Fra årsskiftet kom der to nye navne til på listen over landets egnsteatre – Ishøj Teater og Musikteatret Undergrunden – mens Taastrup Teater har valgt at lukke ned som egnsteater. Dermed er der nu 33 egnsteatre spredt ud over det ganske land.
Hvor det er udfordrende og udviklende for et lokalområde at få et nyt egnsteater, er det også altid spændende for et etableret egnsteater og dets faste publikum og aftagere af forestillinger, når der kommer en ny leder til.
Og det gælder ikke mindst et egnsteater, der ofte er fast forankret til en særlig form for kulturel lokalpatriotisme og teaterkultur, som det ikke altid er sådan at rykke ved.
Når man dertil kan lægge overraskelser i form af økonomisk lavvande eller ophobede underskud, udskiftninger i den administrative stab m.v., praktiske og/eller kunstneriske problemer med den kommende sæsons repertoire, der oftest er lagt af den afgåede teaterchef osv. osv., så er der som regel udsigt til et større eller mindre virkelighedschok for den nye mand eller kvinde i det varme sæde.
Og sådan har det da også været for Stephan Pollner, der har nu været leder af egnsteatret Vestvolden i Hvidovre i over halvandet år efter en række år med sit helt eget ungdomsturneteater.
I den tid har Vestvolden bl.a. fået nyt logo, tilføjet ’Hvidovres Egnsteater’ til sit navn, kreeret ny hjemmeside, etableret dramaskole og sat kurs mod et mere varieret repertoire. Så Stephan Pollner har skam fået sat sit aftryk som leder af egnsteatret Vestvolden.
En drøm går i opfyldelse
Det har børneteateravisen.dk forsøgt at grave lidt i…
– Hvordan har det været – mentalt, praktisk, kunstnerisk – at gå fra at have sit eget teater til at være leder af et kommunalt-støttet egnsteater?
»Det har været en rigtig spændende rejse, som jo først lige er begyndt, men selvfølgelig også en stor udfordring. Fra at stå i spidsen for et enkelt eller to projekter om året – og ved siden af være skuespiller på andre teatre – til at lede en arbejdsplads, tænke visionært flere år frem og – som vi har gjort det sidste år – faktisk at starte forfra og skabe et helt nyt teaterhus. Med nyt brand og nyt indhold.
Men det er også drømmen, der er gået i opfyldelse. Og selvom det er udfordrende som leder at skulle træffe de svære valg, har jeg hele tiden troen på teatrets mission om at skabe et teater i Hvidovre, som også, og måske først og fremmest, er kendt af lokalbefolkningen. Så jeg er meget taknemlig! For det gi’r mig også en masse muligheder jeg ikke havde før, og jeg har længe rigtig gerne ville skabe teater for alle aldersgrupper – den chance har jeg fået nu.«
– Hvilke tanker gør man sig, når man ’overtager’ et egnsteater med faste traditioner og måder at gøre tingene på – og et dundrende underskud? Og både skal få økonomi og teaterproduktion på ret køl?
»Du har da ret i, at da teatret blev overdraget til mig, var økonomien slet ikke god, og det var selvfølgelig et mindre chok og ikke mindst rigtig ærgerligt. Men det har jeg sammen med bestyrelsen lagt en plan for – og allerede i min første aktive sæson 2011/2012 sluttede vi sæsonen med et mere end tilfredsstillende resultat, som gør at vi hurtigere end planlagt får lagt det underskud bag os og kommer videre. Jeg forsøgte at påvirke de produktioner som allerede var planlagt – alt kunstnerisk og teknisk personale var allerede ansat – så godt det nu var muligt. Samtidig var det pga. underskuddet nødvendigt at vende hver en femøre. Men jeg synes, at det gik fint med at få drejet de fleste af forestillingerne i den retning, jeg ønskede.«
At underholde og røre
– Tidligere har Vestvolden jo meget været kendt for den form for slapstick-teater, som skuespillerne Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard stod for. Og som mange lokale elskede. Så forsøgte din forgænger, Nanni Theill, for nogle sæsoner siden at tilføre teatret nye folk og ny spillestil. Nu har du så taget over og er i gang med din første sæson med helt eget repertoirevalg. Hvad er så din teaterprofil for Vestvolden?
»Jamen vi skal da stadig lave slapstick- og comedy-teater på Vestvolden i fremtiden, bare ikke hele tiden. For mig er det bestemt vigtigt at underholde, men så sandelig også at røre. En rigtig god teater oplevelse for mig er, når der også er noget til eftertænksomheden. Hvad Tom og Pierres stil angår, er det jo før min tid. De stoppede på teatret tilbage i 2008.«
»For mit vedkommende kører jeg ikke med faste skuespillere. Det handler om økonomi, vi har ikke råd til et ensemble, og har man ikke råd til at dyrke den form, giver det unægteligt mere mening og større frihed som kunstnerisk leder, at man ansætter alt kunstnerisk personale fra projekt til projekt. Fokus bliver så i stedet på, hvilken historie teatret gerne vil fortælle og ikke mindst hvordan! Hos os skal det være den gode historie, hver enkelt ’værk’, det enkelte projekt om du vil – der skal være i fokus.«
Forandring kan også være godt…
– Hvad har været de største udfordringer for dig som ny teaterleder af et egnsteater?
»Jeg skulle fra min start som ny chef forhandle en ny egnsteateraftale i hus. Vi – jeg og den nye administrator, Ditte Kanstrup – løb meget stærkt, men fik også et rigtig godt og tæt samarbejde med kommunen. Det tvang også mig til at være meget præcis med, hvad jeg gerne vil med teatret i fremtiden – aftalen faldt på plads i november 2011. Ud over den har det nok været at holde fast på, at nu sker her altså noget nyt. Nu prøver vi så at gøre tingene på en anden måde – holde fast på, at forandring også kan være godt. Men gudskelov har jeg mødt en utrolig stor opbakning fra flere kanter, hvad det angår.«
– Hvordan er samarbejdet med den lokale teaterforening og andre lokale kultur-institutioner? Og hvad bruger du hvem til?
»Jeg har som sagt mødt utrolig stor opbakning bl.a. fra kommunen, Cirkusmuseet, Hvidovre Musikskole, Ungdomsskolen og AOF i Hvidovre – bare for at nævne nogle. Og det har indtil nu udmøntet sig i Teater Vestvoldens ’Jule Variete’, som er et samarbejde med cirkusmuseet. Vi har nu et kor – Teater Vestvoldens kor – som er blevet skabt i samarbejde med Musikskolen, og selvfølgelig vores nye dramaskole, som er lavet i samarbejde med AOF I Hvidovre. Teaterforeningen låner vores teaterhus til deres arrangementer, og vi har en løbende dialog om, hvordan vi kan bruge hinanden mere og bedre i fremtiden.«
Glad for repertoire-kursen
– Vestvolden har bl.a. gennem årene været kendt for sine store lokalspil med masser af glade amatører. Er det noget, som du også vil lave?
»Ja! Det er faktisk et af de mange projekter, jeg ser meget frem til! Pga. af spareplanen som jeg berørte tidligere, bliver det desværre nok først i 2015 – men så er der jo også længere tid at glæde sig i og til at forberede sig i. Men det vigtigste ved et egnsspil er, at en masse aktører får en dejlig oplevelse! At de dufter til scenens savsmuld og mærker fællesskabet!«
– Hvad er du selv mest glad for, at du har tilført Vestvolden her halvandet år efter din tiltræden?
»Jeg er rigtig glad for repertoiret i år. Dernæst at jeg har fyldt huset med masser af forskellige arrangementer som stand-up, poetry slam, live musik for børn og som sagt en helt ny dramaskole. De nye arrangementer har været meget velbesøgte. Dernæst er jeg glad for det facadeløft, vi har lavet på huset og arealet omkring teatret på Høvedstensvej. Teatrets nye hjemmeside, den nye hyggelige teatercafé, som rammer bredere, og som vi selv har lavet for ganske få midler.
Og sidst men ikke mindst er jeg lykkelig for at se, at der kommer et stigende antal interesserede og nysgerrige publikummer forbi – på bare et år. Det skyldes selvfølgelig større synlighed og at vi har fordoblet vores pr-budget. Der er allerede nu en del gengangere, som vender tilbage til vores forskellige arrangementer. Og det er langt fra kun borgerne i Hvidovre der kommer til vores arrangementer og forestillinger – det er folk fra hele Vestegnen.«
Samarbejdsprojekter og eksperimenter
– Hvad er dine planer med Vestvolden/Hvidovres Teater i de kommende sæsoner – repertoire- og udviklingsmæssigt – og dine egne personlige udviklingsplaner?
»Ud over at lave godt kvalitetsteater med kant for alle aldersgrupper er det vigtigste for mig, at samarbejde. I de 16 måneder, jeg har været på Teater Vestvolden, er der allerede blevet taget initiativ til og indledt samarbejde med Holbæk Teater, Projektet 770 grader C og et kommende projekt med Teater Masken i Nykøbing F.«
»Jeg synes, at det er super vigtigt at samarbejde teatrene imellem, for på den måde får vi meget mere for kulturkronerne, og det er så ærgerligt at man laver en fed forestilling, og så spiller den kun 14-15 gange stationært. Via samarbejde flytter forestillingerne videre til et andet teaterhus og spiller for mange flere publikummer. Man skal selvfølgelig gå på kompromis, når man samarbejder, men man bli’r så sandelig også inspireret!«
»Så ligger der en stor opgave i at gøre teatret i Hvidovre meget mere synligt i kommunen – Der er stadig rigtig mange der slet ikke aner, at der ligger et egnsteater i netop deres by. Vi kommer til at spille meget mere stationært, men vi vil stadig drage på turne med fleksible forestillinger. Jeg har bl.a. købt Teater 83´s flotte teaterbus, som jeg glæder mig til at præsentere forestillinger i for de mindste – det er en fin arv fra Erik Møller fra Teater 83, som jeg er stolt over at skulle føre videre. Men også turne for unge, skabt i samarbejde med dygtige teaterfolk i branchen, kommer på plakaten.«
Om professionelle og ’almindelige’ anmeldelser
Så vidt Stephan Pollner, der også lige når at lufte en hyldest til det publikum, der både ser og kommenterer forestillinger. Det sker i en kommentar, der er lagt ud på teatrets Facebook-side og som lyder:
'Tak til alle jer "ikke professionelle anmeldere" alle jer der – trods jeres "almindelige arbejde" har et stort og bankende hjerte for teater og andre kulturelle arrangementer i Danmark! Tak til bl.a. kulturkongen.dk og tak til alle jer der blogger og anmelder teater i jeres "fritid" – Uden jer var teater livet i Danmark fattigere på publikums relationer og reaktioner.. Tak for det! 🙂 …'
Det kunne næsten lyde som en krigserklæring mod de professionelle kritikere – lidt a la Betty Nansen Teatret, der har hyret og honoreret deres helt egne anmeldere – men det er ingenlunde tanken, forsikret Stephan Pollner:
»De professionelle anmeldere og deres arbejde har jeg stor respekt for. Det skrevne er ment som en hyldest til de portaler, der skyder frem hvor det ’almindelige’ publikum som frivillige skribenter kommer til orde og tager ordet – vejleder hinanden (og os) i, hvad de synes, at en rigtig god teater oplevelse er for dem! Det synes jeg faktisk er meget, meget vigtigt! Og jeg mener, at vi slet ikke kan få meninger nok…,« siger han og lufter også ideen om, at denne portal også gav plads til, at opkøbere og publikum kunne anmelde og give stjerner og få deres mening frem, ikke i stedet for de professionelle men som et supplement…
Og så er det pludselig redaktøren, der må svare:
Portalen har såmænd altid opfordret arrangører og teatre til at kommentere de professionelle kritikeres anmeldelser, fordi det kan befordre en konstruktiv dialog om både anmeldelserne og måden at se teater på. Men stjernerne reserves dog til portalens egne anmeldere…
