Af: Carsten Jensen

25. september 2014

Business as usual

Projektstøtteudvalget har netop offentliggjort sin tildeling af støtte til professionel scenekunst for voksne og børn for sæson 2015-16. Heraf tegner børne- og ungdomsteatret sig for 31 støttetilsagn til i alt 21,5 mio. kr., mens dobbelt så mange søgte forgæves. Udvalget erkender, at der mangler tilstrækkelige midler og opfordrer til øget samarbejde mellem teatre på tværs af systemer og strukturer.

Statens Kunstfondes Projektstøtteudvalg for Scenekunst (SKPS) har afsluttet hovedtildelingen af støtte til voksen- og børneteaterområdet gældende for sæson 2015-16 og frem.

Udvalget modtog i alt 398 ansøgninger og der blev givet tilskud på tilsammen fik 66,2 mio. kr. til 94 af dem. Hvad børne- og ungdomsområdet  angik, modtog man 95 ansøgninger og imødekom 31 med et samlet bevillingsbeløb på 21,5 mio. kr. – herunder indgår også mindre summer til bil og teknisk udstyr til fem ansøgere, således at projekt-, drifts- og basisstøtte blev givet til 26 teatre. 

Et hurtigt kig på listen (se faktaboks) viser, at den store ængstelse, der har været udtryk i visse børneteaterkredse over det nye udvalgs mulige utraditionelle ageren må siges at være sparket eftertrykkeligt til hjørne. For opgørelsen afspejler nærmest 'business as usual' i form af drifts- og projektstøtte til etablerede børneteatre – herunder mange toårige tilsagn for at skabe bedre rammer for stabilitet og planlægning – samt basis- og projektstøtte til kendte småteatre og enkelte helt nye aktører. Og enkelte økonomiske næsestyvere…

Mere samarbejde

Projektstøtteudvalget, der som følge af kunststøttereformen afløste Scenekunstudvalget ved årsskiftet, må som de foregående udvalg erkende, at puljemidlerne til såvel voksen- som børneteater slet ikke matcher behovet for økonomisk støtte hos de mange teatre, der ellers er i stand til at lave god kunst for få penge.

Hvor tidligere udvalg bl.a. har forsøgt sig med aktivt at få sendt teatre til økonomisk hvile som egnsteatre og små storbyteatre; har valgt modeller som at støtte få teatre med tilstrækkelige midler fremfor mange teatre med for få midler osv. osv., har SKPS fokus på flere co-produktioner og samarbejde.

'Det er meget tydeligt at se i forbindelse med denne uddeling, at der er behov for at miljøet arbejder mere sammen for at få mest muligt ud af pengene på tværs af systemer og strukturer. Vi må se i øjnene, at der ikke kommer flere midler til området nu og her, og derfor er vi i udvalget meget optaget af, hvordan man fremover kan arbejde på andre og nye måder. Det, vi vil have fokus på over de næste år, er bl.a. mere samarbejde via co-produktioner, samarbejde på tværs af strukturer og støtteordninger og publikumsudvikling', lyder det således i en pressemeddelelse fra udvalgets formand, Ditte Maria Bjerg.

Projektstøtteudvalget vil præsentere sine tanker om målsætninger og indsatsområder på  kommende dialogmøder 7. og 8. oktober i henholdsvis Aarhus og København, hvor teatre, organisationer og andre interesserede har adgang. Og hvor der traditionelt også indsniger sig spørgsmål til og kritik af de aktuelle tildelinger.

Pausesignaler

Og så til lidt nærlæsning af listen, hvor kun de støttede teatre figurerer – modsat forrige uddeling af primært projektstøtte i april 2014, hvor it-koks dels gjorde listen vanskeligt utilgængelig, hvis man ikke lige fumlede sig frem til et skjult link, dels viste samtlige og dermed også afviste ansøgninger, hvad der var både oplysende og interessant læsning og i tråd med total offentlighed i forvaltningen.

Både link og totalliste er siden røget af igen…

Mange af de store og etablerede børneteatre er af naturlige grunde fraværende på den aktuelle liste  over støtte for 2015-16, idet det forrige scenekunstudvalgs med mange flerårige tilsagn sikrede disse midler i både to og tre år frem. (se artiklerne 'Follow the money' og 'Sidste tur med SKU')

Noget af en nyskabelse er dog Projektudvalgets tildeling af støtte til basisomkostninger til teatre, der normalt producerer forestillinger i hver eneste sæson.

Disse pausesignaler har bl.a. ramt Teater 2 Tusind, der nok har fået en million til sæson 2015-16 og 16-17, men første sæson er der blot tildelt 200.000 kr. til basisomkostninger, mens de 800.000 kr. skal bruges sæsonen efter til produktion og turne. Så nu skal Peter Seligmann finde ud af, hvordan man sætter et flittigt teater på standby.

Og Teatret Månegøgl – stiftet i 1981 og pioner udi teater for de allermindste – må se en gennem de senere sæsoner fortsat støttenedgang, der i indeværende sæson er endt på 400.000 kr., ændre sig til 250.000 kr. til brug for såkaldte basisomkostninger næste sæson. Det efterlader Hanne Trolle med en stille undren over, om tendensen fortsætter mod nul eller hun blot er sat på pause – men også med vished om, at hun dog har været støttet i over 25 år og at det måske bare er sådan, at hun er en af dem, der nu må give plads til andre…

Hug til Dansk Rakkerpak og Asterions Hus

Et af de teatre, der må føle nedskæringskniven, er Dansk Rakkerpak, som trods en rund million i alt tildelt til sæson 2015-16 og 16-17 alligevel får en halv million mindre i forhold til de to foregående sæsoner. Det er immervæk en besparelse på 50 pct., der skal findes på de kommende budgetter, hvis der ikke findes andre supplerende finansieringsmuligheder.

Endnu værre er det dog gået Asterions Hus, der efter at have fået 3,2 mio. kr. i alt til forrige og indeværende sæson, står til blot 750.000 til næste sæson – og altså en sæsonøkonomisk nedtur fra 1,6 mio. kr. til under halvdelen.

Det er ikke lige til at gennemskue udvalgets ageren her. Teatrets seneste kunstneriske udspil, 'Romeo & Julie!' (anmeldelse) og 'Mit Rum' (anmeldelse) var fine kvalitetsproduktioner, der blev mødt med gode anmeldelser.

Og teatrets særdeles høje og mangefacetteret aktivitetsniveau både nationalt og internationalt affødte i september sidste år hæder og penge i form af Horsens Børneteaterpris.

Projektudvalgets afgørelse kalder derfor på en udtalelse fra Asterions Hus, hvor teatrets stifter og kunstneriske leder, Peter Kirk tager imod opfordringen:

»Spillereglerne er sådan, at det til enhver tid siddende udvalg nu engang bestemmer, hvordan man vil fordele midlerne. Sådan er det. I år har de så valgt, at Asterions Hus ikke skulle tildeles sådan, som vi havde drømt om. Det har de sikkert deres egen forklaring på og al respekt for det. Det er klart, at de skal skære nogen for at finde midler til nye initiativer. Godt og sundt for udviklingen.

Når det er sagt, så er det set fra vores perspektiv højst uforståeligt. Det kan i en mørk time føles lidt om man straffer os for de initiativer og satsninger, vi har foretaget, selvom dette ganske givet ikke er intentionen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi udover at levere forestillinger med Asterions Hus' særpræg, har knoklet og vovet for at etablere festivalen Asteroiden og løbe et helt nyt produktionshus og spillested for branchen, Teaterøen i gang. Det har kostet os dyrt. Det er selvfølgelig brandærgerligt, at man skærer så dybt i kødet på os, for det gør bare det hele så meget vanskeligere at rette op på Asterions Hus' økonomi, men vi kæmper videre,« lyder det skuffet, men fattet fra Peter Kirk.

'Forældet og rigidt støttesystem'

Han har midt i teatrets egen støttenedtur overskud nok til skue udover de generelle og institutionelle problemer, som støttesystemet byder selv meriterede teatre for såvel børn som voksne.

»Det væsentligste, vi som branche skal læse af denne uddeling er, at der ikke er midler nok. Man proletariserer en hel branche med denne udhuling af bevillingerne, hvilket er kulminationen på 10-15  års kedelig udvikling, hvor velrenommerede teatre forbliver på vækstlagsvilkår, fordi der ikke er plads til os andre steder i et forældet og meget rigidt støttesystem. Det er udover os teatre som Holland House, X-Act, Batida, Teatret St. tv., Hotel Pro Forma og Mute Comp – bare for at nævne nogle. Det er en katastrofe! Og vi skulle som branche snarere tale om, hvordan vi kan få rettet op på dette, og her er det ikke Projektstøtteudvalget, vi skal gå i rette med – det er politikerne og befolkningen,« siger Peter Kirk og slutter af med en opsang til beslutningstagere og tilskudsgivere:

»Hvis Danmark ønsker substantiel fornyelse af scenekunsten skal vi turde investere i projekter, som også gør op med gamle strukturer, gamle formater, gamle organisationer. Lad os stå sammen for at ændre vilkårene for projektteatrene, på tværs af smag og formater, til gavn for os alle, for scenekunsten og for verden, der omgiver os.«

Teaterøen spøger

Nu hører det altså med til historien omkring Asterions Hus, at man udover at spille egne forestillinger har været initiativtager til Teaterøen, der er stort tænkt som et vækstcenter for scenekunst for både børn og voksne og med teatersale og faciliteter til faste og besøgende teatre. Dertil står Teaterøen også som arrangør af en årlig festival, Asteroiden, man er en aktiv del af CPH Stage, er besøgscenter for internationale teatergrupper og kunstnere osv. osv.

For udenforstående kan det godt se ud som om Asterions Hus og Teaterøen er så nært forbundne, at de ikke lader sig adskille, men Peter Kirk fastholder, at der er tale om to forskellige projekter, hvor Asterions Hus nok har løbet Teaterøen i gang, men nu har sendt det videre på egen hånd både økonomisk og organisatorisk, så han alene figurerer som leder begge steder.

Om Projektudvalget har skelet til denne nære forbindelse og ikke taget adskillelsen helt ad notam, vides ikke, men et faktum er det, at man samtidig med den voldsomme nedskæring til Asterions Hus på børneområdet via voksenteaterpuljen har tildelt Teaterøen en driftsbevilling på en million kroner – der dog er betinget af, at København Kommune også vil yde tilskud til projektet. Kommunen har tidligere givet en million til Teaterøen til ombygning – og sidst i oktober falder en afgørelse om fortsat støtte.

Bliver SKPS-millionen aktiveret – samtidig med kommunale penge – er Teaterøen if. Peter Kirk 'flyvende'. Mens teatret Asterions Hus må i gang med at file på budgetter og aktiviteter for den kommende sæson. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere