SIDSTE: Projektet udskydes til efter sommerferien!
I perioden 1. april til 14. juni går en række kulturinstitutioner på Frederiksberg sammen om scenekunstoplevelser, koncerter, kreative workshops og samtaler m.v. sammen om at sætte fokus på sorg i et projekt med titlen OmSorg.
'Det kan for mange – både børn og voksne – være svært at sætte ord på egen sorg eller være dén, der gerne vil starte en samtale med en i sorg. Og det kan føles frygtelig ensomt at bære sin sorg og alene', lyder det i den omsorgsfulde præmis for projektet,
hvor kunstnere og personer, der arbejder med sorg som en vigtig del af deres fagprofessionelle virke, tilbyder kunstneriske oplevelser, der kan være med til at åbne for svære samtaler, til gavn og virke for både børn og voksne.
Bag projektet, der er støttet af Statens Kunstfond, Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Kommune, står teatret Riddersalen, Musikhøjskolen, Folkekirken på Frederiksberg, Biblioteket Frederiksberg og Frederiksbergmuseerne.
I programmet, der løbende opdateres med flere arrangementer, er bl.a. scenekunst for børn i form af:
– 'Historien om V' efter Ekens børnebog ’V’: Børneopera i en co-produktion af Zebu, Musikteatret Saum og Den Ny Opera i Esbjerg. 16. april på Riddersalen
– 'Brødrene Løvehjerte' af André Andersen SOLO 4. april på Hovedbiblioteket og 19. april i Sct. Lukas Kirke
– 'Askepots hvide due' af Måle Fortælleteater. 1. april i Solbjerg Kirke
I programmet er der også kirkegårdsvandringer, interaktive udstillinger, børnegudstjeneste, New Orleans Jazz Begravelsesoptog, samtalesaloner om død og sorg, ’Til middag med døden’ m.v.
Alle arrangementer er med fri entré for børn, men af pladshensyn skal der reserveres billet til enkelte arrangementer. Der er også en række lukkede tilbud rettet mod skolernes 4.-6. klasser.
Alle er dog velkomne til den officielle åbning af Projekt OmSorg står borgmester Simon Aggesen for 2. april kl. 12-13 på KU.BE, Dirch Passers Allé 4 på Frederiksberg, hvor den interaktive udstilling 'Sommerfugledalen' også sættes i gang.
Se mere om projekt OmSorg, program, tilmelding, pladsbestilling m.v. på Riddersalens hjemmeside: https://riddersalen.dk/omsorg/
OBS: Her vil det givet også fremgå, hvis corona-epidemien betyder, at arrangementerne aflyses eller evt. udskydes.
(Billedet: Projekt OmSorg skydes i gang på Frederiksberg fra 1. april og til 14. juni 2020. Grafik: Mette Bystrup)
(caj)