13. juli 2014

Bornholms Gadeteaterfestival 25.-27 juli 2014

For fjerde år i træk afvikles Bornholms Gadeteaterfestival fra 25.-27. juli med forestillinger i Rønne, Svaneke og Gudhjem.

Seks grupper/teatre stiller op med 18 opførelser i alt, og der er gratis adgang til alle løjerne, da festivalen er støttet af Kulturministeriet, fonde og lokale sponsorer.

Bornholms Gadeteaterfestival er arrangeret af Teaterforeningen Bornholm og Dansk Rakkerpak, og sidstnævnte er selvfølgelig selv med i programmet med sin nye forestilling 'Psycho – Street Cut' (anmeldt her på portalen).

De øvrige grupper er TinCanCompany med deres nye forestilling 'Camping Delight' (anmeldelse på vej), Batida med 'Ouverture', Paolo Nani Teaters 'Jekyll on Ice' (se anmeldelse) og den catalanske gruppe Fadunito med '+75'.

Dertil kommer den mobile installationsevent 'Dragen' fra Rask Frem Produktion og Dansk Rakkerpak, bestående af et menneskebetjent ildspyende tre meter højt metaluhyre.

Og traditionen tro er der gadekabaret på Gudhjem havn fredag aften, hvor alle artister vil give et nummer.

Se program og læse mere på www.bornholmsgadeteaterfestival.dk

(caj)

Fredag 25. juli

Rønne:  kl. 12-12.30  Rask Frem Produktion og Dansk Rakkerpak:  ”Dragen” i gågaden

kl. 14-15 TinCanCompany:  ”Camping Delight” på Biblioteket

kl. 15-16 Dansk Rakkerpak ”Psycho Street Cut” på Biblioteket

Gudhjem: kl. 15-16 Paolo Nani Teater: ”Jekyll on ice” på Havnen

kl. 20 -21 Kabaret ”Alle grupper” på Havnen

Lørdag 26. juli :

Rønne:  kl. 10.30-12.30  Fadunito: ”+75”  i gågaden

kl. 12 -13 Batida:  ”Ouverture” ved Biblioteket

Gudhjem: kl. 14 -15 TinCanCompany: ”Camping Delight” på Gudhjem Camping

kl. 15– 16  Fadunito ”+75” ved Møllen

kl. 16-17 Batida: ”Ouverture”ved Møllen/Havnen

kl. 17 – 18 Fortællerhjørne ved Møllen

Svaneke: kl. 11- 11.30 Rask Frem Produktion og Dansk Rakkerpak: ”Dragen” i gaderne

kl. 13-14 Paolo Nani Teater: ”Jekyll on ice” i Søllingsgård

kl. 15 -16 Dansk Rakkerpak: ”Psycho – Street Cut” på Kildepladsen

Søndag 27.juli

Gudhjem: kl. 12-12.30 Rask Frem Produktion og Dansk Rakkerpak: ”Dragen” ved Møllen

kl. 15-16  Fadunito: ”+75” på Havnen

kl. 16 – 17 Dansk Rakkerpak: ”Pschyco- Street Cut ” ved Møllen

Svaneke: kl. 10.30 -11.30  Fadunito: ”+75” i gågaden

kl. 13- 14 TinCanCompany:  ”Camping Delight” på Kildepladsen

kl. 14.30 Batida ”Ouverture” i Søllingsgård

                                                                         

 

https://teateravisen.dk/jekyll-gaar-til-isvaflerne.html

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne