Af: Carsten Jensen

9. januar 2009

De bestod

De tre første evalueringer af egnsteatre betød pæne karakterer og positive beskrivelser af den kunstneriske virksomhed, der udøves af Fair Play, Carte Blanche og Cantabile 2. Evalueringsrapporterne angiver dog også forslag til forbedringer, og en fælles konklusion er, at teatrene nok holder et fint kunstnerisk niveau, men de er ikke synlige nok.

De seneste måneder har de to egnsteaterkonsulenter arbejdet med at færdiggøre de lovede evalueringer af de tre første af landets p.t. 34 egnsteatre.

Teatret Fair Play i Holbæk, Carte Blanche i Viborg og Cantabile 2 i Vordingborg var udpeget som prøveklude for den af staten beordrede faste evaluering – et af de krav, der blev indføjet i egnsteaterbekendtgørelsen fra 2007.

Konceptet – der knytter tæt til den såkaldte Ønskekvist-model – er testet med succes, må man vel konkludere, idet alle de tre evaluerede teatre ‘har et fint kunstnerisk niveau og lever på alle måder op til den kvalitet, man kan forvente af et egnsteater’, som det udtrykkes i pressemeddelelsen fra Kunstrådet og egnsteaterkonsulenterne.

Evalueringsrapporterne er udarbejdet af egnsteaterkonsulenterne Susanne Danig og Carsten Wittrock i samarbejde med de enkelte teatre og disses værtskommuner. Og det har været en proces baseret på selvevaluering og dialog, hvor udvalgte folk fra de enkelte teatre har budt ind med vurderinger og kommentarer.

Spændende læsning

Og evalueringsrapporterne er faktisk særdeles informativ læsning med stor faktuel forankring og dermed giver de et fint statusbillede af det enkelte teaters kunstnerisk og praktiske virke. Også teatrets lokale forankring, nationale betydning og internationale perspektiv vendes i rapporterne, der ligeledes vurderer den interne styring af teatret som organisation og om den gældende egnsteateraftale er opfyldt.

Afsluttende fremlægges forslag til fremtidige indsatsområder for det enkelte teater.

»Det nemme svar er, at de har brug for flere penge. Det realistiske svar er, at de skal arbejde med at udvikle deres kompetencer inden for de områder, som vi peger på i de individuelle evalueringer,« siger Susanne Danig til Berlingske Tidende som en kommentar til teatrenes generelle situation, mens offentliggørelsen af evalueringsrapporterne bl.a. får følgende ord med på vejen af Carsten Wittrock:

»Evalueringsrapporten skal være et udviklingsredskab for det enkelte teater – den skal både kunne bruges til forhandlinger om forlængelse af egnsteateraftalerne og som et strategisk redskab i dagligdagen. Det har været vigtigt for os at se evalueringerne som en proces, der har kvalificeret dialogen både internt på teatret og mellem teater og kommune.«

Et fællestræk i de tre rapporter er altså en erkendelse af, at egnsteatrene alle lever med en presset økonomi, der gør det svært at få tingene til at hænge sammen på en professionel måde. Og her peger rapporterne bl.a. på formidling og administration som underprioriterede områder.

Dertil kommer, at det også koster mange ressourcer, når man gerne vil markere sig både nationalt og internationalt, og det kendetegner især de egnsteatre, der producerer scenekunst for børn og unge, at man tilstræber at lave forestillinger, der også egner sig til turne i det udland, der har så høje tanker om dansk børneteater. Det internationale udsyn er både Fair Play og Carte Blanche eksponenter for.

Indarbejdet selvkritik

Men hvordan har teatrene så oplevet denne særlige form for eksamen, som evalueringen jo i bund og grund er udtryk for. Det har Børneteateravisen.dk spurgt Teatret Fair Plays administrative leder, Michael Ramløse, om. Han får øvrigt selv pæne ord med på vejen i bl.a. sin egenskab af særdeles anerkendt dramatiker og sit internationale virke som bl.a. tidligere generalsekretær for ASSITEJ.

Har Fair Play været med til at godkende den endelige tekst i evalueringsrapporten?

Michael Ramløse: »Vi har drøftet enkelte steder i rapporten med konsulenterne – småting, hvoraf nogle er blevet ændret og andre står som de stod. vi har egentlig heller ikke opfattet, at vi skulle ‘godkende’ teksten, men mere være med til at rette faktuelle fejl eller misforståelser.«

Når man læser evalueringen, oser den jo af et godt samarbejde mellem konsulenter, teatret og kommunen. Men der HAR vel været uenigheder undervejs?

»Næh, det har der egentlig ikke – der har været gode diskussioner både om helt konkrete ting og om mere overordnede tanker og overvejelser. Men uenigheder har der ikke været – ikke udtalt i hvert fald. Ikke som vi har set det. I vores tilfælde har kommunen kun været perifert involveret, idet Holbæk Kommune jo i givet fald skal overtage en egnsteateraftale fra amtet og derfor ikke har erfaringer med os som sit egnsteater,«

I roses jo gevaldigt undervejs i rapporten for jeres selvkritiske indstilling osv., men er I blevet så meget klogere på jer selv og jeres teaterarbejde gennem evalueringsprocessen?

På en vis måde ja – altså vi er blevet tvunget til at formulere nogle ting for os selv – og for andre – som vel altid har været der, og som er så grundlæggende og naturligt underforstået for os, der arbejder her – og det giver selvfølgelig en klarhed og en tydeligere fornemmelse af retning – diskussionerne med os selv og ikke mindst med konsulenterne har været nyttige, synes vi. For os er det at udøve selvkritik og selvrefleksion en meget indarbejdet del af vores arbejde, så det er ikke et helt nyt redskab for os.«

Jeg går ud fra, at I er enige i evalueringens konklusioner, men hvordan vil I helt konkret udforme en ‘kommunikationsstrategi’, så I bliver synligere og kan komme ud til et ‘bredere publikum’ – og skal jeres teater fx. fremover fungere som åben scene, som konsulenterne lægger lidt op til?

»Det kan jeg ikke svare helt konkret på lige nu – men én ting er i hvert fald givet: Vi skal nogen til at hjælpe os med at finde ud hvordan vi skal gribe tingene an.«

En af forudsætningerne er indgåelse af en egnsteateraftale med Holbæk Kommune, der jo i forvejen har et egnsteater i Holbæk Teater. Hvordan går det med disse forhandlinger?

»Det rigtigste lige nu – for ikke at sige for meget eller for lidt – er, at de er i gang,« lyder det fra Michael Ramløse, hvis teater altså nu kan bryste sig af et ‘bestået’ sammen med de to andre egnsteatre.

Hvordan den konkrete fremtid bliver for Fair Play i Holbæk står altså endnu hen i det uvisse, men det er i øvrigt tanken, at de grundige evalueringsrapporter skal være et vigtigt element, når landets egnsteatre skal genforhandle kontrakter og tilbud med deres værtskommuner.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.