5. april 2023

Bliv residence-vært for europæiske kunstnere

Kulturinstitutioner og -organisationer, der arbejder inden for scenekunst – og arkitektur, kulturarv, design, mode, oversættelse af skønlitteratur, musikog billedkunst – kan få tilskud fra Creative Europe-programmet Culture Moves Europe til at blive vært for et residency-ophold for kunstnere og/eller kulturprofessionelle bosiddende i et andet europæisk land eller territorie end Danmark. 

Som ansøger får man ansvaret for at designe opholdet og invitere 1-5 personer fra et eller flere Creative Europe-lande på besøg i 22-300 dage uafbrudt. Det er et krav, at ansøger tilbyder mentoring til deltagerne i løbet af deres ophold.

Som vært for et residency-projekt støttes ansøger med et beløb, der udregnes på baggrund af faste takster for værtsomkostninger, rejse- og diætomkostninger for de deltagerne samt diverse top-ups

Der forventes svar ultimo juli, og puljen er sat til at åbne to gange årligt.

Find alle ansøgningskriterier og søg om støtte

Læs mere om Creative Europe

(Billedet: Grafik © European Union)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne