og projektstøtte i sæson 2017-18 og et tilskud til 2018-19 – er ikke nok til at sikre fortsat drift af Zangenbergs Teater – det kræver flere økonomiske tilsagn – men det betyder her og nu, at man har besluttet sig for en sidste kamp for at bevare det teatret og det fine kulturtilbud til børn i Indre By.
Lukning på standby
Da Københavns Kommune smed Zangenbergs Teater og AnemoneTeatret ud af lille storbyteater-ordningen med virkning fra 1. januar i år, begyndte samtidig en overlevelseskamp for begge teatre, der ikke uden videre ville acceptere en lukning.
Begge teatre fik lov af kommunen til at bruge opsparede midler til at redde forårssæsonen, men mens AnemoneTeatret med bl.a. salg af en lejlighed – brugt til prøver og residens – m.v. har skaffet midler til den kommende sæson, kunne Zangenbergs Teater her i foråret konstatere, at nu var kassen tom.
Derfor var man altså klar til at melde ud, at teatret måtte lukke. Lejemålet i Pilestræde var opsagt, medarbejderne havde fået deres varsler og oprydningen var så småt gået i gang.
Nyheden om fondspengene betød, at man på teatret fik vendt og drejet situationen endnu engang – for det er stadig svært at se, om det vil betyde en forlænget dødskamp eller en indgang til en ny og levedygtig fase.
Crowdfunding og støtteevent
Men her og nu skal der altså kæmpes. Til det formål er der hyret hjælp til fundraising, udarbejdelse af driftsbudget m.v. udefra, startet en støtteforening og sat gang i fornyede dialoger med mulige fonde og store virksomheder – ligesom en ansøgning om driftsstøtte er på vej til Projektstøtteudvalget for Scenekunst, hvor deadline er 1. juni – men hvor uddeling først bliver meldt ud til efteråret.
»Det er et voldsomt kapløb med tiden, hvor vi samtidig er nødt til at forholde os ekstremt praktisk til tingene,« lyder det fra Henrik Zangenberg.
Men der arbejdes hektisk og ihærdigt på alle niveauer, hvori også indgår planer om crowdfunding (på Kickstarter), som er klar i denne uge, og en stort anlagt event 10. juni med musik og nostalgi og synlighed.
For som teatrets forretningsfører Thea Kulavig, siger, så handler det 'om at larme så meget vi kan, fordi at lukke et børnehus ned er ikke kun et tab for alle de publikummer der kommer her nu, men det vil potentielt påvirke fremtidige publikum'.
Kolleger fra scenekunstområdet har været flittig med sympatitilkendegivelser – ligesom de mange brugere af teatret – men det handler jo også om penge.
Teatret har derfor bl.a. tilbudt leje af teatersal m.v. i juni og juli – hvor Copenhagen Opera Festival og jazzfestivalen har udtrykt en vis interesseret i et kortere lejemål centralt i byen i forbindelse med deres store arrangementer.
Og Zangenberg har også indgået (foreløbige) aftaler med en række teatre om gæstespil i næste halvsæson og frem. Med det forbehold at man alligevel må lukke ned, hvad der også skaber en delikat balancegang for de teatre, der har booket sig ind.
Livsværk på vippen
Frustrationerne og nervøsiteten, men også kampviljen lyser ud af teatrets faste stab under Teateravisens besøg, der afbryder en større diskussion om strategi og tidspres mellem teatrets folk og de to personer udefra, der er i gang med at lave en driftsplan og kontakte relevante fonde, virksomheder og mv. med så kort deadline, at det næsten er et umuligt projekt.
Henrik Zangenbergs livsværk er i hvert fald voldsomt truet.
Han arvede og videreførte Zangenbergs Teater efter sin far, så der er både en lang historie og mange traditioner og et tæt forhold til teatrets brugere, hvor mange kom som børn og nu bringer deres eget afkom eller måske deres institutioner eller personaleforeninger m.v. til teatret.
Det tager nemlig tid at bygge tilskuerrelationer op, så institutioner og forældre/bedsteforældre tager turen til et teater. Men det har kommunens kulturudvalg ikke haft megen forståelse for – endsige indsigt: Udvælgelsen af små storbyteatre foregår oftest ud fra en meget lille detailviden og korte notater fra embedsmændene.
Kamp for kulturtilbud
»Man overser også fuldstændig funktionen som kulturtilbud og gæstespilsscene – fx danseforestillinger for de små, som slet ikke passer til store steder som Dansehallerne og slet ikke har nogen spillesteder i København længere,« lyder det fra teatrets mangeårige tekniker og produktionsafvikler, Morten Lyster.
»Vi slår ikke på, at det er synd for os, men det i hvert fald synd for skatteborgerne og deres børn, at man fjerner små og nære kulturtilbud for børn i indre by,« siger han og suppleres af Thea Kulavig:
»Det er et teater med næsten 40 års historie, en trofast kundekreds og et vigtigt signal fra byen om kulturtilbud for de mindste, som vi kæmper for. Og samtidig er teaterforestillingen jo ofte del af en tur i byen for institutionsbørn, hvor man måske besøger Rundetårn m.v. – samtidig er over halvdelen af vore tilskuere forældre/bedsteforældre, der tager en tur i teatret og i byen med deres børn. Med alt hvad deraf følger af andre gøremål og indkøb og indtægter for byen.«
Nye toner efter kommunalvalg?
Der er følgelig ikke noget at sige til, hvis man kan fornemme en bitterhed over beslutningen om at fravælge det velbesøgte teater som del af Københavns Kommunes støttede teaterliv.
Men i første omgang handler det nu om at overleve og i såfald sætte gang i halvsæsonen efter sommer, mens flere kanoner og tiltag køres i stilling. Siden kommer så det lange træk frem mod næste udvælgelse af små storbyteatre i København, der godt nok ligger hele tre og et halvt år fremme – men dette efterår er der også kommunalvalg, og her kunne det jo tænkes, at stemningen skiftede i de relevante politiske grupperinger og udvalg – og for den sags skyld også, at en eller flere af de kommende kandidater til Borgerrepræsentationen kan se en mulighed i at profilere sig som bevarer af kulturtilbud for børn i Indre By…
Om Zangenbergs Teater overlever, vil vise sig i løbet af ganske få uger, og der skal under alle omstændigheder meldes ud om redning eller lukning. Dels skal den private udlejer – der i øvrigt har udvist goodwill omkring tidshorisonten og vil gerne bevare teatret og aktiviteterne i sin ejendom – og dels skal der bruges mange kræfter på oprydning og afvikling.
'Om at turde'
Skulle teatret fortsætte eksistensen, skal der ikke være tvivl om relevansen i at bevare institutionen, hvilket vil sige et højt aktivitetsniveau.
Udover en kommende halvsæson, der vil komme til at bestå af en række gode gæstespil, en genopsætning af succesforestillingen 'Hokus Pokus' og juleforestillingen 'Nisselist og troldefis'), er sponsorkroner og støtte også bundet op om et konkret projekt – hvor der udover midler fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond også ligger et tilsagn fra en AP Møller-fond på 150.000 kr. til det tre-årige samfundsrelaterede og undervisningsdominerede teaterprojekt med indbyggede workshops og forløb, som Zangenberg spillede ud med i efteråret – og som ganske kort handler om noget konkret som 'modet til at turde lave fejl og lære af dem'.
»En overlevelse for os og teatret vil være, at vi satser på at være et udviklingssted og ikke mindst får mulighed for at få projekt 'At turde fejle' på skinner', udover at spille teater og være gæstespilsscene,« siger Henrik Zangenberg.
Projektet er tænkt som et opgør med perfektionskulturen, hvor man måles på konkrete resultater i stedet for at kigge på, hvad man forsøger sig med og måske også fejler med, men også lærer af. Det skal være meget workshoporienteret og både for institutioner og private (familier med børn) – og indlæringsaspektet skal opprioriteres jf. Åben Skole m.v.
Om et par uger ved vi, om projektet om at turde (!) og gæstespil og egne forestillinger bliver en del af teatertilbuddet for de mindre børn i Københavns indre by.
