Dag 3 (tirsdag 21. april):
Vejrguderne har været ualmindeligt mildt stemt overfor festivalen, så de første tre dage er blevet afviklet i noget nær høj sol, men det har dog ikke forhindret det omfattende forestillingsprogram i at tilte her og der med aflysninger, spillestedsflytninger og andre logistiske modhager, der har kastet forgæves køreture af sig for opsøgende teaterfolk og internationale gæster, som ikke nåede at få seneste udmeldinger fra den opdaterede hjemmeside eller det såkaldte ’deltagerforum’ på Facebook. Trods en fornemmelse af, at en stor del af menneskeheden har groet kommunikative digitale gadgets fast til hænder og ører.
Men pludselig sygdom eller akutte tekniske problemer undgås aldrig helt, selvom festivalen har et superprofessionelt udrykningshold, når fx mørklægning eller strøm svigter. De aflyste forestillinger er dog en dråbe i havet af de rige muligheder for interessante oplevelser i hele spektret af dansk børneteater, når man tager rundt til skoler og institutioner og ser kunsten og dens intenderede modtagere an.
***
Hvor Aprilfestivals store weekend-amokrend af forestillinger befolket af børn og deres voksne, formidlere, teaterfolk m.fl. er et interessant og imponerende scenarium i sig selv, er de lukkede forestillinger selvfølgelig meget tættere på den virkelighed, som møder landets mange turnerende børneteatre året rundt.
Og selvom de gode oplevelser er i absolut flertal, afføder det altid stor beundring at se teaterfolkene med stamina og rygrad tackle de lejlighedsvise møder med modvillige småbørn, øretæveindbydende unge og stressede lærere, mens de afvikler deres slet modtagne forestilling.
I går var det dog en ren fornøjelse at starte dagen i Slangerup med at se blebørn på et par år følge opmærksom med i mild, sansespækket performance med endnu færre ord end de små mestrede. Og ved næste udkald i næste by at se, hvordan et plaget dampbarn, der startede med at banke løs på døre og stole og råbe ukvemsord, alligevel lod sig fænge af et stykke realistisk teater om død og sorg – i hvert fald den første halvdel, inden de indre dæmoner tog over igen og hans oppasser måtte tage ham ud af spillelokalet.
Og sådan gik det slag i slag, inden teaterdagen for Deres rundkørendes vedkommende blev afsluttet med en mere end udsolgt offentlig forestilling i Frederikssund Hallen, hvor Peter Holst fra Grønnegade Teater i ’Om at blive ædt’ udsatte Rødhætte for et ordentligt twist af modgang og møde med andre eventyrpersoner, inden hun blev sendt hende karakterfast videre i livet med børneteatrets magi i ryggen…
***
Aprilfestival er både kulturel manifestation og vigtig salgsmesse, men det er i sagens natur også et branchetræf, når så mange teatre med fokus på samme kunst- og tilskuersegment er samlet på et sted.
Det bliver så også udnyttet til en lang række faglige møder. På kunstens vegne kunne man måske godt savne nogle af de kvalitetsdiskussioner, der bl.a. pågik tilbage i 1980’erne og starten af 1990’erne, hvor to-tre teatre i festivalugens løb satte sig sammen og så og diskuterede hinanden forestillinger for at forbedre og inspirere i kollegial ånd, men på nutidens festivaler foregår disse snakke mest på det mere uformelle niveau, mens møder og seminarer er målrettet aktuelle problemstillinger og organisatoriske spørgsmål.
Her er så et par punktnedslag fra tirsdagens udgave af Store Mødedag, som bl.a. var helliget Scenekunstens Projektstøtteudvalg (ca. 45-50 mødedeltagere), hvor et af debattens highlights var centreret omkring ideen om at nedlægge de nuværende forskellige støttepuljer og samle dem til en stor pulje, hvorfra alle kan søge – og hvor man i sin ansøgning kan angive, om det er voksenteater, børneteater, internationale projekter osv.
Ideen er blevet luftet en del de senere år, hvor puljepengene rækker så slet, og formålet er en nemmere sagsbehandling og støttegivning uden snævre fag- og aldersgrænser – men børneteatret har i forvejen svært ved at gennemskue, om den gamle fordelingsnøgle på min. 25 pct. af støttemidlerne overhovedet overholdes – og så er en øremærket pulje måske nemmere at forholde sig til…
Herefter tog Refusionsudvalget (ca. 20-25 mødedeltagere) over for endnu en gang at forsikre teatrene om, at man var dem særdeles velvilligt stemt trods kritik over en angiveligt hård kurs overfor refusionssøgende teatre. Udvalget selv mener blot, at man administrerer den gældende bekendtgørelse og i øvrigt er man helt åbne overfor nye ideer omkring showcases m.v., der kan lette processen for ansøgende teatre.
Det er der allerede god dialog i gang om med samarbejdspartnere som Teatrenes InteresseOrganisation og showcase-arrangørerne fra Teatercentrum. Man har bl.a. planer om på en eller anden måde at inkorporere de for teatrene omkostningstunge showcase i den årlige aprilfestival, hvor de fleste teatre alligevel forventes at deltage. Det kunne spare dem for udgifter til ekstra opsætninger og samtidig give dem mulighed for at møde publikum og formidlere, selvom en forestilling ikke var endelig godkendt eller afvist.
Et spydigt indlæg fra Deres dagbogsskriver om, hvorvidt man evt. havde tænkt sig at samle alle de ikke-refusionsgodkendte, men –søgende forestillinger på en skole i passende afstand fra festivalens øvrige forestillinger, så interesserede kunne tage derud og kigge nærmere på de måske-egnede, faldt dog ikke i god jord…
I den mere seriøse afdeling blev bl.a. fremsat forslag om evt. at lægge showcases på hverdage på skoler, hvor elever så kunne udgøre det ofte savnede publikum ved de sårbare forestillinger, blev mødt mere positivt. Det har faktisk været afprøvet før, men kræver selvfølgelig mere logistik og planlægning.
Så var det blevet Teatrenes InteresseOrganisations tur (ca. 20 deltagere), hvor man indledningsvis præsenterede organisationens struktur og arbejde og aktuelle indsatsområder, bl.a. i kølvandet på Scenekunstdialogmødet i januar, der har kastet en række bredt sammensatte arbejdsgrupper af sig med håb om at finde nye løsninger på gamle problemer for de trængte teatre.
Gårsdagen bød afslutningsvis på en såkaldt integrationsevent for nye teatre på festivalen og tidligere på dagen også en workshop om digital teknologi i forestillinger.
Den generelle fremmødefrekvens forekom måske ikke overvældende, men teaterfolket bruger jo altså også tid på at spille og se andres forestillinger og lavpraktiske gøremål som at spise og hvile og transportere sig. Men flere møder og seminarer m.v. venter i de kommende dage – i dag onsdag har en af Bikubenfondens Reumert-saloner såmænd invaderet festivalen for at sætte ’Pulsen på skolereformen’ og diskutere scenekunstens muligheder som aktiv medspiller og samarbejdspartner.
Det er en kæphest, som de fleste af festivalens teatre rider i håb om ikke at blive kastet af et trængt marked.
