19. maj 2010

Balletskolens børnekompagni på forårsturne

Siden 1770’erne har Den Kongelige Ballets balletskole uddannet børn til kompagniet, og for to år siden fik balletbørnene så med Kompagni B deres helt eget kompagni at boltre sig i.

Det fejrede man bl.a. med en turne rundt i landet, og dette forår drager Kompagni B så igen på turné og besøger fra 7. maj til 13. juni en lang række skoler med både workshops og forestillinger.

I år går turen bl.a. til Jylland og Fyn og det noget mere nære Storkøbenhavn.

»Det er en stor oplevelse for danserne både at arbejde og være på turné som et kompagni. De får et helt andet forhold til deres koreografi og repertoire, samtidig med at de i mødet med eleverne får udfordret deres pædagogiske og kunstneriske evner, noget meget værdifuldt i en ung dansers udvikling,« siger kompagniets kunstneriske leder, Ann Crosset, i en pressemeddelelse.

Kompagni B skal udvikle næste generation af balletdansere ved Den Kongelige Ballet og er verdens første børnekompagni tilknyttet en national balletskole.

Se også artiklen ’Stjerneskud
’ om balletskolens børnekompagni og læs mere på www.kglteater.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne