Kulturnatten byder på et væld af oplevelsesmuligheder, og en af dem er en danseforestilling, inspireret af Astrid Lindgren-klassikeren 'Brødrene Løvehjerte' og med mere end 60 medvirkende.
'NANGIJALA' kan kun opleves til Kulturnatten fredag 12. oktober og to dage efter og er et projekt med professionelle kræfter fra Uppercut Danseteater og talentfulde medvirkende fra Dans i Nordvest.
Den Reumert-nominerede danser, koreograf og kunstneriske leder af Uppercut Danseteater, Mark Philip, står i spidsen som hovedkoreograf på forestillingen.
'Det er en smuk historie, jeg skal ind og fortælle sammen med danserne fra Dans i Nordvest,' lyder det fra Mark Philip i en pressemeddelelse.
'Hvis Astrid Lindgren så forestillingen i dag, tror jeg hun ville sidde med åbne arme bagefter og tænke: Hvor er det skønt, at så fantastiske børn og unge fra Københavns Nordvest-kvarter kan fortælle min historie så flot'.
'NANGIJALA' spiller i Dansekapellet, Bispebjerg Torv, København NV og varer 35 minutter og kan ses af alle fra 7 år.
Fredag 12. oktober kl. 19 og kl. 20.30.
Lørdag 13. oktober kl. 14 og kl. 16
Søndag 14. oktober kl. 14 og kl. 16
Billetter fra 40/135 kr. via www.dansekapellet.dk – der er dog gratis adgang fredag 12. oktober med Kulturpas.
(Billedet: De mange medvirkende i 'NAGIJALA' er klædt stemningsfyldte kostumer, lavet af Ricardo Castillo Rodriguez og Esther Chipo. Foto: Bahadir Berber)