17. april 2021

AI MED VERA

Uppercut Danseteater tager livtag med begrebet AI (Artificial intelligence = kunstig intelligens i  et projekt, hvor man søger at smelte scenekunst, teknologi og læring sammen.

Udgangspunktet er forestillingen 'HUMANOID', der sætter fokus på robot-eksperimentet Veras menneskeliggørelse (se Randi K. Pedersens anmeldelse her på portalen).

Her blev Vera spillet af electric boogie-danser og koreograf Julie Kunz fra Offspring Production, der nu sammen med to studerende fra Kunstig Intelligens & Data på DTU har produceret videoforløbet 'AI MED VERA' for at sprede viden til unge og voksne om den teknologi, der fylder stadigt mere i hverdagen.

Selvom digitalisering rent kunstnerisk har vundet indpas i coronaens tidsalder, er 'AI MED VERA' altså ikke en streamet teaterforestilling, men en produktion, der bruger mulighederne indenfor digitale formater med henblik på at supplere  live-forestillingen HUMANOID ved at gå i dybden med det faglige indhold (AI) for en specifik målgruppe (12-18 år) og samtidig skabe interesse for dans blandt nye målgrupper.

'AI MED VERA' består af fire videoepisoder af ca. ti minutter til en primær målgruppe på 12-18-årige. Man betaler hvad man kan og vil – som støtte til kunstnerne og som donation til organisationen Black Girls Code, der arbejder på at forhindre fordomsfuld AI.

Se videoerne og mere om projektet på https://www.ai-vera.com

(Billedet: Julie Kunz som robotten Vera i Uppercut Danseteaters AI-projekt. Foto: Alexander Kaiser Lauritzen) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne