JEG HAR GLÆDET mig helt vildt til at komme på festival i Horsens. Det gør jeg altid, for jeg kan godt lide at være på festival.
Det er ikke altid jeg er med, når min mor tager på festival som en del af hendes arbejde, men jeg sad lige og talte, hvor mange gange jeg har været på Horsens Børneteaterfestival. Det har jeg i hvert fald været seks gange.
Og der er sket nye ting og det er godt.
JEG KAN GODT LIDE at være på Horsens Teaterfestival. Det er hyggeligt, når man ved hvor spillestederne er og man selv kan gå rundt. Det er dejligt at have et hotelværelse midt i byen, så man kan gå op, når man lige trænger til at slappe lidt af.
Jeg synes, at det er hyggeligt at se gadeteater. Det giver en god stemning i byen. Man sidder udenfor i det gode vejr, og mange publikummer kommer spontant forbi.
I år var der en lille del af åbningsforestillingen foran det gamle Rådhus. Det så jeg. De var vildt gode. Særligt nogle af de yngste, der var på min egen alder, var rigtig gode til at danse. Det var jeg imponeret over.
Jeg kunne godt lide, at alle de kvinder i forskellige aldre dansede sammen. De var gode, selvom de ikke var professionelle. Når man normalt ser teater på Horsens Teaterfestival, er skuespillerne og danserne jo professionelle. Jeg kunne godt lide, at det var ikke professionelle. Det var inspirerende, da jeg selv godt kan lide at danse.
DER ER KOMMET flere ting – flere aktiviteter. Og det er sjovt, men det skal blive ved med at udvikle sig, år for år. Nogle af tingene er på en måde det samme igen og igen.
Glashuset var sjovt den første gang, for der var det lidt mere kreativt. Nu er det som om, at det er det samme igen og igen. Da jeg var yngre, var der et år, hvor Shane var der, hvor man kunne lave figurer og ting ud af genbrugsting. Det syntes jeg var ret fedt.
HESTEN HAR været der en del år med forskellige udstillinger indeni. Det har ikke altid været lige godt. Men i år var det meget fedt, at man i hesten kunne se hvordan en hest ser ud indeni. Altså på en kreativ måde. Det var som om man stod indeni en hest.
Der var en hel masse låger i forskellige størrelser og indeni dem viste man de forskellige muskler og knogler. I midten hang ribbenene, som var lavet af små legetøjsheste.
Inden man gik ind, fik man en lille plastikmønt, som var til en lille automat. Der kunne man så få en lille plastikkugle, og indeni den var der et lille fremtidscitat ligesom i lykkekager. I min stod der: 'Du vil en dag finde en skat, hvor ingen har ledt'.
I år var der noget nyt: En danse-workshop. Jeg ville gerne have været med, men vi fandt ud af, at det for sent at melde sig.
OG SÅ VAR DER alle forestillingerne. Jeg fik set en del og jeg syntes, at alle dem jeg så var gode. Særligt sjov var den lille korte forestilling i cirkusteltet (det hollandske gæstespil 'DIEP/DEEP, red.), fordi man blev helt forvirret. Man troede at man kigge ned i et hul i jorden, men det var bare et spejl. Sjovt at man hele tiden blev overrasket over, at tingene gjorde det modsatte af det, man regnede med.
Det er det, jeg godt kan lide ved Horsens Teaterfestival. At man bliver overrasket.
Men det er overskueligt: Man kan selv gå rundt, og når man trænger til at gøre noget andet imellem forestillingerne, kan man gå lidt på opdagelse i byen, se gadeteater, lave noget kreativt eller få en is.
***
Amanda Lundt Malling er 13 år – og har ikke sin teaterinteresse fra fremmede, idet hendes mor er Gitta Malling, leder af Limfjordsteatret og tidligere formand for TIO (Teatrenes Interesseorganisation)
