Statens Kunstfond har netop uddelt en pæn portion arbejdsstipendier, arbejdslegater og rejselegater til kunstnere inden for billedkunst, litteratur, musik, kunsthåndværk/design, arkitektur samt film og scenekunst.
Der var ingen børneteaterfolk blandt modtagerne af 20 tre-årige arbejdsstipendier, der med deres årlige 285.000 kr. kan sikre arbejdsro.
Kunstfonden har gjort den samlede investering op til 17,1 mio. kr.
Men i forbindelse med forårsuddelingen uddeler Statens Kunstfonds udvalg også en lang række arbejds- og rejselegater, og her møder man heldigvis også i hvert fald lejlighedsvist børneteaterproducerende navne.
Blandt modtagerne af arbejdslegater er således Jens Kløft (35.000), Sissel Romme Christensen (140.000), Gertrud Exner (70.000), Christine Fentz (50.000), Kitt Johnson (70.000), Tali Razga (50.000) og Sara Topsøe Jensen (50.000).
Og tillykke med det.
Man kan se mere om Kunstfonden og listerne over modtagere på www.kunst.dk/statenskunstfond