ÅRET STARTEDE som det sluttede: Med lukkede teatre. Efter over fire måneders teatertørke blev der fra 6. maj atter spillet scenekunst på livet løs – med restriktionsrettet omhu – frem til 19. december, hvor de største forventninger til vaccinemirakler og samfundsmæssig normalitet bristede.
Dermed nåede de fleste stationære teatre trods alt at hive deres juleforestillinger næsten i land. Men ikke uden store omkostninger på belægningsprocenten hos mange børneteatre. For elever blev sendt hjem fra skolerne – og altså ikke i teatrene. Mens kompensation og hjælpepakker til kulturen blev aktiveret igen.
Og selvom eleverne p.t. forventes tilbage 5. januar, gør de aktuelle smittetalsrekorder ikke meget for optimismen til, at teatrene kan genåbnes 17. januar. Eller at børn kan samles og tage i teatret. Incidensen for de 6-11-årige børn nåede således rekordhøjt i december – med 2679 tilfælde pr. 100.000 i uge 50.
NETOP UVISHEDEN var med til at gøre den første tredjedel af 2021 kulturkulsort. Nye datoer for mulig genåbning hvirvlede rundt, mens mange teatre producerede og spillede forestillinger helt for og hos sig selv for ikke at tilte kompensationsvilkårene. De turnerende teatre og arrangørerne af samme havde håbløse vilkår med udskudte og siden aflyste forestillinger. Og med lukkede skoler og institutioner kunne de mange turnerende børneteatre kun vente på bedre tider.
Til illustration opgjorde Louise Schouw, hvis omfangsrige turnerende teater klarer sig uden offentlig støtte, fornylig det henrindende år således: I foråret 2021 var der 71 aflysninger, men der aktuelt er røget 25 mere frem mod 17. januar – og udskydes åbningen frem til 1. marts, er yderligere 40 forestillinger i fare…
DET FORSØMTE FORÅR gjorde også, at flere teaterfestivaler frygtede en gentagelse af 2020's næsten unisone aflysningsbølge. Men det lykkedes den nye Hvidovre Teaterfestival i direkte kølvand på genåbningen at afvikle årets første festival, fulgt op i slutningen af maj med SpringFestival på Amager. Afviklet i coronaens skær med coronapas og allehånde restriktioner.
Det var også vilkårene, da Aprilfestival i Holbæk blev afviklet. Med et par måneders forsinkelse i juni, men med så meget større glæde over overhovedet at kunne mødes til levende teater i så stort omfang: 164 forskellige forestillinger fra 137 teatre, opført i alt 615 gange.
For de mange turneteatre var det første mulighed i næsten halvandet år (Aprilfestival og Horsens Teaterfestival var jo aflyst i 2020) for atter at kunne fremvise deres repertoire til formidlerne. Men den lange teaternedlukning påvirker i høj grad indeværende sæson, fordi de mange udskudte forestillinger fra sidste sæson i en vis grad blokerer for arrangørernes indkøb af nye forestillinger.
Mens årets øvrige festivaler gennem sommer og efterår er blevet afviklet, valgte Festival of Wonder i Silkeborg, der skulle have været afviklet i starten af november, allerede i august at udsætte årets festival til 2022. Man frygtede allerede da for en så markant opblussen af smittetal pga. delta-varianten, at det ville true en festival, der i høj grad bygger på mange internationale gruppers indrejsemuligheder. At omikron nu er den aktuelle hovedfjende, siger lidt om den pandemiske uforudsigelighed.
DEN LANGE TEATERPAUSE i 2021 gjorde i øvrigt, at Danmarks Teaterforeninger, hvis medlemsforeninger var hårdt ramt af aflysninger i sidste sæson, valgte helt at droppe deres publikumspriser ved årets teaterseminar i november. Men Hædersprisen blev dog uddelt og tilfaldt Ole Sørensen, der nu er tidligere mangeårigt medlem af Teatret Møllen.
Sørensens ansættelsesmæssige afgang fra teatret, hvor han dog stadig vil husere, kastede i øvrigt også royal knaphulspynt af sig, idet han i oktober blev tildelt 'Den Kongelige Belønningsmedalje med Krone’ efter mere end 40 års tro tjeneste på Teatret Møllen, hvor han startede som autodidakt skuespiller i 1979.
Så lange ansættelsesperioder er sjældne, men der var i øvrigt mange priser og megen hæder til børne- og ungdomsteater-segmentet i det nu udløbne år, hvor ikke mindst Hils Din Mor tog godt for sig. Her i sporadisk opremsning:
Danske Teaterjournalisters Initiativpris 2020 (uddelt forsinket i februar 2021) til Hils Din Mor – SpringPrisen ved SpringFestival i maj til Live Art Danmark for deres fornyelse af performanceteatret for børn – Skuespillerforbundets Særpris til Hils Din Mor – Reumertpriser til: Hils Din Mor & Folketeatret for 'Jeg er Silas' (Årets Børne-/Ungdomsforestilling); Uppercut Danseteater for 'Plejer er død – Samba' (Årets Danseforestilling) og Sara Topsøe-Jensen 'Carte Blanche skatkammer' (Årets Scenedesign/Årets Scenograf) – Karl Mantzius Prisen fra Selskabet for Dansk Teaterhistorie til Michael Ramløse – Håbets Pris til Aprilfestival (passende nok i 50-året for festivalens start) – Horsens Børneteaterpris til Thomas Eisenhardt (Aaben Dans) – Danske Dramatikers Manuskriptpris til William Lippert for 'Mit navn er Greta' (produceret af Aveny-T) – Lauritzen Fondens Børne- og Ungepris til Teater Refleksion – Wilhelm Hansen Fondens hæderspris til Ingeborg Fangel Mo (Musikteatret SAUM).
På Horsens Teaterfestival i september blev der tillige uddelt en særpris (initieret af festivalen, Teatercentrum og ASSITEJ) til Jacques Matthiessen, der her posthumt blev hædret for sit omfangsrige virke i dansk og internationalt børneteater. Prisen blev modtaget af repræsentanter for det teater, han stiftede, Passepartout Theatre Production.
Jacques Matthiessen døde i marts (60 år) og til denne triste afdeling af navnestoffet indgår også Morten Danckert, der døde i august (69 år) og var medstifter af Teatret Artibus og DRT og aktiv i dansk børneteater fra dets start. Gitte Kielberg (61 år), stifter af Teatret Kimbri, døde i november. Koreograf og instruktør Mikala Bjarnov Lage (59 år) døde i december. Teaterleder, iscenesætter m.v. Sejer Andersen (85 år) ligeledes i december.
BLANDT ÅRETS navne-nyheder er en ny ph.d. om børneteater – der ikke just er det mest populære akademiske forskningsfelt. Men 19. november forsvarede Pernille Welent Sørensen sin afhandling, 'At lytte til børn – børns publikumstilblivelser i skole, når teatret kommer forbi,' som er en samfinansieret ph.d. mellem Teatercentrum og Performance Design, RUC. Hun har siden 2010 været ansat som konsulent på Teatercentrum, hvor hun har arbejdet med formidling af teater for børn og unge med bl.a. netværkspartnerskaber (Kulturpakker, KulturCrew m.v.) og publikumsudvikling.
Interessant nyt er også, at Limfjordsteatrets leder, Gitta Malling, er udpeget som bestyrelsesleder for Statens Kunstfond – og ligeledes for det nye Projektstøtteudvalg for Scenekunst, der tiltrådte ved årsskiftet. Her sidder også Trine Wisbech, dramaturg og tidligere leder af Det Lille Teater/Marionetteatret – og alene disse to sikrer vigtig faglig indsigt i produktionsforholdene for børne- og ungdomsteater i det vigtige støtteuddelingsudvalg.
De to øvrige medlemmer af udvalget er Gry Worre Hallberg, (kunstnerisk leder af Sisters Hope), David Cornelius Price (associeret kunstnerisk leder og producent hos Holstebro Dansekompagni, mens det femte medlem faktisk mangler at blive udpeget af kulturministeren. Lasse Bo Handberg, chefredaktør for netmediet Kiosk og tidligere teaterchef for Mungo Park og tidligere Mungo Park Kolding og BaggårdTeatret, fik nemlig sin udnævnelse annulleret to dage efter offentliggørelsen efter voldsom kritik fra branchen for at have udvist grænseoverskridende adfærd i sin tid som teaterleder.
KIGGER MAN UD OVER det børneteaterproducerende landskab, skete der ændringer i egnsteaterbilledet fra 1. januar 2021.
Mens Parkteatret blev helt nyt egnsteater i Frederikssund, fungerer Limfjordsteatret nu som egnsteater med afdelinger på både Mors og i Thy, og med støtte fra Morsø og Thisted kommuner. Og så har Danmarks angiveligt største egnsteater, Sjællands Teater, set dagens lys i form af en konstruktion med to selvstændige teaterhuse i Holbæk (Holbæk Teater og Teatret Fair Play) og et i Slagelse (Slagelse Teater).
I Holbæk drømmer man stadig om et nyt stort samlet teaterhus, mens man andre steder i landet har realiseret byggeplaner: Odsherred Teater har indviet en ny teatersal til 35 mio. kr., Ishøj Teater skal i gang med byggeri til 44 mio. kr., mens Randers er i gang med om- og tilbygning for ca. 17 mio. kr. og Limfjordsteatret for et par år siden fik sit nye scenekunsthus til 30 mio. kr.
Alle steder var/er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal en væsentlig sponsor, som i år også har givet millionstøtte til bl.a. teknisk opgradering hos Teater Nordkraft og sceneteknik mv. til det kommende nye teater til Teater Vestvolden i Hvidovre.
RENT ØKONOMISK er den største og bedste nyhed for formidling af scenekunst til børn og unge dog den nye Refusionsordning, der med en finanslovsbevilling på 20 mio. kr. årligt i fire år (2021-24) skal sikre mere opsøgende børne- og ungdomsteater via en mere brugervenlig struktur omkring afregning af refusionen samt mulighed for privatskoler og ungdomsuddannelser m.v. De kan nu indgå i ordningen, der hidtil alene har været kommunernes mulighed for at købe teaterforestillinger til halv pris.
Det tog lidt tid med at få de nødvendige bekendtgørelser godkendt, men fra starten af november var ordningen funktionsdygtig med hjemmeside og informative tiltag overfor nye potentielle købere af teater for børn og unge.
Den indledende usikkerhed omkring forvaltning og formidling og ukendskab til den nye ordning har dog sammen med de stigende smittetal gjort, at man ikke nåede en fyldestgørende brug af 2021-puljen.
TEATERAVISEN HAR forsøgt at følge med i det hele i årets løb, så ovenstående punktnedslag er kun pluk fra nogle af de mange ting fra portalens fokusområde, som man kan opsøge her.
Trods den omfangsrige teaternedlukning lykkedes det således også takket være et dedikeret kritikerkorps at bringe 110 anmeldelser af årets forestillinger for børn og unge og familier. Dertil kommer 45 (ofte meget lange) nyheds- og baggrundsartikler, over 230 (ofte meget lange) nyheds- og navnenoter og (desværre) blot 13 debatindlæg/mindeord.
Teateravisen vil bestræbe sig på også at følge med i det hele i det nye år. I første omgang venter vi på genåbningen af teaterlivet, og til mulig opmuntring og efterfølgelse: I Belgien, der har været hårdt ramt af covid-19 og i det forgangne år bl.a. har vedtaget rejseforbud, udgangsforbud i aften- og nattetimer, karantæne-, mundbinds- og afstandsrestriktioner, der har været strengere end i Danmark, måtte regeringen opgive sin plan om helt at lukke alle kultursteder ned kort før jul. Det blev mødt med protester, og flere kulturinstitutioner indbragte beslutningen for landets øverste administrative domstol, statsrådet, der vurderede at nedlukningen ikke er berettiget. Så derfor kan belgierne stadig gå i teatret…
