Det er ikke just overraskende, at økonomien er uomgængeligt omdrejningspunkt, når det gælder scenekunst for børn og unge, der ofte er placeret på støttesystemernes ydre kanter og lider under en manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret.
Det kan også direkte aflæses af de forskellige tilskudsstørrelser for de små storbyteatre i de to kategorier i Københavns Kommune for den kommende 2025-28-periode, hvor det samlede antal i øvrigt er faldet fra 14 til 11 teatre og det meriterede og nyskabende Teatergrad røg ud efter en enkelt periode, mens de to andre ’fravalgte’ – Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret – samles op uden for ordningen og beholder deres driftsstøtte.
Der er status quo for teatrene i Odense, Aalborg og Aarhus. I sidstnævnte kommune har Teaterhuset Filuren som lille storbyteater selv udvidet rammerne i form af et arbejdsfællesskab med det københavnske turneteater MÆRKVÆRK, der er flyttet ind hos Filuren i Musikhuset med en treårig driftsbevilling fra Statens Kunstfond.
Egnsteatre på pinebænken
Også egnsteatrene har været i fokus frem mod den nu indledte nye driftsperiode 2025-28, efter at 2024 har budt på neglebidende frustrationer hos Bornholms Teater, Parkteatret i Frederikssund og HamletScenen i Helsingør og flere andre, hvor de lokale værtskommuner har været ude med trusler om drastiske nedskæringer eller deciderede lukninger – sågar efter at egentlige driftsaftaler allerede VAR indgået.
Men det endte trods alt godt – både de tre nævnte og de 24 andre nuværende egnsteatre er med i næste periode, flere endda med mindre økonomiske forbedringer. Og samtidig får Viborg atter et egnsteater, efter at Carte Blanche valgte at stoppe sit samarbejde med kommunen ved udgangen af 2020. Siden har et scenekunstnerisk udviklingsprojekt under navnet White Hole Theater været i gang, og når det reelt åbner som egnsteater i 2025, bliver det med navnet Exit Stage og med kunstnerisk tilknytning til Viborgs særdeles anerkendte animationsmiljø. Ifølge Kulturmonitor skal Jane Lyngbye Hvid Jensen være chefproducent på Exit Stage, der har Christian Lollike som kunstnerisk kurator.
I Vordingborg er afløseren for Cantabile 2 på plads, efter at Pavillon K. i oktober blev udpeget som nyt egnsteater og nu under navnet Egnsteatret i Vordingborg består af det gamle egnsteater og Pavillon K’s store medlemsskare af kompagnier og kunstnere.
Mavepustere
I den langvarige proces omkring udpegningen af et nyt egnsteater, der også skulle have et nyt navn (den i efteråret 2022 fratrådte leder, Nullo Facchini, har retten til navnet Cantabile 2) blev alternativet Teater Møn fravalgt, og kort tid efter mistede Asterions Hus – der er en del af projektet – støtten fra Projektudvalget for Scenekunst (PUS) og nu står uden tilskud for første gang i 20 år trods et markant CV med bl.a. etablering af Teaterøen på Amager, Teater Møn, internationale festivaler og fine forestillinger m.v.
Det skete efter seneste tildelingsrunde fra PUS i september fra puljen ’Scenekunst – børn, unge og voksne’ (med ansøgningsfrist 1.juni 2024) – med intentionen at sikre bedre produktionsforhold via flerårige driftstilskud. Men selvom det giver øget tryghed hos de enkelte kompagnier, er de fleste af disse tilskud så små, at det ikke levner teatrene mulighed for de helt store planlægnings- eller produktionsmæssige armsving.
At behovet er der, kunne man aflæse i antallet af ansøgninger: Der var søgt om i alt 324 mio. kr. fra 307 ansøgninger Resultatet blev 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger.
Festival- og refusionsknas
Økonomi spøger også omkring den store festival i april, der i 2024 skiftede navn og brand til ’KLAP – teaterfestival for små og store’, som krævede en vis tilvænning.
Men selvom festivalen blev gennemført med succes i den ugelange udgave i Esbjerg – som led i aftalen om en festival her hvert fjerde år – kniber det stadig med at få nye værtskommuner til det store arrangement. Således er festivalen i 2025 tilbage i samme spor som 2023 i Syddjurs, altså en forkortet festival og begrænset tilskud fra værtskommunen.
Samtidig har mange teatre sværere ved at finde økonomi til deltagelse på festivalen, hvor de spiller gratis og selv står for transport og opholdsudgifter m.v.
Arrangørerne fra Teatercentrum arbejder på at få bedre budgetmæssige betingelser for KLAP-festivalerne, som i givet fald forhåbentlig også kan smitte af på de økonomiske forhold for de deltagende teatre, hvis forestillinger jo udgør selve fundamentet for festivalernes afholdelse. Og hvor formidlerne/arrangørerne kan se teatrenes repertoire an, samtidig med at festivalkommunens lokale børn og unge og internationale gæster har en enestående mulighed for at se scenekunst for børn og unge på alle niveauer og hylder. Og ganske gratis. Det ER en unik begivenhed på verdensplan.
Afsluttende for denne mindre muntre økonomiske rundtur skal lige nævnes, at et af de store positive formidlings-tiltag de senere år på børneteaterområdet, den fireårige forsøgsordning med refusion for forestillinger til ikke-kommunale skoler og institutioner, udløb ved årsskiftet. Det samme gælder ordningen med, at producenter kunne ansøge om refusion på vegne af ikke-kommunale skoler og institutioner.
Baggrunden for ordningen hviler på en finanslovsbevilling for 2021, der betød en udvidelse af den eksisterende Refusionsordning på 20 mio. kr. årligt i fire år (2021-2024). Den nye refusionsordning fik dog en hård start pga. coronaen og trods ekstra støtte til formidling af det gode budskab på en mio. kr. i det forgangne år er resultatet stadig, at en væsentlig del af ekstrabevillingen hvert år er røget tilbage i statskassen.
Formidlingsopgaven har ligget hos Teatercentrum og administrationen af ordningen hos Scenit – og målet må være at få den udvidede refusionsordning på skinner igen.
Prisværdigt
Mere muntert er et lille raid til nogle af de priser, der ramte børneteaterområdet i 2024.
Her var MYKA og danseteatrets stifter og leder, My Grönholdt, unægtelig i fokus: Det blev til Horsens Børneteaterpris, Lauritzen Fondens Børne- og Ungepris og Reumert-nominering til Årets Børne-/Ungeforestilling (’Mycelium’, produceret i samarbejde med Anemonen) – samt drifts- og produktionsstøtte fra PUS i de kommende tre sæsoner på i alt 5.1 mio. kr.
Reumert-prisen specifikt til børneteaterområdet gik dog til ’Sangen om Oda og Anton’ af Teater Rum. Her gentog Reumert-juryen sit stunt fra 2019, hvor man også nominerede og gav prisen til en egentlig voksenforestilling – i begge tilfælde til en vis forundring hos de prisvindende teatre.
Teater RUM havde følgelig ikke havde sendt Teateravisen en anmelderinvitation eller haft den på KLAP-festivalen, men teaterleder Lars Dammark glædede sig naturligvis over prisen og tog efterfølgende den i øvrigt særdeles fine forestilling med til Horsens Teaterfestival, men vil dog stadig ikke turnere med den i folkeskole-regi.
Gertrud Exner fra Teater Blik modtog Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris; Abelone Koppel og Josephine Eusebius delte Danske Dramatikeres Manuskriptskrift for henholdsvis ’Tove’ (co-produktion mellem Teatret Masken og Teatret Zeppelin) og ’Sabotage’ (produceret af Sjællands Teater Fair Play) ved Horsens Teaterfestival, mens børneteatrene selv og Kulturkongen uddelte Arrangørprisen 2024 på KLAP-festivalen til Katrine Gjesing, børnekulturkonsulent i Børnekulturhuset i Næstved. Desuden blev Danmarks Teaterforeningers børneteaterpris tildelt Louise Schouw Teater.
Endelig skal det lige med, at Limfjordsteatret fik den fine Europa Kommissionens hæderspris “European Innovative Teaching Award” for Erasmus+ projektet “Pixels and Performing Arts”, som teatret har stået for sammen med det sardinske KyberTeatro.
Noget om navne
I afdelingen for navnestof indgår, at Team Teatret i september skiftede navn til Herning Ny Teater: ’Vi har bygget om, fået en ny foyer, og vi har en ny profil, hvor vi spiller nogle anderledes forestillinger. Så er det helt naturligt at skifte navn’, lød det fra teaterdirektør Michael Asmussen om navneaflivningen af det lokale egnsteater, der blev etableret i 1968.
Andre steder skiftede man i stedet teaterdirektør: Jørgen Carlslund overlod ved dette årsskifte lederposten på ZeBU til Betina Grove; Christine Albrecthslund droppede tilbage i juli tilføjelsen ’konstitueret’ som leder af Ishøj Teater; Gitte Nielsen er officielt leder af Egnsteatret i Vordingborg; Nørrebro Teater har fået hele to nye direktører, Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen, da Mette Wolf tog til Folketeatret.
Andre organisatoriske skift – med beklagelse for udeladelser: Cher Geurtze gik på pension fra Dansekapellet; hvor Anne Therese Sønderstrup er administrativ koordinator; Maiken Maigaard blev ny direktør for Scenit, hvor hun afløste Johanne Prahl; Anne Dalby blev ny leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst efter Mikkel Harder.
I den triste del af navnestoffet er dødsfald: Her skal nævnes Lars Sennels, 61 år, tidligere bestyrelsesformand for Dansk Teater og direktør for Vendsyssel Teater, hvor han bl.a. sikrede, at Aprilfestivalen kom til Hjørring i 2019. Kirsten Dehlholm, 79 år, der som leder af Hotel Pro Forma også fik succes med et par storladne familieforestillinger. Og svenske Suzanne Osten, 80 år, der var en sand pioner for udvikling af teater for børn og med lange tråde til Danmark.
Anmelderi og Arkiv
Ovenstående er blot nogle af de mange ting, som Teateravisen delte med portalens læsere via nyheds- og navnestof og baggrundsartikler m.v. Hovedhjørnestenen var dog også i 2024 anmeldelser af de nye forestillinger for børn og unge samt familieforestillinger.
Det blev til 92 kritikerfaglige vurderinger, hvor de nu over 1820 anmeldelser samlet på portalen udgør en væsentlig dokumentation af de kunstneriske bestræbelser, der har tegnet dansk børne- og ungdomsteater siden portalens oprettelse i efteråret 2008. Dertil kommer de over 600 anmeldelser fra papirperioden i Børneteateravisen 1993-2008, som kan findes i det arkiv over papiraviserne fra hele perioden 1972-2008, der er blevet digitaliseret.
Herefter står der blot på tærsklen til 2025 her at ønske alle et rigtigt godt scenekunstår.
