Der var fuldt hus, da Dansehallerne torsdag eftermiddag lagde lokaler til et dialogmøde om visionerne for inddragelse af kunst og kultur i Den Åbne Skole – hvor hovedpersonerne var kulturminister Bertel Haarder og minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.
I god tid før mødet var alle 120 pladser blevet reserveret, men takket været livestreamning fra arrangementet kunne alle andre interesserede også deltage.
Disse gik måske glip af den hyggelige stemning og konfliktløse afvikling af arrangementet, men kunne så fra deres egen sofa konstatere, at dialogen var noget stakåndet og visionerne temmelig fraværende under den halvanden time lange seance, hvor ministrene fra den blå regering kunne aflevere deres budskaber fra en højrød sofa rimeligt omkostningsfrit.
Men det var da flot at få hele to ministre i tale på én gang, og man skal ikke underkende betydningen af at kunne mødes og snakke, se hinanden an og udveksle synspunkter i al fredsommelighed.
Fællessang
Og de gode viljer herskede fra starten, hvor Dansehallernes nytiltrådte leder, Efva Lilja (se note), i sin korte åbningstale på klingende svensk lod forstå, at kunsten selvfølgelig burde have stærk rolle i undervisningen og fungere som identitetsskabende værktøj.
Ebbe Høyrup, direktør for LMS (Levende Musik i Skolen) og medarrangør af dialogmødet, fulgte hurtigt trop ved at påpege det uudnyttede potentiale for dannelse og læring i skolen, som kunsten kunne byde på. Blot skulle kulturlivet blive bedre til at forstå skolens virkelighed og skolen bedre til at udnytte de mange kunst og kulturtilbud.
Og efter en fællessang – Jeppe Aakjærs 'Spurven sidder stum bag kvist' – var det så de to ministres tur til at pippe.
Med rimeligt lange indlæg, den korte dialogmødetid taget i betragtning, men nu VAR det jo også dem, der som ressortministre skulle afdække deres meninger om og forventninger til skolereformens muligheder for et øget samarbejde mellem undervisningssektoren og de professionelle kulturaktører.
Nogle ministerord
Kulturminister Bertel Haarder indledte med at erklære, at kunst og kultur i skolen primært måtte handle om at tilføre eleverne den nødvendige dannelse, inden han bl.a. tog vejen forbi historiefortællingens glæder, kulturkanoner, behovet for at være kulturel tydelig – med adresse til de 'kærlige krav' man bør stille til muslimer og andre fremmede i vort land m.v.- inden han noterede sig skolens nye muligheder for at åbne sig og skabe en kanal til kunst og kultur og idræt m.v. – hvilket også skulle dække fritidsaktiviteter.
Haarder plæderede også for, at man skal acceptere forskelligheden hos børn, og at det er ok at nogle er bedre til noget end andre, fx. musik, tegning, idræt m.v. – og det kan besøg af professionelle kunstnere være med til at afdække.
Herefter brugte undervisningsminister Ellen Trane Nørby sin indledende taletid til bl.a. at pointere vigtigheden af samarbejdet på tværs mellem skole og kultur, også i ministerielt regi, for at løse opgaven med at få børn til at møde kunst og kultur – også når det gælder børn fra de mindre velstillede miljøer.
Hun opfordrede alle til at tænke i muligheder frem for begrænsninger og noterede sig, at man skulle have respekt for de forskellige måder og kompetencer, som lokalsamfundene forvaltede de kulturelle samarbejder på og med.
Og i hendes oplæg blev børneteaterområdet nævnt specifikt for noget nær eneste gang under arrangementet: Da hun sagde, at man ikke skulle underkende kunstens muligheder for at sætte vigtige emner til debat i skolen – fx hvordan en god forestilling om mobning kunne løse op for ellers umulige konflikter mellem børn i skolen.
Bekymring over fagligheden
Ovenstående yder bestemt ikke ministrenes verbale anstrengelser fuld retfærdighed, men man blev nu ikke overophedet af begejstring over de meninger, muligheder og visioner for samarbejdsformer mellem skole og kulturliv, der blev præsenteret.
Og så var der lige tid til en halv times egentlig dialog, dvs. med spørgsmål fra salen og svar fra ministrene.
Flere indlæg gik på bekymringen over, at det var for svært for kunstnerne at få adgang til skolerne og at der manglede forpligtende samarbejder og aftaler. Mange flere gik på den manglende faglighed hos lærerne, som kombinationsstillinger med fx musikpædagoger, billedkunstnere m.fl. ellers kunne råde bod på – men hvor pengene og måske også viljen til en anderledes bemanding manglede.
Og det var så en af de få gange, at noget så profant som økonomi og ressourcer blev truffet frem. Men Ellen Trane Nørby fik da lige indsparket, hvordan de to ministre havde fordoblet en pulje til styrkelse af det lokale samarbejde mellem skoler og foreninger, kultur og virksomheder (se note) – og siden, hvordan man havde afsat en hel milliard til efteruddannelse af skolelærere. Hun undlod dog lige her at fortælle, at de mange penge faktisk kom fra A.P. Møller Fonden tilbage i 2013 i anledning af 200-året for indførelse af undervisningspligten og ikke som et fremsynet regeringsprojekt…
Men da det blev fremlagt, at der ikke længere er musikundervisning på pædagoguddannelserne, kom Bertel Haarder på mærkerne og erklærede, at det var noget nær en katastrofe, når især små børns læring burde være fuld af musik, sanglege m.v.
'Hvad har jeg dog gjort!?' lød det fra ministeren, der beklagede, hvis det var et tiltag, der var sket i hans tidligere tid som undervisningsminister. 'Ret det op, Ellen!' lød det myndigt og humoristisk, omend uden at det gjorde det store indtryk på ministerkollegaen, som skyndte sig at melde bord forbi.
Dialogen fortsætter
I det hele taget fyldte musikken meget under dialogmødet, hvor der tydeligt var mange deltagere fra musikskoler m.v., mens kun TIO-formand Gitta Malling fik sparket et enkelt indlæg ind om teatrets position og udfordringer i skoleregi.
Dialogmødets skævhed blev understreget af, at der næppe var mere end en håndfuld lærere tilstede, som ellers (sammen med eleverne, som der så heller ikke var nogen af) jo udgør den ene halvdel af den samarbejdsfront, der skal bringe kunsten ind i skolen og skolen ind i kunsten, som det blev udtrykt på slagsordsform af en af deltagerne.
Men som en af disse få fremmødte lærere, der altså som gruppe i debattens løb lige fik et hak i tuden over manglende formåen – stilfærdigt ymtede til Deres udsendte, så er det ikke let for nutidens lærere at skaffe sig tid indenfor den skemalagte virkelighed til at deltage i slige komsammen'er.
Og så kunne centerchef Ulla Voss Gjesing fra Kulturprinsen i Viborg – også blandt initiativtagerne til dialogmødet – ellers runde af med en opsamling af eftermiddagens kerne- og kritikpunkter og udfordringer.
Herefter trak de to ministre sig stilfærdigt tilbage, mens forsamlingen summede af – og interesserede fik mulighed for at høre mere om et nyt netværk, FOKUS (Forum for Kunst og Kultur i Skolen), for professionelle nationale og regionale aktører indenfor kunst, kultur og skole i Danmark, der p.t. består af Dansehallerne, Kulturprinsen, LMS, Skoletjenesten, Station Next og Teatercentrum.
Mens dialogen omkring kunst og kultur som integreret ressource i undervisningen kunne og kan fortsætte på Facebook: https://www.facebook.com/kunstkulturskole/
