10. juli 2022

Bornholms Internationale Gadeteaterfestival 22.-24. juli

Bornholms Internationale Gadeteaterfestival er klar med årets udgave, der åbner med to danske forestillinger i Rønne fredag 22. juli, inden en åbningskabaret i Gudhjem Havn fredag aften kl. 20 kommer med smagsprøver fra alle festivalens optrædende. 

Festivalens forestillinger og events kan herefter opleves lørdag og søndag i Gudhjem, der er festivalens centrum, samt Rønne og Hasle.  

Programmet kan kort gøres op til ni grupper, 26 opførelser og 25 optrædende fra Danmark, Belgien, Canada, Spanien, Italien og Sverige.

Forestillingerne:

– ’Grænsen’ med Dansk Rakkerpak*

– ’Birdy’ med Teatret Brændende Kærlighed*

– ’Walk the dog’ med Katrine Karlsen

– ’Breast in peace’ med Mighty Performance Arts Collective (SE)

– CameliOrquestra kvartet’ med GLiMT (DK/SE)*

– ’Bruta.L’ med HURyCAN (ES)

– ’Quacksalver’ med Sofie Krog Teater (DK/ES)*

– ’Very Lost’ med Les Etablissement Lafaille (B)

– ’Hoopelai’ med Andréanne Thiboutot (CA)

(Man kan finde anmeldelser her på portalen af forestillingerne mærket med *) 

Alle forestillinger er med gratis adgang. Og er for alle aldre…

Se hele programmet med omtale af de enkelte events, spilletider og -steder på festivalens hjemmeside: https://bigf.dk/programme/

Festivalen arrangeres af Undreværket i Gudhjem – i nært samarbejde med Teaterforeningen Bornholm samt Passage Festival i Helsingør (der afvikles 25.-30. juli)  og Street Cut Festival i Næstved (afvikles 12.-14. august), hvor flere af den bornholmske festivals deltagere således også vil dukke op.

(Billedet: På festivalen optræder to belgiske gadeartister i ’Very Lost’ – om to fortabte britiske opdagelsesrejsende. Men de har dog fundet frem til Bornholm. Foto: Jeff Rabillon)

Flere nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne