»Hold kæft, hvor er det her stort!«
Ena Juhl og Michael Hansen husker tydeligt hvor imponerede de blev, da de som kulturkonsulenter i Ballerup Kommune var rejst til Viborg i foråret 2007 for at undersøge, hvordan andre kommuner løste opgaven med at arrangere den årlige børneteaterfestival.
Nogle måneder forinden havde Ballerup søgt og fået bevilget 2009-værtsskabet for festivalen, der siden 1971 har udspillet sig i skiftende byer i Danmark i et samarbejde mellem værtskommunen og Teatercentrum, som er et sekretariat under Kulturministeriet.
»I Viborg var vores research mest på oplevelsesstadiet,« fortæller Michael.
»Vi gik rundt og sansede, så en masse teaterforestillinger, lagde mærke til hvordan man pyntede byen, og så videre. Men da vi året efter tog til Næstved for at researche på festivalen dèr, var vi meget mere opmærksomme på strukturerne: hvordan organiserer man egentlig en børneteaterfestival, der rent faktisk er verdens største?«
Decentral styring i fokus
Det er uden tvivl en kæmpestor begivenhed. På dette års festival, der løber af stabelen 19.-26. april, deltager over 100 teatergrupper med mere end 160 forskellige teaterforestillinger og næsten 550 opførelser i alt. I hverdagene vises forestillingerne eksklusivt for Ballerups egne børn og unge: cirka 4.000 børnehavebørn, 6.000 skolebørn og 800 unge mennesker fra gymnasiet. Derudover er der i weekenden gratis billetter til alle interesserede borgere, og her regner kommunen med, at publikumstallet når op på 15-20.000.
Med et projekt af den størrelse gælder det om at begynde planlægningen i god tid, og projektbeskrivelsen blev da også nedfældet allerede i efteråret 2007, hvor Ena og Michael fra kommunens afdeling for Kultur & Fritid samtidig blev udpeget til primus motorer.
De to kulturkonsulenter understreger imidlertid, at det har været vigtigt for dem at uddelegere så meget ansvar som muligt til lokale kræfter. Som en følge af kommunens børnepolitik er der blevet skabt et netværk inden for skoler, daginstitutioner, fritidsordninger og klubber, hvor nogle af medarbejderne fungerer som kulturkoordinatorer. Det betyder, at de skal være repræsentanter og initiativtagere i forbindelse med kulturaktiviteter, lokalt såvel som kommunalt.
På børneteaterfestivalen er det bl.a. kulturkoordinatorernes opgave at sørge for udsmykning, information, mad- og frugtboder, samt at der rent logistisk er gode forbindelser mellem de forskellige teatergrupper og servicefolkene på festivalområderne. Den decentrale styring er således en vigtig del af festivalen, men også af kommunens overordnede politik, hvilket ifølge Michael sikrer en variation i beslutningerne som i sig selv er positiv.
»Men principielt er det i øvrigt heller ikke sundt for en organisation, at det hele hænger på nogle få personer. Tænk hvis du bliver kørt over af en bil, så dør hele festivalen.«
Erfaringsrum til de unge
Blandt børneteaterfestivalens mange kommunale aktører finder man ungdomshuset Vognporten, som til daglig er rugekasse for unge menneskers kulturinitiativer og desuden tjener som residens for Ballerup Kommunes ungdomsråd.
Rådets sekretær, Frank Weinberger, fungerer også som Vognportens daglige leder, og Ena fortæller, at han sammen med husets brugere har været en af festivalens mest aktive medspillere. Blandt andet har han bragt i stand, at både Teatercentrum og kommunens festivalgruppe kan flytte ind i ungdomshuset under festivalen. Desuden deltager de unge som frivillige medarbejdere ude på festivalområderne, og der er endog dannet et såkaldt akuthold, som er parat til at rykke ud i spidssituationer.
Festivalens to primus motorer er tydeligvis glade for at få lejlighed til at tale om det kommunale ungdomshus, og Ena siger ligeud:
»I virkeligheden er jeg mest optaget af, at de unge omkring ungdomshuset og ungdomsrådet får en masse erfaringer med at lave en kæmpemæssig kulturfestival, så de kan være med til at starte nogle nye kulturaktiviteter op. Det synes jeg er rigtig fedt.«
Øvelse i netværksdannelse
På den måde lægger Ena og Michael ikke skjul på, at for kommunens kulturelle aktører er værtsskabet for festivalen ikke kun et spørgsmål om børneteater, men også en øvelse i samarbejde og netværksdannelse, som kan være til gavn på længere sigt.
På grund af finanskrisen vil skatteindtægterne falde de kommende år, og dermed vil også kulturen få tilført færre midler, ikke blot i Ballerup Kommune men overalt i landet.
»Vi kommer til at stå over for nogle store udfordringer i den nære fremtid. Egedal Kommune er ved at gå konkurs, og andre kommuner i Danmark er i samme situation,« konstaterer Michael, som finder det nødvendigt at oparbejde en fælles ‘energi’ for at imødegå udfordringerne.
Ballerup Kommune har formuleret en kulturpolitik, der netop tager udgangspunkt i, at kultur er sammenhængskraft, dvs. at kulturlivet og det sociale liv ikke kan adskilles.
»Det som er eminent ved kulturen er, at alles kompetencer og erfaringer kan bruges, og dét er enormt livgivende,« som Ena udtrykker det.
Den fælles energi kan altså skabes gennem samarbejde omkring kulturelle aktiviteter, og børneteaterfestivalen kan dermed vise sig at være en vej ud af krisen.
I borgernes bevidsthed
Men de forenede kræfter skal vel at mærke ikke bare komme fra Ballerups kulturinstitutioner: også byens private erhvervsliv er inviteret til at samarbejde med festivalen. Kommunen har nemlig tilbudt byens virksomheder en gratis teaterforestilling på selve arbejdspladsen – et arrangement som kan vise sig at være til gavn for både firmaer og festival. Firmaerne kan give medarbejderne og deres familier en særlig oplevelse, samtidig med at de udbreder kendskabet til festivalen ved at skrive om teaterforestillingerne på deres intranet.
Enhver form for reklame er brugbar, erkender Ena og Michael, og foruden plakater og bannere er også det kommunale intranet og lokalavisen forsøgt sat i spil.
»Vi har sat os det mål, at når børneteaterfestivalen begynder, så skal alle 48.000 borgere i Ballerup være klar over det,« fastslår Ena.
»Og så håber vi, at en masse børn og unge får interesse for teater, så festivalen med tiden kan resultere i nye foreninger og lokalteatre,« tilføjer Michael.
Håb og målsætninger fejler i hvert fald ingenting hos de to primus motorer, der naturligt nok er spændte på om årets børneteaterfestival kommer til at forløbe nogenlunde planmæssigt. Én ting er sikker. Næste år har Esbjerg Kommune værtsskabet, så Ballerup får i festivalugen uden tvivl besøg af et par esbjergensiske kulturkonsulenter på research.
Torben Stig Hansen studerer moderne kultur og kulturformidling på København Universitet og har valgt at afslutte studiet med et praktikophold på Teatercentrum i en otte ugers periode. Udover at skrive enkelte artikler til børneteateravisen.dk skal han også stå for intern kommunikation til teatre og formidlere via et nyetableret intranet under Festival 2009 2009 i Ballerup.
