13. maj 2019

CPH Stage 23.5-1.6

Slut-maj byder på tre festivaler, hvor der i større eller mindre grad spilles børne- og ungdomsteaterforestillinger. På Amager afvikles den internationale SpringFestival fra 20.-26. maj (se artikel); i Aarhus den ligeledes internationale festival ILT 23.-26. maj (se note) – mens CPH Stage indtager teaterscener og byrum i København og på Frederiksberg fra 23. maj til 1. juni .

Sidstnævnte lanceres som landets største scenekunstfestival for professionelt voksenteater – vel som en diskret distancering til Aprilfestivalen for børne- og ungdomsteater, der i øvrigt også er voldsomt meget større – men der sniger sig dog som altid en række ungdomsforestillinger med i programmet, hvor man kan i øvrigt opleve teater fra hele Danmark, garneret med enkelte internationale turneforestillinger.

En af disse er udvalgt som åbningsevent: Berliner-gruppen She She Pops forestilling '50 Grades of Shame'…

Derudover bydes CPH Staage på readings, debatter, seminarer m.v. – og der sluttes af med Reumert-prisfest på Nørrebro Teater 2. juni (se artikel).

CPH Stage fandt sted første gang i 2013, hvor den blev stiftet af Husets Teater, Teater Grob, Teater V og det daværende Cafe Teatret (nu Sort/Hvid).

Blandt CPH-programmets forestillinger er følgende i kategorien unge/voksne blevet anmeldt i Teateravisen:  

– 'Just Blazin' – Uppercut Danseteater (anm)

– 'SALT' – Det Olske Orkester (anm)

– 'Tomrum' – Carte Blanche (anm)

– 'An Eve And An Adam' – Granhøj Dans (anm)

– 'Macbeth' – Asterions Hus (anm)

– 'No Sex' – Black Box Dance Company (anm)

I årets festivalprogram indgår også Carte Blanches Tomrums-projekt (se artikel) og Forsøgsstationens publikumsforsøg, 'Lyden af publikum', der også var med på CHP Stage 2017 og siden blev eksporteret til Italien (se note).

Læs mere om CPH Stage, program, billetinfo, spillesteder og -tider m.v. på https://www.cphstage.dk

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne