Fra 11.-25. november åbner Bikubenfonden for nye ansøgninger til udvikling inden for billedkunstområdet og scenekunsten. Man ønsker at støtte den udvikling og læring, der sker i eksperimentet og undersøgelsen, og derfor er ansøgningsrunden specifikt rettet mod dette.
Man kan ansøge om projektstøtte i størrelsesordenen 50.000 – 300.000 kr. Og projektet skal være centreret omkring:
– Udviklingen af en institution eller scenekunstgruppe.
– Udviklingen af en udstilling eller anden formidling af billedkunst i Danmark.
– Udviklingen af en scenekunstforestilling, der opføres i Danmark.
– Udviklingen af en danse- eller performanceproduktion, som opføres i Danmark.
– Udviklingen af formidlingstiltag inden for scenekunst, dans eller performance.
Det er muligt at supplere ansøgningen med et link til video, billeder eller lyd, der kan formidle idéen og projektet. Film- eller lydoptagelse må maks. vare tre minutter.
Læs mere her: Ansøgningsrunde scenekunst og billedkunst | Bikubenfonden
Ved den forrige uddeling i maj 2021 blev der bevilget 1.750.000 kr. til scenekunstområdet (og 872.000 kr. til billedkunstområdet). Et af de fem scenekunstprojekter (der fik 300.000 kr.) var 'The Human Imagination Game' fra Teatertruppen Wonderland. Et live-interaktionsspil, hvor publikum guides ind i kropslige og sanselige undersøgelser af et GPS-styret lydsystem med lyriske tekster og nykomponeret lyd og mødes af performere undervejs.
Projektet inddrager nordiske samarbejdspartnere fra Sverige og Island. Og projektet har i øvrigt også modtaget støtte fra WH Fondens seneste uddeling.
(Billedet: Blandt sidste uddelingsrundes modtagere var Wunderland, der har skabt flere interaktive performanceoplevelser og vandreforestillinger i naturen – her 'Spådommen' fra 2019 i samarbejde med Favrskov Kommune og Moesgaard Museum. Foto: Jesper Lyng MichelsenWunderland)