Af: Carsten Jensen

9. maj 2013

Anmelderi

Anmeldere kommer ofte under beskyldning for kvalitetsmæssigt tunnelsyn og forkerte præmisser i deres vurderinger, og kritik af anmeldere og anmelderi kan føre til spændende faglige diskussioner. I forbindelse med Festival 2013 har Teateravisen.dk selv foretaget et lille smagsløgseksperiment ved at lade fire af portalens anmeldere vurdere den samme forestilling. Teatrene selv reagerer i øvrigt meget forskelligt på ordene og stjernerne.

Anmelderiet på Teateravisen fylder debatspalten for tiden, og mere vil sikkert komme, for Teateravisen.dk's fem professionelle kritikeres brogede faglige oplevelser fra Festival 2013 i det nordjyske vil resultere i en række anmeldelser, hvor hele vurderingsskalaen tages i anvendelse.

Inden inden året er omme, vil samtlige forestillinger fra Festival 2013 være anmeldt her på portalen. De 120 var allerede anmeldt forud for festivalen, mens de resterende 50 altså følger (flere er allerede bragt) i en lind strøm.

Som udgangspunkt håber anmelderne selvfølgelig altid at møde det sublime, men realismen sætter sine begrænsninger, når over 110 forskellige teatre møder frem med forestillinger, produceret under meget forskellige forudsætninger.

En festival byder derfor både på mange gode og mange tvivlsomme oplevelser. Og det gælder både fra de nyligt refusionsgodkendte – nogle er tydeligvis med på et yderligt mandat fra det derfor ofte kritiserede Refusionsudvalg – og fra etablerede teatre, der også kan møde frem med mindre vellykkede produktioner.

Fælles for alle er selvfølgelig, at de håber på positiv respons fra tilskuerne, det være sig de vigtige formidlere, de skattede kolleger, de lokale børn og deres voksne – og de eventuelle anmeldere.

For Teateravisen.dk er anmeldelserne en hjørnesten, for de skal både fungere som en  forbrugerorientering for formidlerne og en vigtig faglig kritik for teatrene – ikke mindst fordi de færreste børne- og ungdomsteatre overhovedet anmeldes andre steder.

Reaktioner

En stor festival er med de mange udfordringer i form af den vilkårlighed, der ligger i gode/dårlige spillelokaler, placering af spilletidspunkter, publikumsmasse m/u børn osv., måske ikke altid den optimale ramme for en anmeldelse af en forestilling, men når et teater vælger at konfrontere deres forestilling med publikum, er det jo en offentlig og dermed anmeldermulig forestilling.

Og en festival er dertil en oplagt mulighed for Teateravisen.dk for at sende anmelderne i aktion – og helt nødvendigt set i relation til de praktiske og økonomiske vanskeligheder, det ellers ville være at få alle landets især turnerende børneteatre i tale.

Deres reaktioner på anmeldelser adskiller sig selvfølgelig ikke fra alle andre teatre  De gode med de mange stjerner (fem og seks) giver sig selv – her har anmelderen jo set helt rigtigt! – de mange i mellemgruppen (tre og fire stjerner) modtages med alt fra  glæde til forbitrelse, ofte meget afhængig af teatrets selvopfattelse, mens de negative anmeldelser (en og to stjerner) modtages med tavshed, forundring eller vrede.

Men alle har mulighed for her på portalen at gå i dialog omkring en forestilling/anmeldelse og kommentere/argumentere.

Det sker så oftest omkring negative anmeldelser og i form af mindre indlæg fra formidlere eller andre tilskuere, mens de færreste teatre går i offentlig clinch omkring en anmeldelse.

Det helt vildt positive er, når et teater har taget en negativ anmeldelse til sig og lavet forestillingen om til noget bedre – og efterfølgende fortæller om det. Som enkelte har gjort her på portalen.    

Anmeldelser og salg

Og hvad gør en anmeldelse så ved en forestilling rent salgsmæssigt?

Det er der stor forskel på i teatrenes egen opfattelse. Rammes man af en dårlig anmeldelse, siger nogle, at det ikke gør nogen forskel, bl.a. fordi arrangørerne selv ser og danner sig overblik og måske under alle omstændigheder har lyst til at købe netop det teaters forestillinger, mens andre insisterer på, at det kan betyde rigtig meget negativt for salget og derfor frygter for konsekvenserne.

En anden forklaring på dårligt salg kan jo også skyldes, at formidlerne selv synes at kvaliteten er for dårlig eller emnet for specielt/uinteressant, ligesom den økonomiske krise og faldende køb af turneforestillinger spiller ind.

Omvendt mener nogle teatre, at rigtigt gode anmeldelser heller ikke betyder så meget for salget (igen pga. fast kundekreds osv.), mens andre oplever et veritabelt salgsboom efter en god anmeldelse. Og endelig har teatre jo oplevet, at selvom en forestilling har fået både fem og seks stjerner, har den overhovedet ikke solgt, fordi den ikke faldt i formidlernes smag – pga. emnet, en avanceret/eksperimenterende spillestil el. lign.

Stjernedrys

Portalredaktøren har ofte været i clinch omkring stjernesystemet, som mange finder urimeligt overfladisk – hvad man helt generelt ikke kan være uenig i – men det er altså stadig ment som en markør, der skal anspore til læsning af hele anmeldelsen.

Nogle teatre vælger slet ikke at nævne stjerneantal, når de bruger anmeldelsescitater fra deres forestillinger, andre bruger dem hjertens gerne – når der er nok af dem.

Anmeldelser med få stjerner bliver ignoreret på teatrenes hjemmeside og markedsføring – selvom de givet kunne finde positive udsagn til fremhævelse. Og her må Teatertruppen Replikken nævnes med respekt: Man modtog to stjerner i en ret dårlig anmeldelse, men valgte alligevel  – som det eneste teater portalen har kendskab til – at bringe hele anmeldelsen på sin hjemmeside med et lille forskrift: 'Vi snakker festival, søndag formiddag, 5 tilskuere, hvoraf den en var en pige under aldersgruppen og en var anmelderen. Men læs den, for dybest set skal vi jo kunne spille forestillingen uanset hvem og hvor mange der sidder i salen'.

Og så skal det da også her i efterdønningerne fra Aarets Reumert nævnes, at Teatret Fair Play, der var og stadig er ret knotten over at få blot tre stjerner for forestillingen 'Chlodnagaden nr. 33' her på portalen – portalens anmelder mente, at man skal forvente og forlang mere af et teater af Fair Plays kaliber – fik den noget nær  ultimative oprejsning med nomineringen til en Reumert-pris for årets bedste børneteaterforestilling. 

For kritikere er jo ikke altid enige i vurderingerne af en forestilling.

Et lille projekt

Og således er vi omsider nået frem til denne artikels specifikke omdrejningspunkt: Et projekt hvori flere af portalens kritikere anmelder den samme forestilling.

Baggrunden er ofte fremførte udtalelser/kommentarer fra teaterfolk – og enkelte formidlere – om, at Teateravisen.dk's fem anmeldere har så vidt forskelligt teatersyn, at det farver deres anmeldelser af de enkelte forestillinger. Forstået derhen at det bliver for tilfældigt for det enkelte teater.

Projektet udspringer af en længere diskussion med Anders Valentinus Dam fra Teater O, der dels gerne så nye anmeldere på banen til teatrets forestillinger – det er faktisk portalens hele ide med fem anmeldere, at der så vidt muligt kommer en ny blandt de fem til fra forestilling til forestilling. Både for at en bestemt anmelder ikke skal forfølge teatret – på godt og ondt – og for at der kommer nye øjne til.

Dermed være ikke sagt, at Teateravisen.dk's fem anmeldere – hvoraf flere af dem jo også optræder som (primært) voksenteateranmeldere på nogle af landets dagblade.  

Det kan ikke altid lade sig gøre rent praktisk, men nu mente Anders Valentinus Dam altså, at hans teater var ramt af ensidigheden…

Derfor har Teateravisen.dk iværksat dette lille eksperiment: At lade alle portalens fem anmeldere anmelde samme forestilling  – selvfølgelig uden forlods eller efterfølgende at snakke sammen (hvad de jo heller ikke gør omkring deres voksenteater-anmeldelser) for at se…

Fire anmeldere om én forestilling

For objektivitetens skyld blev både teater og forestilling valgt ud i al hemmelighed af redaktøren allerede for et år siden – da diskussionen foregik ved sidste års festival i Ringsted – så uden Dams vidende har det længe været planlagt, at Teater O's nyeste forestilling, vist på den førstkommende festival, var målet for projektet.

Heller ikke de fem anmeldere fik noget at vide før lige op til festivalen, hvor de alle blev bedt om at anmelde Teater O's forestilling 'En blærerøvs historie'. Der tilfældigvis så var blevet til en co-produktion mellem hele fire teatre og således næsten 'retfærdiggjorde' de ekstra ressourcer i form af flere anmeldelser af samme forestilling.

Desværre viste det sig, at Henrik Lyding ikke kunne nå at se forestillingen under sit ophold på Mors – mens Kirsten Dahl (KD) allerede havde set den ved premieren i Aarhus. De øvrige tre, Anne Middelboe Christensen (AMC), Janken Varden (JV) og Randi K. Pedersen (RKP), så forestillingen ved forskellige opførelser i løbet af festivalen.

Fem og fire stjerner

Resultatet er egentlig en smule kedeligt – de store vurderingsudsving er der ikke, selvom de fokuserer på forskellige ting i deres anerkendelse af en vellykket produktion. Og dermed bliver projektet næsten for synkront med redaktørens fornemmelse af, at portalens anmeldere altså nok har forskellig smag, men også en generel fælles professionel faglig forståelsesramme, som kun sjældent giver de helt store vurderingsudsving.

'En blærerøvs historie' høstede således tre gange fem stjerner, men en enkelt nøjedes med fire stjerner.

Dykker man en smule ned i anmeldernes substans, fremhæver alle fire anmeldere den vellykkede stilladsscenografi (RKP: 'iøjnefaldende blæret'), der er med til at binde løjerne sammen – og som i øvrigt har indbragt Claus Helbo en Reumert-nominering. Hvor de øvrige priser originalitet, mobilitet og sågar håndværket, er KD nede i detaljen med sin konstatering af, at der her er tale om Kerto-strøer…

Hans Rønnes instruktion fremhæves: ''Meget, meget rytmisk og meget, meget gennemarbejdet' (JV); 'Det er Hans Rønnes instruktørblik for mændenes sårbarheder og synlige sprækker, der gør forestillingen så interessant' (AMC).

Skuespillerne roses for deres præstationer og timing, ligesom manuskriptet får roser: 'Humoristiske guldkorn og alvorsfyldt knas' (KD); 'Replikkerne er en fest' (AMC).

Og lidt kritik

Men der er også blevet plads til kritik:

Janken Varden mener fx. ikke, at afsløringerne af de fire blærerøves svage øjeblikke er helt troværdige, og at historien tilter med Heine Ankerdals pludselige hukommelsessvigt og blanding af fiktion og virkelighed, hvor han nærmest bliver Jason Bourne i filmen 'Bourne Identity'. Alt i alt går forestillingen dog hjem: 'Men sjovt er det, og professionelt så det batter i alle led og kanter'.

Randi K. Pedersen er med sine fire stjerner mindst begejstret, og her ligger kritikken i selve satiren: ''Til gengæld er underteksten klart for voksne. Hvis målet er, at satiren skal få teenagere til at indse hulheden i 'Se mig'- ideologien og stille spørgsmål til deres egne idoler, er succesen som forestilling mere tvivlsom'. Også hun ender dog med at notere, at 'der er tale om 'storslået underholdning' for både ung'.

Kirsten Dahl ser de fem stjerner i helheden: 'Ikke en stor og indviklet forestilling. Dens force er det lykkelige møde mellem lige dele dygtigt og idéfyldt skuespil, iscenesættelse, scenografi, og en lyssætning som er enkel, stemningssættende og fokuseret'.

Anne Middelboe Christensen noterer sig et lille minus i teksten på vej mod den positive dom: 'Ordene holder dog ikke niveau hele vejen igennem, men scenerne holdes sammen af skuespillernes charme og deres udprægede musikalitet'.

Faglig debat velkommen

Men læs selv de fire anmeldelser i deres argumenterende helhed. De er selvfølgelig ikke identiske i hverken fokus eller begejstring, men dommen er altså ret enslydende.

Og så er spørgsmålet selvfølgelig, om man til et lille projekt som dette kunne have udvalgt et mere ukendt teater med en mere problematisk forestilling og dermed fået mere ujævne kurver i anmeldelserne…

Der er ikke så mange andre anmeldelser at hænge dette lille anmeldelsesprojekt på.

En anmeldelse i Aarhus Stiftstidende (fem stjerner); en anmeldelse på tekstforfatter og underviser Morten Hedes egen blog (fire stjerner) – og to små anmeldelser hos Kulturkongen.dk til seks og tre stjerner, hvor sidstnævnte med en passage om 'ensidig behandling af temaet, hvilket gjorde forestillingen både lang og ensformig', er noget nær det mest kritiske skrevet i den sag.

Teateravisen.dk håber naturligvis at kunne gentage eksperimentet ved en senere lejlighed, men som så meget andet sjovt og interessant handler det om ressourcer.

Det primære mål er selvfølgelig at anmelde så mange teatre og så mange forskellige forestillinger som muligt.

En stor del af anmeldelses-økonomien er genereret af annonceindtægter og er derfor en svingende ressource, men Teateravisen.dk prøver også at søge projektmidler til ovenstående småprojekter og andre journalistiske tiltag.

Men anmelderi er under alle omstændigheder altid god for reaktioner og meninger.

Og selvom man altid er velkommen til at sende indlæg til portalen og måske ligefrem starte en spændende faglig diskussion, er det helt op til den enkelte anmelder, om vedkommende har lyst til at kommentere eventuel kritik af en anmeldelse.

Indlæg skal dog nok komme på, hvis de ellers overholder minimumskrav til indhold.

Det hidtil eneste indlæg, der – på trods af et klart budskab, men også pga. injurierende indhold – ikke er kommet på i portalens snart femårige historie, kom fra en fortørnet teaterleder, der havde fået en dårlig anmeldelse: 'X (anmelderens navn, red.) er en idiot!'.

Seneste artikler

Seneste artikler

Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere