Af: Carsten Jensen

4. marts 2021

Aprilfestival flyttes til juni!

Arrangørerne fra Teatercentrum og Holbæk Kommune har besluttet at flytte Aprilfestival 2021 fra 18.-25. april til 16.-22. juni, fordi covid-19-udviklingen udgør en voksende fare for endnu en aflysning. Det er en stor udfordring ikke mindst for teatrene, men fremstår trods alt som en mere realistisk mulighed for, at de vil kunne præsentere forestillinger for formidlere og publikum i mere trygge rammer.

Aprilfestival 2021 bliver skubbet fra 18.-25. april til 16.-22. juni. Og dermed har corona-pandemien atter udskudt festivalen i Holbæk, der oprindeligt var planlagt til afvikling i april 2020.

Beslutningen er taget af arrangørerne fra Teatercentrum og værtskommunen Holbæk, der ud fra regeringens og sundhedsmyndighedernes tøvende udmeldinger har fundet det urealistisk at kunne gennemføre den store festival i april måned.

Ved at flytte festivalen til juni måned håber man, at det så bliver muligt at afvikle så meget af det normale festivalprogram som overhovedet muligt, samtidig med at alle gældende restriktioner til den tid selvfølgelig bliver fulgt.

Udfordring for teatrene

»Vi er klar over, at det er meget at bede teatrene om at være med til en flytning af festivalen på dette sene tidspunkt, men vi skal huske på, at alternativet ville være en aflysning af festivalen, og jeg mener ikke, at vi kan byde branchen at skulle aflyse præsentationen af forestillinger for tredje gang. Holbæk får en festival, og teatrene får mulighed for at spille for formidlere og publikum, og det er en stor lettelse for mig,« siger Henrik Køhler, direktør for Teatercentrum, til Teateravisen.

Det er håbet og forventningen, at langt størsteparten af de omkring 130 teatre, der havde tilmeldt sig Aprilfestivalen i april, vælger at deltage i juni-udgaven, selvom det givet betyder både logistiske og økonomiske udfordringer. Bl.a. evt. aflysninger af indgåede spilleaftaler, problemer med at finde sommerhuse og andre opholdssteder lige op til sommerferien osv.

Aprilfestivalen opererer normalt med et mindre tilskud til teatrene, der spiller alle forestillinger gratis, men har ellers ikke mulighed for at kompensere teatrene. Henrik Køhler fortæller dog, at man pga. de meget ændrede forudsætninger for festivalen må kigge på et nyt budget og se, hvad der åbner sig af muligheder.

Men festivalen er stadig den vigtigste salgsmesse for teatrene, der med aflysninger af sidste års Aprilfestival og siden den udvidede Horsens Teaterfestival har været udfordret på salg af turneforestillinger både af corona-situationen og de manglende udstillingsvinduer.

Derfor blev det en opdelt uge i juni

Der er flere grunde til, at man har valgt at omlægge festivalen til netop de offentliggjorte dage i juni. I et brev til teatrene fremhæves, at mange af de nuværende restriktioner måske stadig ikke er ophørt i maj, hvor der også ligger en række helligdage og eksaminer. I starten af juni afvikles slutningen på CPH Stage i København, mens Holbæk Kommune afholder sin årlige familiekulturfestival SKVULP 11.-12. juni. Skolerne har afslutninger, klasseflytninger m.v. i uge 25, hvor en festival ville være umulig, så man måtte altså lande på en anderledes festival med et opdelt ugeprogram, hvor der spilles lukkede forestillinger (skoler og institutioner) onsdag og torsdag  (16.-17. juni) og mandag og tirsdag (21.-22. juni)- med det store åbne weekendprogram midt imellem. 

Den logistiske gevinst er, at det program for tildeling af teaterforestillinger til skoler, dagtilbud og lokalområder, som egentlig var planlagt til at finde sted i april, kan flyttes til juni, ligesom det store weekendprogram. Selvfølgelig under forudsætning af, at de planlagte forestillinger stadig er en del af festivalen.

Her er teatrene allerede blevet bedt om at give tilsagn senest 19. marts om, hvorvidt man fortsat kan og ønsker at deltage i festivalen under de nye vilkår.

En anderledes festival

Hvor mange forestillinger, det er muligt at gennemføre i weekenden 19. – 20. juni, og hvordan festivalens åbningsshow og gadeaktiviteter m.v. kommer til at foregå, vil blive meldt ud løbende, når tingene måtte være faldet på plads.

Dertil kommer selvfølgelig hele det logistiske arbejde med at gen-reservere spillelokaler, hoteller og andre faciliteter. Ligesom informationsarbejdet omkring festivalen går ind i en ny og hektisk fase.

»Men vi har haft en forsigtig finger i jorden i Holbæk og er fortrøstningsfulde med hensyn til at sikre logistikken. Heldigvis er årstiden med os, og der vil måske blive mulighed for at etablere udendørs aktiviteter og telte,« lyder det fra Henrik Køhler, der erkender, at det under alle omstændigheder bliver en anderledes festival, nøje afstemt efter de muligheder, som corona-situationen til juni vil give.

Og det normale rykind af over 100 internationale fagfæller, festivalarrangører m.v. bliver næppe til noget.

»På nuværende tidspunkt arbejder vi ikke med et internationalt program. Hvis det skulle vise sig muligt at rejse ind i Danmark til den tid, vil vi naturligvis byde eventuelle internationale gæster velkommen,« siger Henrik Køhler.

Men lige nu gælder det altså at sikre rammerne for en tryg festival for både de deltagende teatre, formidlere og lokale børn og deres voksne m.v.

»Som arrangører har vi savnet at kunne præsentere teater for et levende publikum, og jeg er overbevist om, at vi endelig får chancen i juni. Og vi glæder os til at lave Aprilfestival i juni – dét har vi ikke prøvet før,« lyder det fra Henrik Køhler.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.