9. april 2018

25.000 gratis billetter ligger klar!

Aprilfestival 2018 – teater for små & store er lige på trapperne i Syddjurs Kommune, hvor det hele starter 15. april med åbningsfest fra kl. 14-16 i Kom-Bi i Hornslet, hvor det også er muligt at få billetter til de mange forestillinger, der spilles resten af uge 16 og ikke mindst i den afsluttende weekend 20.-22. april i Rønde og Ebeltoft.

Men de ca. 25.000 gratis billetter frigives fra  i dag, mandag 9. april kl. 10.00 for formidlerne – der som vanligt får et lille forspring til at sikre sig billetter i deres egenskab af potentielle opkøbere – mens de lokale og alle andre interesserede kan kaste sig over billetterne fra 10. april.

Det hele sker online – inkl. egen udprintning af billetter – frem til festivalstart, hvor der åbnes for personlig betjening. Først altså i Hornslet ved åbningsfesten og resten af ugen i Ebeltoft, hvor Ebeltoft Gamle Rådhus (Torvet 2A) bliver billetkontor.  

Åbningstider 15.-22. april:

Søndag . . . . . . . . . . 14:00-16:00 (Kom-Bi, Hornslet)

Mandag-torsdag . . . 10:00-18:00

Fredag . . . . . . . . . . . 10:00-20:00

Lørdag . . . . . . . . . . . 08:30-20:00

Søndag . . . . . . . . . . 09:00-15:00

Man kan bestille max. 6 billetter pr. forestilling. Og får man bestilt billetter, som man alligevel ikke får brug for, så bedes man returnere dem enten online til billetudleveringen, så andre kan få glæde af dem.

Online-billetter får man via festivalens hjemmeside, hvor man finder frem til programmet med forestillinger, hvor der er angivet spillesteder og -tider:

https://www.aprilfestival.dk/festivalens_forestillinger.asp

Her man kan også læse lidt om de enkelte forestillinger, se kort over spillesteder mv.

(Billedet: I dag foregår billetbestilling online. Det var noget mere besværligt at få billetter tilbage i 1995, hvor den store festival sidst gæstede Djursland. Her er vi i Grenå i den afsluttende weekend, og alle måtte stå i kø før hver forestilling for at få billetter. Det gav frustrationer – men også mulighed for at snakke teater og konkrete forestillinger med de andre i køen… Foto: Palle Berg)

 (caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne